Biogas

I forhold til global opvarmning og uafhængighed af fossile brændsler har biogas en række fordele. Når biogas produceres på basis af bionedbrydeligt affald, kan det anvendes til produktion af klimavenlig varme og el og kan opgraderes til brug som brændstof til biler.

Kontakt

Tina Kramer Kristensen

Global Spearhead Director, District Energy and Power Systems
T: +45 51618184

Martin Hostrup

Service Line manager, Biogas
T: +45 51611826

Anvendelsesmuligheder

Biogas er en type vedvarende energi, som kan bruges på flere forskellige måder. Det kan bruges i kedler til produktion af varme alene, på kraftvarmeværker med produktion af både el og varme, eller det kan opgraderes til biometan, som injiceres i gasnetværket eller anvendes som brændstof til biler.

Rambøll har stor erfaring i rådgivning om alle anvendelsesmuligheder for biogas. Vi rådgiver også om udviklingen af gasnetværk til distribution af biometan, hvor infrastrukturen endnu ikke er på plads.

Opgradering af biogas

Biogas består af metan, CO2, svovlbrinte, vanddamp og andre mindre bestanddele og partikler. Metangassen, og dermed energidelen af biogassen, kan opkoncentreres ved at fjerne de andre bestanddele, således at der opnås et metanindhold på 98% eller mere. I denne form er biometanen egnet til injektion i gasnetværket eller til brug som brændstof til biler.

Rambøll har rådgivet flere kunder om opgradering af biogas til fremstilling af brændstof af en høj kvalitet og fjernelse af bestanddele, som enten tærer eller forårsager mekanisk slid. Der findes et antal teknologier til fjernelse af CO2, som til stadighed forbedres, og nye teknologier, som løbende bliver udviklet. Det er yderst vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige teknologi baseret på anlægsspecifikke parametre.

Biogas som brændstof til biler

Biometan kan komprimeres eller fortættes til Komprimeret BioGas (KBG) eller fortættes til Flydende BioGas (FBG), som kan bruges som brændstof til biler. Naturgas brugt som brændstof til biler kan give en besparelse på udledning af CO2 på op til 20-30%.

For metangas kan man opnå en besparelse på op mod 100 % på udledningen af drivhusgasser.

Biler, der kører på metangas, har desuden en lavere udledning af partiklerne NOx og SOx, ud over at motorerne larmer mindre end motorer, der bruger enten benzin eller diesel. 

Rambøll har været involveret i planlægning, projektering og inspektion af et betydeligt antal tankstationer til biogas.

Bioforgasning af kloakslam og organisk affald

En by med 1 million indbyggere kan producere 17.300.000 Nm3/år rå biogas fra kloakslam. Det svarer til 110 GWh, dvs. nok energi til at levere varme og el til 4.400 husstande. Alternativt kan 280.000 husstande forsynes med varme og el fra biogas produceret på basis af 8 millioner tons organisk affald. 

Rambøll har omfattende erfaring med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for biogasanlæg.

I foranalyserne undersøger vi den rette sammensætning og mængde, overvejer sikkerheden for forsyning af råmaterialet, vurderer den potentielle energiproduktion og beregner ydelser, samtidig med at vi identificerer og undersøger mulige markeder. Når det vurderes, at projektet kan gennemføres med succes, og anlæggets størrelse er fastlagt, kan Rambøll udvælge, projektere og indkøbe modtagefaciliteter, affaldshåndteringsudstyr og selve anlægget.  

Vores ydelser efter forstudiet dækker hele projektforløbet lige fra skitseprojektering, myndighedstilladelser og VVM-redegørelser til detailprojektering, udbud, tilsyn, idriftsættelse og funktionsprøve. Vi udfører tillige regelmæssige besigtigelser og vurdering af risici og driftssikkerhed.

Relaterede projekter

Maabjerg bioenergianlæg

I Maabjerg nord for Holstebro har de lokale landmænd og en energiproducent besluttet at bygget et bioenergianlæg, der understøtter miljøvenlig udvikling både i landbruget og i energisektoren i regionen. Bioenergianlægget, som er det største af sin art i verden, sikrer effektiv udnyttelse af ressourcerne. Rambøll bistod klienten, Maabjerg BioEnergy A/S, med planlægning, forprojektering inklusive myndighedsbehandling, indkøb og tilsyn med opførelse og idriftsættelse af anlægget.

Vis alle projekter under denne ydelse

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918