Økonomi
Økonomiske evalueringer viser, at en moniteringsstrategi ofte er billigere end en traditionel strategi, da større reparationsarbejder herved kan udskydes i 2-4 år eller mere.
To typer af monitering
Der findes principielt to typer monitering:
- In-situ monitering
- Online monitering
Ved in-situ monitering foretages en løbende overvågning af og måling på de udvalgte konstruktionsdele med det relevante udstyr. For betonkonstruktioner kan dette være i form af regelmæssige EKP- og korrosionshastighedsmålinger samt kloridmålinger gennem en årrække.
Ved online monitering foretages en kontinuert overvågning af udvalgte konstruktionsdele ved hjælp af sensorer, der er indsat i konstruktionen. Data kan opsamles direkte fra dataloggeren på stedet, eller de kan downloades via Internettet. Et særligt moniteringsmodul i Rambølls vedligeholdssystem SMART bruges i forbindelse med online monitering.