|
Ramboll is heading the consortium designing and planning the national rollout of the new EMRTS signalling system in Denmark
Projektdata
Kunde: Banedanmark
Færdiggørelse: 2021

Ydelser vi leverede
Projekt- og byggeledelse

Signalprogrammet

København ¤

Alle signalsystemer på det 3.000 kilometer lange jernbanenet i Danmark skal udskiftes inden 2021. Rambøll leder det internationale konsortium, der står bag signalprogrammet.

Signalprogrammet er Danmarks største rådgiverudbud og Banedanmarks hidtil største opgave. De kommende år skal samtlige Banedanmarks signal- og fjernstyringsanlæg udskiftes. Halvdelen af det nuværende signalsystem er over 50 år gammelt. Internationalt er det uden fortilfælde, at der laves en så gennemgribende udskiftning af alle signalsystemer i et land, men de øvrige EU-lande står i de kommende år over for tilsvarende udskiftninger.

Internationalt konsortium

Signalprogrammet udføres af et internationalt konsortium bestående af Rambøll, Atkins, Emch+Berger og Parsons. Mange fagdiscipliner og nationaliteter er repræsenteret i konsortiet, som arbejder i en integreret organisation med Banedanmarks specialister.

Udrulningen af det nye system skal ske samtidig med, at driften opretholdes. Banenettet benyttes af omkring 560 tog fra fire operatører.

Kortere rejsetid og færre forsinkelser

På fjernbanen implementeres det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS 2. På S-banen er der tale om et bybanesystem (CBTC), som giver mulighed for senere opgradering til førerløs drift. For passagererne vil udskiftningen bl.a. medføre færre forsinkede tog, højere hastighed med kortere rejsetid til følge, sikkerhedsniveauet løftes på en række strækninger, og passagerinformationen forbedres. Derudover giver udskiftningen fuld interoperabilitet, større kapacitet og reducerede D&V omkostninger.

Programmet består af følgende overordnede projekter: Fjernbane, Onboard (signaler i togene), S-banen, SPOR20 (operationelle regler) og Traffic Control Centres.

Derudover arbejdes der med organisatoriske tilpasninger i forbindelse med implementering i Banedanmarks organisation.

 
Torben Arnbjerg-Nielsen
Torben Arnbjerg-Nielsen
Afdelingsleder Bane
T  +45 5161 6576
E  tan@ramboll.dk
www.ramboll.dk