|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Klima

Klimaforandringerne udgør en af vores største udfordringer i fremtiden. Jordens voksende befolkning og den øgede velstand blandt mange af indbyggerne i udviklingslandene øger efterspørgslen på energi mærkbart, og tvinger os alle til at begrænse udledningen af klimagasser. Store dele af verdenen oplever tilmed og vil fremover opleve flere tilfælde af ekstrem regn. Arbejdet med reduktion af CO2 udledning og tilpasning til klimaændringerne bliver taget seriøst, da konsekvenserne er vidtrækkende. 
 
 

Reduktion i udledning af klimagasser og tilpasning til klimaeffekter får stadig større betydning for aktører i forskellige sektorer i samfundet. Det vigtigt at tænke i helhedsorienterede klimaløsninger, som inddrager mange temaer lige fra infrastruktur, energi og trafik til byudvikling og naturressourcer.

Rambøll er blandt verdens førende rådgivende konsulentvirksomheder indenfor klimaområdet. Vi tilbyder alle former for ydelser, der relaterer sig til planlægning og gennemførelse af klimaprojekter, både på tilpasningssiden og inden for reduktion af udledning af klimagasser herunder CO2.

Vi arbejder for den offentlige sektor både lokalt, regionalt og nationalt. Og vi rådgiver virksomheder i den private sektor med at vurdere reduktionspotentiale, risici i forbindelse med klimaforandringer samt de økonomiske konsekvenser heraf og finde optimale tekniske løsninger og strategier for klimaarbejdet.

Rambøll arbejder med klima ved blandt andet at inddrage kundens medarbejdere for bedst muligt at forankre og tilpasse arbejdet til specifikke lokale kontekst.

Klimastrategi og klimahandlingsplaner

En klar klimastrategi og et klart billede af den virkning, som en given indsats vil have, er udgangspunktet for en professionel og langsigtet indsats for at reducere udledningen af klimagasser.

Vi udarbejder og gennemfører helhedsorienterede klimastrategier sammen med vores kunder for at sikre den optimale udnyttelse af de givne muligheder. Vi foretager en helhedsorienteret vurdering af virksomheders og kommuners udledning af klimagasser og i særdeleshed CO2.

Private og offentlige virksomheder, der forbruger meget energi, hjælper vi med at finde de områder, hvor de kan nedsætte udledningen af klimagasser.  Vi skaber overblik, sætter mål og leverer de tekniske løsninger, der skal til. Vi foreslår at bruge vedvarende energi, effektive distributionssystemer og energibesparende tiltag indenfor områder som drift af bygninger, transport og planlægning af arealanvendelse.

Udledning af klimagasser

Vurdering og beregning af klimagasser og i særdeleshed CO2- reduktioner gennemføres ved hjælp af Rambølls egne klimamodeller eller ved tilsvarende offentlige modeller (KL’s CO2 beregner), som tilpasses til de aktuelle forhold. Modellerne kan anvendes i forbindelse med udfærdigelse og gennemførelse af klimastrategien, og Rambølls egen model kan gennem scenarieanalyser vurdere virkning af konkrete reduktionstiltag.

Klima og tilpasning

Global opvarmning og de deraf følgende smeltende poler vil forårsage havstandsstigninger, som igen vil øge risikoen for oversvømmelse af lavtliggende kystområder.

Kraftigere storme vil yderligere øge risikoen. I mange dele af verden forventer man flere tilfælde af ekstrem regn på grund af klimaændringer. Det vil medføre at floder og kloaker med utilstrækkelig afløbskapacitet løber over deres breder.

Alle disse klimarelaterede problemer forudsætter at mange sektorer tilpasser sig den nye situation og samarbejder om løsningsmuligheder inden for fx flodområder og opland, vandforsyning, spildevand, veje, baner, virksomheder og boliger med flere. EU’s Oversvømmelsesdirektiv tager hånd om disse problematikker.

I Rambøll hjælper vi vores kunder med at lave en overordnet plan i overensstemmelse med EUs Oversvømmelsesdirektiv, og vi hjælper med at kvantificere risikoen og de økonomiske konsekvenser.

Vi tilbyder innovative og omkostningsbevidste løsninger på klimarelaterede problemer.

Rambøll besidder viden og en omfattende række af modeller som vi bruger til at forudsige oversvømmelser og til at vurdere konsekvenserne, fx MOUSE og MIKE Urban-calculations til brug i vores planlægningsarbejde, og MIKE FLOOD til brug for modellering af oversvømmelser.

Klima og byudviklingen

Størstedelen af verdens befolkning bor i dag i byer. Byerne skal finde klimaløsninger, der fokuserer på samspillet mellem byudvikling, veltilrettelagt infrastruktur og optimal udnyttelse.

Vi tilbyder helhedsorienteret byplanlægning, med fokus på bæredygtighed, hvor elementer som infrastruktur, miljøvenlig energiforsyning, trafik og mobilitet samt bygninger inddrages.

Når nye byområder skal planlægges, benytter vi os af tiltag som fortætning af bygningsmassen og anderledes arealanvendelse af eksisterende områder for at bekæmpe CO2-udledningen fra bydelen.

Klima og Natur

Klimaændringerne vil også få betydning for vores natur og naturressourcer. Naturen vil blive udsat for et større stress. Højere temperaturer og mere vand vil øge presset på naturområderne og der vil blive behov for at tage højde for øgede vandmængder og udnytte disse også i planlægning af naturområderne.

Når vi laver naturprojekter inddrager vi også klima og klimaændringernes betydning for naturtyper og arter og deres påvirkning fra nye arter - også de mere truende invasive arter.

Klima og forventede klimaeffekter medtages i vores vurderinger af virkninger på miljøet, og vi inddrager klima og klimaeffekter ved projekteringer og anlæg af nye byggerier og anlæg. For ikke at klimaændringer kommer som en overraskelse skal klima inddrages i både strategiske og lokal miljøvurderinger.

Forventede klimaændringer skal anvendes konstruktivt fx gennem lokal anvendelse af regnvand (LAR) udnyttes både i planlægning i byområder, men også i planlægningsopgaver i det åbne land.

 

Kontakt

 
Lisbet Poll Hansen
Lisbet Poll Hansen
T+45 5161 8553
Elph@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
 
Christian Nyerup Nielsen
Senior Projektchef
T+45 5161 6277
Ecnn@ramboll.dk
Wwww.ramboll.dk
ByggeriTransportEnergiMiljøOlie & GasTelekommunikationManagement consulting
© Rambøll Danmark A/S  -  www.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Danmark A/S    CVR nr. 35128417    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt