Kundeanalyser

Kontakt os

Ole Dalvang_OLED_640x640

Ole Dalvang

Direktør
T: +45 5161 7884
At indsamle data er sjældent et problem. At få data til at gøre en forskel er en helt anden sag. Med en handlingsorienteret tilgang stiller vores analyse-setup skarpt på de faktorer, der giver loyalitet og kundetilfredshed, så vi kan hjælpe dig med at udvikle profitable kunderelationer.
I mange virksomheder ligger store mængder af kundedata og samler støv på uberørte servere. Alt for ofte bliver viden nemlig ikke omsat til resultater, fordi uafhængige kundetilfredshedsundersøgelser bliver gennemført i forskellige dele af forretningen uden noget fælles mål. Hvis virksomheder for alvor vil forvandle data til værdifuld indsigt og strategisk beslutningsstøtte, kræver det klare målsætninger og en handlingsorienteret strategi.

Inden for kundeanalyser tilbyder vi:
  • Kundetilfredshedsmålinger (EPSI)
  • Kundeloyalitetsmålinger (Net Promoter Score)
  • Hændelsesbaserede analyser
  • Touch point-analyser
  • Forretningssimulering
  • Systemunderstøttelse
  • Lokal og global benchmarking
  • B2B og B2C kundeanalyser
  • Beslutningsworkshops og strategiske anbefalinger

Nøglen til loyalitet

Med det rette setup kan en kundeanalyse fremhæve, hvad du skal rette din opmærksomhed mod for at gøre kunderne glade og villige til at anbefale din virksomhed til andre. I samarbejde med CBS og Niels Bohr Instituttet har vi udviklet en analysemetode, der identificerer de mest afgørende faktorer for kundetilfredshed og loyalitet.

Vi kombinerer avanceret statistik med forretningssimulering for at hjælpe dig med at prioritere de mest ideelle kunde- og salgsinitiativer. På den måde sætter vi rammen og giver dig et klarere billede af, hvordan dine kunder ser ud, og hvilke behov de har. Med det billede in mente leverer vi konkrete anbefalinger til, hvordan du kan få trofaste kunder og langtidsholdbare, lønsomme relationer.

En million besvarelser på fem år

Mere end en million mennesker har deltaget i de hundredvis af medarbejderundersøgelser og kundeanalyser, vi har gennemført i de seneste fem år. Som en naturlig konsekvens har vi stor erfaring i at håndtere selv de mest komplekse analyser for både offentlige og private kunder, ligesom datasikkerhed og stabil drift er et hædersmærke for os.

Kundens ambition er vores udgangspunkt, og vi sætter en ære i at designe hver eneste analyse eller undersøgelse efter kundens unikke situation og behov.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918