Måling på mobilnet

Mobiltelefoni bliver i stigende grad forretningskritisk for såvel erhvervslivet som for det offentlige. For at mobiltelefonerne fungerer korrekt, kræver det et godt mobilnet. Både udendørs og indendørs, når man står stille, og når man kører.

Målevogn til test af mobile netværk

Kontakt

Frede Lillelund

Afdelingsleder
T: +45 5161 6045

Det første skridt på vejen mod bedre mobildækning er en dækningskontrol med specialiseret måleudstyr betjent af eksperter. Herved kortlægges dækningshuller og/eller fejl på mobilanlæg.

Rambøll tilbyder målekørsel i bil (drivetest) samt indendørs måling med bærbart udstyr. Dette omfatter alt lige fra omfattende benchmark målekørsel, hvor alle operatører måles mod hinanden, til dækningskontrol indendørs på kontorer, hvor der kun måles på en operatør.

De mange forskellige netværkstyper - 2G (GSM), 3G (UMTS) og 4G (LTE) - skaber udfordringer, når de skal arbejde sammen på tværs af de forskellige frekvensbånd.

Målekørsel (drivetest)

Målekørsel (herunder benchmark) foretages i en specialindrettet målevogn, hvor alle måleterminaler har en fastspændt antenne på taget. På denne måde sikres alle måleterminaler ensartede reproducerbare forhold, og det er muligt at simulere indendørs dækning ved at dæmpe signalet.

Hvad kan der måles?

  • Signalstyrke (dækning) på 2G, 3G og 4G
  • Signalkvalitet på 2G, 3G og 4G
  • Talekvalitet P.OLQA.
  • Rate for droppede & fejlede opkald
  • Datahastighed (IP Throughput)
  • SMS / MMS (succesrate, leveringshastighed)
  • Video Stream (YouTube)
  • E-mail

Målekørsel i tog

Målekørsel i tog (herunder også benchmark) foretages med bærbart måleudstyr, som er forsynet med GPS, således at målingerne efterfølgende kan vises på kort. Målingerne kræver ikke specialtog, men kan udføres i almindelige plantog.
 
Hvad kan der måles?
  • Signalstyrke (dækning) på 2G, 3G, 4G og Wi-Fi (WLan)
  • Signalkvalitet på 2G, 3G og 4G
  • Talekvalitet P.OLQA.
  • Rate for droppede & fejlede kald
  • Datahastighed (IP Throughput)
  • SMS (succesrate, leveringshastighed)
  • Video Stream (YouTube)
  • E-mail

Indendørs måling (walktest)

De steder, hvor det ikke er muligt at køre med en målevogn, benyttes bærbart måleudstyr. Herved kan der f.eks. laves dækningskontrol af indendørs dækning, og fejl på indendørs mobilanlæg kan afsløres. Det er muligt at måle på udefrakommende signaler såvel som på indendørs anlæg.
 
Hvad kan der måles?
  • Signalstyrke (dækning) på 2G, 3G, 4G og Wi-Fi (WLan)
  • Signalkvalitet på 2G, 3G og 4G
  • Talekvalitet P.OLQA.
  • Rate for droppede & fejlede kald
  • Datahastighed (IP Throughput)
  • SMS (succesrate, leveringshastighed)
  • Video Stream (YouTube)
  • E-mail

Erfaring inden for telekommunikation

Rambøll har været involveret i alle discipliner og områder inden for analyse, design, konstruktion og drift af telekommunikationsnetværk og infrastruktur lige siden Rambølls etablering i 1945. Vi var de første rådgivere inden for mobile netværk fra begyndelsen i 1980'erne, og vi har indgående viden om mobilnet og om målekørsel. Denne erfaring og ekspertise stiller vi til rådighed og finder sammen med vores kunder frem til den bedste løsning for den pågældende virksomhed.
 

Tværfaglig rådgivning

Som en tværfaglig rådgivnings- og ingeniørvirksomhed kan Rambøll levere alle relevante ydelser og specialiserede analyser, der knytter sig til telekommunikationens infrastruktur.

Projekter

Således benyttes det bærbare måleudstyr til indendørs målinger.

Dækningskontrol i nybygget sygehusfløj

I efteråret 2015 foretog Rambøll en komplet dækningskontrol af mobilnettene i en nybygget fløj til et sygehus.

Billedet viser et eksempel på måling i tog. Der er benyttet Ascom’s Tems Pocket med GPS positionering.

Landsdækkende benchmark på samtlige af Danmarks togstrækninger

Rambøll har i efteråret 2015 foretaget en komplet landsdækkende benchmark mellem 2 mobiloperatører.

Vis alle projekter under denne ydelse

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918