Geotermisk energi
Den største risiko ved at etablere et geotermisk projekt er, at boringen ikke kan yde det forventede eller helt stopper til. Derfor er det vigtigt at vi på et tidligt stadie kan hjælpe vores kunder med at reducere denne risiko. Det gør vi ved at gennemføre omhyggelige geologiske og seismiske forundersøgelser.
Desuden har vi den nødvendige viden om de andre essentielle forudsætninger for et godt geotermisk projekt. For at reducere produktionsomkostningerne er det eksempelvis vigtigt at:
- integrere et stort varmemarked, så den geotermiske kapacitet kan opnå en optimal størrelse
- sænke returtemperaturen og kravet til fremløbstemperatur, så energiøkonomien forbedres
- etablere en effektiv varmepumpe eksempelvis baseret på damp fra biomasse, således at hele leverancen bliver CO2 neutral.
Geotermisk energi er generelt mere effektiv i stor skala. Derfor er forudsætningen for kommercielt brug af denne ressource at man etablerer favorable betingelser for et passende, samlet varmemarked. Desuden skal man planlægge på baggrund af de øvrige muligheder inden for varmeproduktion.