Det øgede fokus på CO2-reduktion og målsætninger om klimaneutrale kommuner har intensiveret behovet for planlægning.
Energiledelse
Med energiledelse forsyner vi vores klienter med et udvalg af procedurer, planer og energieffektiviseringsaktiviteter til at optimere brugen af energi. Med et energiledelsessystem kan man typisk spare 10-25 procent.
Vi bistår industrier, boligselskaber og andre organisationer med at implementere energiledelsessystemerne. Systemerne er baseret på samme principper som systemer for miljøledelse og kvalitetsstyring. Derfor kan systemerne let integreres i et samlet system.
Energibesparelser
Vores erfaring med at planlægge besparelser både fra forsyningssiden og fra forbrugersiden giver os et godt udgangspunkt for at bistå energiselskaberne i det lovpligtige arbejde med energibesparelser hos slutforbrugerne.
Vedvarende energi
Vores arbejde med planlægning af vedvarende energi i såvel kollektive som individuelle anlæg fokuserer hovedsageligt på mekanismer til fremme af den mest effektive anvendelse af vedvarende energi kombineret med demonstrationsprojekter og informationskampagner.
Kraftvarme og fjernvarme
Vi har arbejdet internationalt for nationale myndigheder, kommuner og energiselskaber med strategier for optimal udnyttelse af kraftvarmepotentialet og vedvarende energi kombineret med en optimal udbygning af fjernvarmeinfrastrukturen. Derved har vi udbredt de danske erfaringer og samtidig fået et større erfaringsgrundlag for at løse opgaver i Danmark.