Offshore platforme

Offshore sektoren spiller en væsentlig rolle i den globale forsyning af fossile brændstoffer. Siden dens spæde start, har sektoren gennemgået en dramatisk udvikling med udviklingen af teknologier, som øger indvindingsgraden, og som gør olieudvinding i fjerne og ugæstfri områder muligt.

Offshore platforme

Kontakt

Jesper Thomsen

Jesper W. Thomsen

Business Development Director, North Sea
T: +45 5161 2375

Fyrre års erfaring med offshore olieplatforme

Rambøll har betydelig global erfaring med offshore olieplatforme. Siden 1970’erne har vi været involveret i større udviklingsprojekter og modifikationer; herunder topsidekonstruktioner, jackets, broer og moduler. Vores ekspertise inden for eksempelvis felter under højt tryk/høj temperatur (HP/HT), korrosion og arktiske forhold gør os i stand til - sammen med vores kunder - at vove os ind på uudforskede områder.

Vores tværfaglige ydelsesportefølje for olieplatforme omfatter hele projektets livscyklus, lige fra tidlig-fase studier og projektering til modifikationer, levetidsforlængelse, moderniseringer, tie-ins, vedligeholdelse, procesforbedring og offshore dekommissionering.

 

Vores ydelser inden for offshore olieplatforme omfatter:

 

Tidlig-fase studier og projektering til greenfield projekter

Gennem tidlig-fase studier udvikler vores specialister mulige koncepter for offshore platforme; blandt andet omkostningseffektive platforme til marginale felter samt transformerplatforme til havvindmølleparker.

Vi kan levere præcise vægt- og omkostningsestimater for alle typer platformsprojekter, hvilket gør vores kunder i stand til at træffe kvalificerede investeringsbeslutninger.

 

Levetidsforlængelse og modifikationsekspertise

Rambøll udfører et stort antal modifikationsprojekter, fra delvis til komplet modernisering. Vi udfører systemopgraderinger og debottlenecking for at optimere produktionen på modne felter. Vores avancerede software gør os i stand til, f.eks. at beregne stålkonstruktioners levetid nøjagtigt, hvilket giver os mulighed for at forlænge en platforms levetid betydeligt. Vores ekspertise omfatter også:

 

  • Vægtmonitorering
  • 3D scanning og opmåling
  • Planlægning af vedligehold

 

Fokus på sikkerhed, miljø og lovgivning

Risiko og sikkerhed udgør en integreret del af vores konsulentydelser. Vi har en proaktiv og tværfaglig tilgang til risikoanalyse og sikkerhedsscreening hvor vi sikrer, at alle sikkerhedskrav og bestemmelser overholdes.

For at sikre at projekter udføres til tiden, identificerer vi endvidere lov- og miljømæssige krav og udarbejder komplette miljøredegørelser (VVM) for at sikre godkendelse og tilladelser.

 

Læs mere

Design af offshore transformerplatforme


"Offshore Substations" (Issuu web reader)

Projekter

Omkostningseffektiv EPC aftale i Nordsøen

I sommeren 2014 indgik Rambøll Olie & Gas og Semco Maritime en EPC rammeaftale på levering af onshore og offshore ydelser til Hess Denmarks platforme i Nordsøen.

Vis alle projekter under denne ydelse

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918