Ovennævnte faser beskriver den generelle process. Vi tilpasser den naturligvis altid til kundens specifikke situation og behov.
Vurdering af klimaændringernes mulige følgevirkninger
Vores specialister dækker fagligt meget bredt, og kan derfor rådgive vores kunder i dybden om alle emner, der relaterer sig til miljø, arbejdsmiljø og fysisk planlægning. Vi dækker alle aspekter i en EDD-undersøgelse, herunder jord- og grundvandsforureninger, støj, støv, lugt, fysisk planlægning og arbejdsmiljø.
Endvidere vurderer vi klimaændringernes mulige følgevirkninger, herunder forslag til reduktion af klimagasser og tilpasning. Efter aftale med kunden kan vi udføre Cost-benefit analyser (CBA) og Cost-effectiveness analyser (CEA) i forbindelse identificerede behov for tilpasning og imødegåelse. Vi kan f.eks. vurdere risiko for oversvømmelse og dertil hørende omkostninger for imødegåelse.
Vi har et tæt og veludbygget net af EDD-erfarne medarbejdere, både i Danmark og i en lang række andre lande.