Energieffektiv kraftvarme
Kombineret produktion af el og varme anses for at være en energieffektiv teknologi. Ud over at generere el, udnytter kraftvarmeværker også den varme, der produceres, i stedet for at lade den gå til spilde, som man ser i den konventionelle elproduktion. Det er tre gange mere effektivt for et stort kraftværk at udnytte varmen til fjernvarme og procesenergi i industrien end at producere el og varme hver for sig.
Fordele ved kraftvarme
Ved fremstilling af kraftvarme reduceres brændstofforbruget, da der anvendes mindre brændstof til at producere den samme mængde energi. Når det er baseret på velkendt teknologi, har kraftvarme den fordel, at energiforsyningen til forbrugerne er både stabil og af høj kvalitet, og samtidig produceres der vedvarende energi med et lavt CO2-indhold på en omkostningseffektiv måde.
Kendskab til energiproduktion og fjernvarme
Rambølls store kendskab til energiproduktionsanlæg dækker en bred vifte af brændsler kombineret med mange års erfaring i planlægning, design og drift af fjernvarmetransmissionssystemer og lavtemperaturfjernvarme. Vores overordnede tilgang er at reducere den samlede miljøpåvirkning på en omkostningseffektiv måde for såvel samfundet, selskabet og kunderne.
Vi tilbyder vores kunder alle nødvendige ydelser for at optimere anlæg og drift af de samlede systemer, herunder planlægning, design, udbud og implementering af kraftvarmeenheder, varmeakkumulatorer og fjernvarme.
Rambølls erfaring omfatter forskellige typer kraftvarmeværker, herunder affaldsforbrændings-, biogas- og biomasseanlæg.