Konkrete og realiserbare forretningsstrategier
For at sikre en langsigtet forretningsmæssig udvikling er det afgørende, at organisationens forretningsstrategier udarbejdes, så de er overbevisende, visionære og retningsgivende. Derudover skal der etableres understøttende strukturer og processer, som sikrer, at virksomheden har den fornødne organisatoriske kapacitet til reelt at gennemføre udviklingen. Derfor arbejder Rambøll Management Consulting også med at kapacitetsopbygge vores kunder, så de på egen hånd kan gennemføre den langsigtede transformation.
Hele organisationen inddrages
Vores tilgang til strategiarbejde er, at en forretningsstrategi skal være konkret og realiserbar. Vi tror på strategier, der på det operationelle plan kan skabe forandring, og derfor er involvering af hele organisationen vigtig. Gennem brugen af en bred vifte af redskaber og indarbejdede målkriterier i strategiprocessen skaber vi grundlag for, at strategien kan omsættes til handling og resultater. Vi tilpasser brugen af strategiværktøjer, således at de er praktisk anvendelige og forståelige for alle involverede.
Fra strategi til handlinger
Strategi skal også, for at være overbevisende, kunne omsættes til konkret adfærd og klare prioriteringer i dagligdagen. Dette gælder både i forhold til ledelse, medarbejdere, interessenter og samarbejdsparter. En god strategi præciserer ikke kun, hvad en virksomhed vil og skal. Den præciserer også, hvad virksomheden ikke vil og ikke skal. Denne præcisering af fravalg er med til at skærpe rammerne for virksomhedens virke og skaber dermed udgangspunktet for den rette adfærd blandt ledere og medarbejdere.
Organisering, restrukturering og styringsmodeller
En sådan ændret adfærd kan komme igennem ændringer i styringsmodeller eller organisationsstruktur. Rambøll Management Consultings ydelser inden for strategi og forretningsudvikling sigter mod at understøtte realiseringen af vore kunders strategier og at opnå en optimal ressourceudnyttelse i virksomheden.