Onshore produktion & raffinering

Onshore olie- og gasproduktion er fremherskende i Mellemøsten, USA, Sydamerika, Afrika og Rusland. De ukonventionelle ressourcers fremmarch i form af skiferolie og gas har bevirket en stigende aktivitet i produktionen onshore.

Onshore produktion og raffinering

Kontakt

Per Jørgensen

Senior Director, Strategy & Business Development, Danmark
T: +45 5161 8776

Full-service leverandør til onshore produktionssektoren

Rambølls serviceportefølje indenfor onshore produktion og raffinering dækker hele projektcyklussen og spænder fra konceptstudie og projektering til miljøundersøgelser, stakeholder management og ydelser indenfor byggeri og infrastruktur. Vi har omfattende erfaring i at designe onshore produktionsanlæg, fra tidlige enkelt-brønds produktionsfaciliteter til centrale produktionsfaciliteter med produktion fra adskillige brønde.

Vore services inden for onshore produktion og raffinering omfatter:

Forbedring af onshore produktion og beskyttelse af miljøet

Vi har udført adskillige modifikationsprojekter, som har øget effektiviteten og ydeevnen væsentligt på ældre anlæg, og samtidig ført anlægget ajour med gældende lovgivning. Vi har arbejdet på procesanlæg, primære separationsanlæg, kompressionsanlæg og brøndhovedfaciliteter herunder brøndkonvertering og levetidsforlængelse. Rambøll designer zero-flare systemer og kan rådgive om, hvordan man nedbringer niveauet af skadelige stoffer på raffinaderier.

Risiko & sikkerhed, stakeholder management og ydelser indenfor byggeri og transport

For at garantere at alle sikkerhedsbestemmelser bliver opfyldt, udfører Rambøll risiko- og sikkerhedsanalyser på nye og eksisterende anlæg med det formål at få sikkerhedsforholdene på plads fra projektets begyndelse. Derudover har vi stor erfaring i at ansøge om relevante tilladelser, involvere stakeholders, og informere beslutningstagere og offentligheden om olie- og gasprojekter.

Endvidere har Rambøll stor erfaring inden for byggeri, transport og havne- & marineområdet, hvilket gør os i stand til at dække alle aspekter af onshore olie- og gasprojekter.

Ukonventionelle energikilder - skiferolie og gas

Rambøll har omfattende erfaring med skiferolie og gas. På Eagle Ford Shale, som er et af verdens største olie- og gasfelter, har vi lavet både konceptuelle studier og projektering af pilotanlæg, centrale produktionsanlæg og centrale behandlingsanlæg.

Baseret på vores kompetencer inden for byggeri og transport er vi også i stand til at håndtere demografiske og infrastrukturelle udfordringer i forbindelse med udvindingen af skifergas.

Læs mere

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918