Rambølls specialister gennemfører feltundersøgelser og vurderinger af konsekvenser ved forskellige planer eller projekter (VVM) for offentlige og private kunder:
- Feltarbejde og registrering af naturtyper i henhold til det nationale overvågningsprogram af vand og natur – det såkaldte NOVANA program.
- Feltundersøgelser, herunder kortlægning af bilag IV arter i og udenfor Habitatområder.
- Naturkonsekvensvurderinger for projekter, der kan have væsentlig negativ påvirkning på beskyttet natur, herunder EF-Habitatområder og EF-Fuglebeskyttelsesområder.
- Vurdering af behov for og placering af faunapassager og andre afværgeforanstaltninger til sikring og opretholdelse af økologisk funktionalitet for bilag IV arter i forbindelse med barrieredannende projekter, eksempelvis vejprojekter.
- Tolkning af klimaændringernes betydning for naturtyper og arter og påvirkning ved indvandring af nye arter, herunder invasive arter.
- Overvågning og monitering.
I de kommende år investerer samfundet store beløb i forbedringer af natur og vandmiljø. Målene i Habitat- og Vandrammedirektiverne for vandområderne og Natura 2000 områderne skal beskrives, og kommunerne skal udarbejde og gennemføre handleplaner for at nå målene.
Alle kommuner i Danmark skal i foråret 2012 udarbejde konkrete handleplaner for gennemførelse af Natura 2000 planerne, der er omfattet af EFs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.
Læs mere om hvordan Rambølls miljøeksperter kan hjælpe med kommunale Natura 2000 handleplaner
Rambøll har ekspertisen inden for alle aspekter af natur- og vandplanlægning. Vi kan hjælpe med at kvalitetssikre grundlaget for vand- og naturplanerne. Vi kan foretage supplerende opmålinger og hydrologiske målinger. Vi kan udføre feltundersøgelser i vandløb, søer og på land, udarbejde forslag til reduktion af belastning med næringsstoffer og gennemregne konsekvenserne ved de valgte løsninger, så kunden får mest miljø for pengene. Mange vand- og naturområder dækker flere kommuner. Rambøll kan koordinere indsatsen henover kommunegrænserne.
Til at gennemføre vandplanerne kan Rambøll tilbyde omfattende ekspertise inden for naturvurdering og naturgenopretning. Vore ydelser omfatter opmåling, feltundersøgelser, hydrauliske modeller, projektering og tilsyn i forbindelse med etablering af passagemuligheder i vandløb og sørestaurering. Rambøll kan udarbejde plejeplaner for naturområder med henblik på at opretholde den opnåede tilstand.
Regeringen har igangsat den særlige natur- og vandindsats (Miljømilliarden). Den skal i særlige indsatsområder gennem konkrete genopretningsprojekter forbedre natur- og vandkvaliteten.
Projekterne i den særlige vand- og naturindsats er ofte større genopretningsprojekter i ådale. Vandstanden hæves, kvælstofomsætningen forøges, og plante- og dyrelivet beriges. Rambøll dækker alle faser af sådanne projekter fra idè til den sidste bunke jord er flyttet.