Klimastrategi
En klar klimastrategi og et tydeligt billede af, hvordan indsatserne virker, er forudsætninger for at kunne arbejde professionelt og langsigtet med reduktion af CO2 og andre klimagasser.
Vi implementerer klimastrategier i samarbejde med vores kunder i henhold til vores holistiske koncept, der sikrer en optimal anvendelse af mulighederne på en omkostningseffektiv måde.
For kvote-virksomheder foretager vi en samlet vurdering af reduktionen af emissioner på egne virksomheder, anvendelse af de fleksible mekanismer JI og CDM samt handel med CO2-kvoter.
For energiforbrugende virksomheder, private som offentlige, foretager vi en samlet vurdering af potentialet for reduktion af klimagasser ved at bringe virkemidler i spil som vedvarende energi, et effektivt distributionssystem og energireduktion inden for såvel drift af bygningsmasse og transport som industriel produktion.
Vurdering og beregning af klimagasser og i særdeleshed CO2- reduktioner gennemføres ved hjælp af Rambølls klimamodeller og tilpasses de aktuelle forhold. Modellen kan anvendes i forbindelse med udfærdigelse samt gennemførelse af klimastrategien samt ved vurdering af konkrete reduktionstiltag i forskellige typer virksomheder.