I Rambøll By og Trafik er trafikstøj et af de væsentlige fokusområder, når vi ser på trafikkens miljøkonsekvenser ud fra en helhedsbetragtning.
Rambøll tilbyder støjhandlingsplaner på baggrund af kortlægning af trafikstøj og evt. præsentation af trafikstøj før og efter støjdæmpning.
Kortlægning af trafikstøj
Trafikstøj er et alvorligt problem i Danmark - specielt i byområderne. Støjen forårsager store samfundsøkonomiske udgifter bl.a. som følge af helbredsmæssige konsekvenser i form af: hovedpine, søvnbesvær, stress og forhøjet blodtryk. Og huspriserne falder i støjplagede områder.
Det skønnes, at 855.000 boliger i Danmark i 2009 er belastet af et støjniveau over de vejledende grænseværdier. Dette svarer til 37 % af den samlede boligmasse. Vejtrafikken er den største støjkilde.
Rambøll gennemfører kortlægning og beregning af støj ved brug af programmet SoundPlan. Desuden råder Rambøll over avanceret måleudstyr til kortlægning af den aktuelle støjbelastning.
Støjhandlingsplaner
Formålet med en støjkortlægning er at prioritere indsatsen mod trafikstøjen. Dette sker oftest i form af en støjhandlingsplan. Her tager Rambøll afsæt i sin brede viden om trafik- og miljøplanlægning. Trafikstøj er ligesom luftforurening, trafiksikkerhed og tryghed tæt forbundet med mængden af trafik og trafikkens hastighed.
Elementer i en støjhandlingsplan:
• Udpegning af problemområder
• Udarbejdelse af idékatalog med forskellige forslag til fokuspunkter og løsningsforslag på de enkelte støjproblemer
• Udarbejdelse af selve støjhandlingsplanen efter en dialog med kommunen baseret på idékatalog, konsekvensvurdering og anlægsoverslag
• Bearbejdning af høringssvar.
Ved udarbejdelsen af støjhandlingsplaner ser vi derfor bredt på vejtrafikkens miljøkonsekven-ser. Vi baserer forslagene på Rambølls viden om mulige og realistiske trafikplantiltag - som regel rangordnet efter, hvor kommunen får mest støjreduktion for pengene.
Hvordan lyder støjen?
Rambøll tilbyder yderligere at præsentere, hvordan forskellige slags trafikstøj lyder f.eks. før og efter støjdæmpning. Kommunens tekniske udvalg eller grupper af borgere har ofte stor gavn denne præsentation.
Relaterede projekter
Relaterede ydelser
Akustik og Støj