|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kraftvarmeproduktion

Kombineret produktion af el og varme anses for at være den vigtigste teknologi til energieffektiv og klimavenlig produktion af varme til bygningers opvarmning og til procesenergi i industrien. Vi tilbyder vores klienter alle nødvendige ydelser til planlægning, design og drift af kraftvarmeværker. 
Combined cycle-anlæg i Viborg
 
 

En stor del af elproduktionen kommer fra konventionelle kondensationsværker uden varmeproduktion. Det betyder, at det fortsat er langt mere effektivt at producere varme fra de store kraftvarmeværker end at producere varme og el hver for sig.

Når alternativet er el fra kondensværker, er brændselsforbruget og dermed CO2 -emissionen til produktion af varme fra de store kraftvarmeværker typisk tre gange mindre end ved brug af en fjernvarmekedel.

De små og mellemstore kraftvarmeværker, som er tilpasset varmemarkedet og typisk fyres med naturgas eller biobrændsler, vil også være energieffektive og lavt CO2-emitterende, men driftsøkonomien afhænger dog af de aktuelle markedsforhold.

Reduktion af miljøpåvirkning

I det liberaliserede elmarked er det især vigtigt, at driften af kraftvarmeværkerne optimeres i samspil med fjernvarmesystemerne med varmelagre og supplerende varmekilder.

Vi tilbyder vores klienter alle nødvendige ydelser for at optimere anlæg og drift af de samlede systemer, herunder planlægning, design, udbud og implementering af kraftvarmeenheder, varmeakkumulatorer og fjernvarme.

Vores overordnede tilgang er at reducere den samlede miljøpåvirkning på en omkostningseffektiv måde for såvel samfundet, selskabet og kunderne.

Mange års erfaring

Vores mangeårige erfaring i planlægning, design og drift af fjernvarmetransmissionssystemer og lavtemperaturfjernvarme er vigtige forudsætninger for, at vi kan forsyne vores klienter med optimale og effektive kraftvarmeløsninger.

Vores erfaring med biomasse giver os en ligeledes en god baggrund for at tilbyde vores kunder miljøvenlige projekter.

 

Kontakt

 
Jens Overgaard
Jens Overgaard
Afdelingsleder
T +45 5161 8736
Ejo@ramboll.com
 
Anders Møller
Anders Møller
Afdelingsleder
T+45 5161 7535
Earm@ramboll.com
ByggeriTransportEnergiMiljøOlie & GasTelekommunikationManagement consulting
© Rambøll Danmark A/S  -  www.ramboll.dk  -  printet 
© Rambøll Danmark A/S    CVR nr. 35128417    ramboll@ramboll.dk    +45 5161 1000     Sitemap    Kontakt