|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gader pladser og byggemodning

 
 
Rambølls Vejafdeling har stor erfaring med planlægning og gennemførelse af gade- og pladsrenoveringsprojekter. Udgangspunktet for disse opgaver er oftest at skabe et trafiksikkert og smukt miljø for både fodgængere, cyklister og bilister.

Trafikplanlægningen udføres oftest i samarbejde med Rambøll Nyvig, som er en integreret del af Rambøll.

Som oftest udføres denne type opgaver for de kommunale vejforvaltninger, og Rambøll har stor erfaring i at arbejde under de betingelser, der typisk karakteriserer disse opgaver med meget stramme og ofte begrænsede budgetter samtidigt med, at der ofte er en meget stor lokalpolitisk bevågenhed på denne type opgaver.

Harmoniske løsninger

Rambøll har mange års erfaring med at skabe smukke og harmoniske belægningsløsninger designet til at kunne holde både æstetisk og strukturelt langt ud i fremtiden. Det har stor betydning, at belægning, gadeinventar, beplantning og bebyggelse sammen giver et smukt helhedsindtryk. Som eksempler på sådanne projekter kan bl.a. nævnes:

  • Ørestad
  • Holbæk Havn

Ved udviklingen af Ørestad har Rambøll været ansvarlig for projekteringen af alle veje og pladser. Et projekt, hvor der er udbredt brug af specielle granitter til såvel belægninger som til afgrænsning af kanaler.

Yderligere er Ørestadsselskabet og Rambøll sammen med de øvrige partnere i rådgiver-teamet blevet tildelt Vejprisen 2002. I begrundelsen hedder det bl.a.:

"Ørestad er karakteriseret af et vejsystem, hvor æstetikken og det kreative er sat i højsædet. Veje der følges med vandflader, pladsdannelser med kaskadeforløb samt opholds- og legeområder langs bymæssige kanaler, hvor man både kan sejle og fiske. Skyggefulde alléer med platantræer i en allerede flot størrelse plantet i en fast rytme gennem vejforløbet på Arne Jacobsens Allé. Vejen giver mindelser om Sydfranske boulevarder med summende liv under trækronerne."

ByggeriTransportEnergiMiljøOlie & GasTelekommunikationManagement consulting
© Rambøll Danmark A/S  -  www.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Danmark A/S    CVR nr. 35128417    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt