Helhedsorienterede løsninger
Det er nødvendigt, at alle virkemidler bringes i anvendelse for at mindske udledningen af klimagasser og begrænse klimaforandringerne. Aktører i alle sektorer skal begrænse deres udledning af især CO2 på den mest omkostningseffektive måde. Derfor er det nødvendigt med helhedsorienterede løsninger, der tager højde for udledning af klimagasser inden for energi, byggeri, byudvikling og trafik.
Vi arbejder for en CO2-reduktion
Rambøll tilbyder rådgivning til projekter, der arbejder med strategiplanlægning og implementering af løsninger, der nedbringer udledningen af klimagasser.
Vi udarbejder klimastrategier og CO2-modeller og -beregninger samt handlingsplaner for begrænsning af udledningen, samtidig med at vi rådgiver om specifikke tekniske løsninger til at mindske udledningen af klimagasser.
Vi arbejder for den offentlige sektor nationalt, regionalt og lokalt, og vi har kunder i den private sektor inden for energiproduktion og -distribution, industri, byggeri, infrastruktur og transport.
Klima og energisektoren
Grundige overvejelser af måden, hvorpå vi producerer, distribuerer og forbruger energi, er den vigtigste faktor i kampen mod klimaforandringer. Vi udvikler og effektiviserer produktionen, distributionen og forbruget af energi med henblik på at reducere udledningen, forbedre vores kunders økonomiske situation og sikre en stabil energiforsyning.
Rambølls ydelser omfatter planlægning, projektering og opførelse af anlæg med kraftvarmeproduktion og anlæg, der er baseret på vedvarende energi gennem brug af biomasse, affald, geotermi, sol og vind. Vi planlægger og projekterer smart byudvikling og intelligente netværk til forsyning af vedvarende energi til bygninger gennem fjervarmenettet, fjernkølingssystemer og ledningsnettet. Vi er også involveret i projekter vedrørende lagring af CO2.