|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Skoleveje

 
 

En god skoledag kræver en tryg og sikker skolevej. Hvordan sikrer vi vores børns skoleveje, og hvordan undgår vi trafikkaos ved skolerne?

Rambøll rådgiver om alt fra tekniske trafikløsninger til borgerinddragelse og kampagner for adfærdsændring.

Tæt biltrafik og kaos ved skolerne om morgenen skaber utryghed for gående og cyklende elever og deres forældre. Flere og flere vælger at køre deres børn til og fra skole og fritidsaktiviteter, og trafikproblemerne kommer således ofte ind i en selvforstærkende cirkel.

Mindre trafikkaos giver bedre skoleveje

Trafikkaos ved skolerne er som regel begrænset til et kort tidsrum, og det er ofte let - og i nogle tilfælde også billigt - at gøre noget ved det. Ved nogle skoler kan problemerne afhjælpes med en målrettet informationsindsats. Andre steder er det mest effektivt med vej- og trafiktekniske løsninger.

Men at få bilerne væk fra skolen og få børnene til at gå eller cykle til skole betyder også, at børnene lærer at færdes i trafikken, og i en tidlig alder får sunde transportvaner ved at bevæge sig mere.

Vi rådgiver skoler og kommuner om at få flere til at cykle til skole og skabe en trafikpolitik, der eksempelvis både arbejder med parkering og afsætning ved skolerne og elevernes transportmiddelvalg.

Fra skolevejsanalyse til adfærdsændring

Processen med at forbedre skolevejene kan angribes på flere måder. Rambøll har gennem flere år bl.a. anvendt:

• Skolevejsanalyser med kortlægning af skoleruter og utrygge steder, hvor eleverne via internettet indtegner ruter og utrygge steder
• Udarbejdelse og gennemførelse af trafikpolitik på skolerne
• Kampagner til adfærdsændring
• Analyser og besigtigelser af skolevejen
• Skitsering af fysiske forbedringer på skolevejen
• Procesrådgivning gennem længere forløb med f.eks. afholdelse af events, workshops og konkurrencer.

Resultaterne kan ofte med fordel bruges i andre sammenhænge, som f.eks. til stiplaner, cykelhandlingsplaner og generelt trafiksikkerhedsarbejde.

Borgerinddragelse forbedrer skoleveje

Igennem de processer og metoder som anvendes, inddrages ofte både elever, lærere og forældre, hvorfor sikring af skolevejene ofte naturligt hænger sammen med kommunernes intentioner om at inddrage borgerne.

Udpegning af trafikfarlige skoleveje

Kommunerne er forpligtet til at sikre skolevejen for alle folkeskoleelever. Og de elever som skal færdes ad trafikfarlige veje, har krav på sikker befordring. Til at udpege det trafikfarlige vejnet har Rambøll udviklet et GIS-værktøj, som vha. data om vejens bredde og stiforhold, årsdøgnstrafik, lastbilandel og hastighed kan udpege de trafikfarlige veje og angive hvilke elever, som på den baggrund bør have befordring. Ud fra resultaterne kan man foretage en objektiv vurdering af, hvor der bør ske forbedringer, så flere elever kan komme til at gå eller cykle i stedet for at køre bus. Derved er det også muligt for kommunen at spare penge på befordring.

Relaterede projekter

 

 
Trine Bunton
Trine Bunton
Afdelingsleder
T+45 5161 7795
Etbn@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
 
Stig Schmidl Søbjærg
Stig Schmidl Søbjærg
Ingeniør
T+45 5161 7760
Ests@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
ByggeriTransportEnergiMiljøOlie & GasTelekommunikationManagement consulting
© Rambøll Danmark A/S  -  www.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Danmark A/S    CVR nr. 35128417    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt