Projekter

I søgefunktionen nedenfor kan du søge på projekter, som Rambøll er eller har været involveret i. Nedenunder søgefunktionen finder du nogle få udvalgte projekter blandt de mange, som Rambølls eksperter har rådgivet på.


Erhvervsakademi Aarhus, EAAA

Den kvadratiske atriumbygning udnytter grundens topografi optimalt. Ankomsten til bygningen foregår til stueplan, som ligger i niveau med vejen. En del af parterreetagen er anvendt til kantineområde med udsyn til en udgravet ”amfiteatralsk opbygning” i terræn. Anlægget beskytter mod omgivelserne og tjener samtidig som uderum for kantinen.

Funder Børnehus

Det nye børnehus i Funder ved Silkeborg er programmeret, skitseret og udført i tæt samarbejde med pædagoger, skoleledelse, lokalsamfund og bygherren, Silkeborg Kommune. Børnehuset, der kan rumme 20 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, er placeret i tæt forbindelse med Funder Skole for at motivere til tæt pædagogisk samarbejde imellem børnehave og indskoling.

Ungdomsby Gellerup

Sociale fællesskaber er i centrum for projektudviklingen af det nye kollegium, der skal invitere uformelle møder og sammenhold.

Præstemarkskolen

Store dele af skolen er ombygget og indrettet til folkeskolereformens pædagogiske tankesæt. Biblioteket er erstattet af et nyt pædagogisk læringscenter og er dermed blevet skolens nye omdrejningspunkt.

Viby Gymnasium

Viby gymnasium har gennemgået en gennemgribende renovering som led i gymnasiets mål om at kunne tilbyde eleverne stadig bedre undervisningsfaciliteter. Senest er gymnasiet udvidet med 700 m² nyt science center, nyrenoveret samlingssal samt en ny idrætshal.

Biocity Fields

Projektet er en tilbygning til det store Fields indkøbscenter og er udført i samme kvalitet, arkitektur og materialeholdning. Udover en biograf rummer byggeriet en multimedieskole med studier og fælles faciliteter, som er en afdeling af Ørestads Gymnasium.

Børnehuset GAIA - renovering og ombygning af gammelt plejehjem til børnehus

Som en del af helhedsplanen for en omfattende opgradering af den almene bebyggelse, Gyldenrisparken på Amager, blev en etageejendom ombygget til nye, lækre og lyse rammer om børn og voksnes hverdag. Et gammelt plejehjem danner rammen for et multifunktionelt hus, hvor børnene er i centrum.

De ni skoler - Analyse for Hvidovre Kommune

Hvordan udvikler man de fysiske rammer for skolerne i Hvidovre i forbindelse med den nye skolereform? I forbindelse med implementeringen af den nye skolereform august 2014 har Rambøll Arkitektur - Landskab - Proces udarbejdet en analyse for Hvidovre Kommunen af deres 9 folkeskoler med fokus, hvordan den nye skolereform implementeres i skolernes fremtidige indretning.

Navitas

Navitas - Aarhus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse – er blevet indviet i september 2014 og huser mere end 2500 studerende, undervisere, forskere og iværksættere.

Nørre Campus

Målet for udbygningen af Nørre Campus er at styrke sammenhørigheden mellem Københavns Universitets forskellige fakulteter, forskningsanlæg og laboratorier, såvel som at forbedre integrationen med byen og lokale virksomheder.

Rask Mølle Skole

Bygningen er overskueligt indrettet med varierende opholdszoner, der giver gode pædagogiske rammer for børn og voksne. Arkitektonisk tilstræbes et spændende formsprog og inspirerende læringsmiljøer.

Nyt bydelshus, Esbjerg

Bydelshuset ved Stengårdsvej er et forsøg på at samle mange forskellige funktioner under et tag og samtidig give områdets beboere et mødested for aktiviteter og foreninger.

KU Science

Laboratoriebyggeri, nye forskningsfaciliteter og en ny administrationsbygning. Fokus er energirigtigt byggeri, der respekterer de oprindelige bygninger. KU Science har fået en ny bygning, der centralt placeret indgår i det Frederiksbergske bybillede, indpasser sig i det grønne campus og respekterer Steen Eiler Rasmussens og Mogens Kocks oprindelige bygningsanlæg.

Niels Bohr Bygningen: specialdesignet hjem for fremtidens forskning

Den 52.000m2 store Niels Bohr Bygningen er Bygningsstyrelsens til dato største byggeri og skal huse Københavns Universitets nye forskningslaboratorier og undervisningslokaler.

Mærsk Tårnet - Panum Instituttet

Mærsk Bygningen med det iøjnefaldende Mærsk Tårn er på mange måder et forskningsbyggeri ud over det sædvanlige. Krav til fleksibilitet og sikkerhed har resulteret i innovative løsninger.

Katrinedals Skole - Udvidelse af folkeskole for Københavns Kommune

Katrinedals Skole er blevet gennemgribende renoveret og udvidet, så den i dag fremstår som en topmoderne, fleksibel og fremtidssikret ramme for kreativ undervisning. Udbygningen omfatter 3.500 m2 nybyggeri med udskolingsbygning, EAT/madskole, science-områder, faglokaler til bl.a. fysik, natur & teknik, musiklokale, øvelokaler, amfitrappe/samlingsrum til skoleforestillinger og fremlæggelse m.m. Ud over selve skolebyggeriet omfatter projektet en ny bygning for skolefritidsordning samt istandsættelse og udbygning af Brønshøj Sportshal til fælles hal for skolens idrætsundervisning samt en række af områdets sportsklubber og fritidsbrugere.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918