Projektudvikling er en ydelse som Rambøll har stor erfaring i at tilbyde til såvel private investorer som offentlige bygherrer. Der rådgives ud fra et bredt kendskab til økonomiske, miljø og klimamæssige, organisatoriske og aktørinteresser, således at mulighederne for gennemførelsen af et projekt optimeres.
Planlægning og forvaltning af arealer i udviklingslande og lignende områder har andre forudsætninger end tilsvarende opgaver i f.eks. Danmark, hvor vidensgrundlaget og administrationssystemerne er mere udviklet.
I Danmark og andre veludviklede lande udgør et solidt og gennemskueligt system til arealforvaltning i både det åbne land og i byområder en vigtig del af et lands udvikling. Kravene til et sådant system øges i takt med at økonomien vokser og antallet af investeringer stiger.