Geofysiske undersøgelser

Kontakt

KV 105x98

Kristoffer Vrang

MSc in Engineering, Afdelingsleder
Hanne Birch Madsen

Hanne Birch Madsen

Afdelingsleder
T: 51611176

Rambøll har mere end 25 års erfaring med geofysisk rådgivning og kortlægning på natur og miljøområdet. Geofysik beskæftiger sig med beskrivelse af jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.

Hos Rambøll anvender vi primært geofysiske metoder inden for byggeri og anlæg, marine anlæg, vandressourcekortlægninger, miljøundersøgelser og til lokalisering af begravede emner i jorden.

Ved brug af geofysik kan man kortlægge de fysiske forhold i boringer, langs profiler og flader. Fra disse data kan der opstilles 2D og 3D modeller af geologiske, geotekniske og hydrogeologiske parametre af jorden eller havbunden.

Boringer og f.eks. CPT data kan derved knyttes til den geofysiske model for at verificere resultaterne og til sammentolkning af data.

Ydelser

Vi udfører alle former for geofysiske undersøgelser. Vores primære specialisering ligger inden for:

  • Seismik, herunder både refleksion- og refraktionsseismik på land og vand
  • Overfladebølgeseismik - MASW
  • Marine undersøgelser. Seismiske undersøgelser, bathymetri og side scan sonar
  • Borehulslogging og VSP
  • Elektromagnetiske metoder. TEM og EM31
  • Geoelektriske og IP metoder. MEP (multielektrodeprofilering - engelsk CVES)
  • Luftbårne geofysiske metoder. SkyTEM og HEM
  • Georadar til geologiske, konstruktioner og veje
  • Geodæsi
  • Metaldetektor - EM61
  • MRS – magnetisk resonans sondering
  • Andre specialer, f.eks. Gravimetri

Geofysiske undersøgelser baserer sig på målinger i felten, som efterfølgende analyseres og tolkes.
Kvaliteten af feltmålingerne er altafgørende for det videre resultat.

Kompetencer

Højtuddannede og veltrænede medarbejdere er kun halvdelen - besiddelsen af en stor instrumentpark er den anden.

Vi har egne teknikere, som varetager udvikling, kalibrering og vedligeholdelse af måleudstyr. Ved at eje det meste udstyr selv, sikrer vi, at medarbejderne altid har detaljeret kendskab til det udstyr, de betjener, at udstyret altid er i god stand, samt at rutinerne omkring dataindsamling kan finpudses i en kontinuerlig proces. Vores projekter spænder fra mindre opgaver for danske vandforsyninger, over vandressourcekortlægning for Staten til store marine forundersøgelser for eksempelvis naturgasledninger og vindmølleparker. Herudover løser vi en række mindre specialopgaver med afsæt i en bred anvendelse af geofysiske metoder.

Vi løser ofte projekterne i et tæt samspil med vores klienter eller kolleger fra andre fagområder i Rambøll og får bl.a. herigennem løbende ny inspiration til fortsat innovation indenfor det geofysiske fagområde.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417