dcsimg Sortemosen - totalrådgivning i forbindelse med renovering - Rambøll i Danmark
    
|
Sortemosen
Projektdata
Kunde: Boligselskabet Sortemosen
Arkitekter: Rambøll
Færdiggørelse: 2017

Ydelser vi leverede
Almene & private boliger
Arkitektur
Byggeledelse
Renovering

Sortemosen - totalrådgivning i forbindelse med renovering

Herlev ¤

Sortemosen har næsten gennemgået hele den planlagte renovering der blev besluttet i 2010 og skal stå helt færdig i begyndelsen af 2017. Stedet, der også kaldes Cowboybyen - pga. de karakteristiske træbeklædte facader og de store verandaer, gennemgår en omfattende genopretning, udført med stor respekt for det eksisterende byggeri.

Som en vigtig del af renoveringen har vi gennemført en inddragelsesproces med workshop og studietur for beboerne. Under hele renoveringsforløbet har vi løbende dialog med byggeudvalget, der består af beboere samt afdelingsbestyrelsesmedlemmer.Udfordringen i projektet var, at renoveringen skulle gennemføres med respekt for bebyggelsens oprindelige vision og udtryk, og omfatter: nye badeværelser, nye altaner, genopretning af facader, inkl. nye vinduer og døre, der skal sikre en bedre isolering af boligerne. Kældervægge sikres mod fugt samtidig med at kloakken og udvendigt dræn renoveres. Ved ankomsten til boligerne bliver der bygget helt nye indgangspartier, skurere og pergolaer.

Beboerne i de små lejligheder blev genhuset i beboelsesvogne, der var placeret i bebyggelsen, mens beboerne i 2-plans boligerne blev boende i deres lejligheder i de 5 1/2 uge, som renoveringen af den enkelte bolig tog.

Sortemosen er bygget i 1978, tegnet af Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen og opført som modulbyggeri i rumstore etagehøje elementer. Husene er sammenbyggede og parallelforskudte, så der dannes korte kæder på to til seks huse. Kæderne er kombineret i mindre grupper omkring grusbelagte ankomstpladser, der binder de enkelte klynger sammen og skaber en meget varieret bebyggelsesplan. Til alle boliger hører terrasse og have eller altaner, skure og carport.

Areal: 100 almene boliger og 21 ejerboliger
Ingeniørrådgiver: EKJ A/S

Per Zwinge
Afdelingsleder, Arkitektur & Integreret Design, Boliger, Erhverv & Offentlig, København
T+45 5161 4529
Epz@ramboll.dk