Råstoffer

Kontakt

Niels Richardt

Niels Richardt

Chefkonsulent
T: +45 5161 8737
Peter Lindberg Thomadsen

Peter Lindberg Thomadsen

Project Manager
T: 51618203

Kalk, ler, sand, grus og sten er nødvendige råstoffer i bygge- og anlægsbranchen. De udgør vigtige samfundsmæssige ressourcer, når infrastruktur- og byudvikling skal sikres.

Råstofkortlægning

Udnyttelsen af Danmarks råstoffer forudsætter en detaljeret kortlægning og planlægning. Der skal tages hensyn til råstoffernes kvalitet og beliggenhed, til landskabernes sårbarhed og øvrige naturinteresser i de områder, hvor råstofferne ønskes udnyttet.

Rambøll rådgiver råstofentreprenører og myndigheder i kortlægning af råstofforekomsters mængde og kvalitet, efterbehandling af råstofgrave samt arealplanlægning i forhold til nye indvindingsområder.

Rambølls specialister rådgiver indenfor de fagområder, der er omfattet af råstofkortlægning og -planlægning, herunder geofysik, geologi, materialeteknologi og transportanalyser.

Tekniske ydelser
Indenfor råstofkortlægning og  –planlægning yder vi bl.a. rådgivning til:
• Geofysisk kortlægning – alle tænkelige metoder
• Geologisk kortlægning og opstilling af geologiske modeller
• Kortlægning og vurdering af råstofforekomsters udbredelse
• Materialekvalitet og anvendelsesmuligheder i forhold til gældende kvalitetsnormer og standarder

Planlægning og myndighedsbehandling
Rambøll tilbyder også rådgivning ved løsning af administrations- og planlægningsopgaver. For private tilbydes rådgivning ved udarbejdelse af ansøgnings- og dokumentationsmateriale til råstofindvinding, ligesom vi tilbyder rådgivning ved udarbejdelse af VVM redegørelser ved større råstofindvindinger. For kommunale og regionale myndigheder tilbyder Rambøll bistand til udarbejdelse af VVM redegørelser og råstofplanlægning i forbindelse med udlægning af nye råstofgraveområder.

• Råstofplanlægning (herunder også i forhold til infrastruktur og behov)
• VVM redegørelser for større råstofindvindinger eller -områder
• Råstofansøgninger
• Grave- og efterbehandlingsplaner for råstofgrave
• Forsyningssikkerhed
• Planer for udnyttelsestakt af råstofforekomster baseret på transportanalyser med henblik på minimering af klimagas-udledning
• Samfundsøkonomiske analyser af råstofanvendelsen

Vore specialister har stor faglig indsigt og en mangeårig erfaring med at levere teknisk administrativ rådgivning i relation til gældende lovgivning og forvaltningspraksis. Vi vælger altid de bedste kompetencer til den pågældende opgave og arbejder i høj grad tværfagligt med en række andre, relevante fagområder som f. eks. materialeteknologi, natur og miljø, jura og økonomi.

Vores unikke bredde i specialistkompetencer udgør sammen med vores innovative generalister den faglige platform, der skal til for at sikre en helhedsorienteret rådgivning, som fører til bæredygtige løsninger indenfor råstofkortlægning og -planlægning.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417