dcsimg Salling Rooftop - Rambøll i Danmark
    
|
Salling Rooftop – Scene, tribune og Skywalk.
Projektdata
Kunde: Dansk Supermarked Group
Færdiggørelse: 2017
Konstruktion: A. Engaard AS

Ydelser vi leverede
Arkitektur
Konstruktioner
Brand og sikkerhed
El, CTS og sikring

Projektteam
Klaus Roed Hansen
Siri Stokholm Carlsen
Flemming Faartoft
Jens B. Lomholt
Flemming Skov
Monika Matuszewska Nielsen

Salling Rooftop

Aarhus ¤

Projektet udspringer fra idéen om, at udnytte byens tag - den femte facade, og skabe en unik, intens og uhøjtidlig oplevelse for alle interesserede. I dette projekt inddrages tagfladen på Salling stormagasin. Salling ligger meget centralt i Aarhus midtby, og fra taget er der en fantastisk 360 graders udsigt rundt over byens horisontlinje. 

Intentionen har været, at skabe en rustik og urban pendant til den mere raffinerede og elegante ”Rainbow Panorama” på toppen af Aros. En urban bypark i højden. Som de fleste af byens store tage, der ikke oprindeligt er tænkt som offentligt tilgængelige områder, er tagfladen på Salling præget af tekniske installationer og komplekse, sammenbyggede tagformer og strukturer. 

Disse varierende tagformer og taghøjder er med til at skabe et autentisk byrum, da netop tagformerne bliver en ærlig medspiller i projektet og mellem de eksisterende voluminer og tekniske anlæg skabes i varierende højder en række oplevelses- og opholdsrum med fokus på kultur, leg og rekreation ophold med enestående udsigt. Opholdszonerne er placeret, så folk alt efter vejr og vind, kan finde en behagelig krog eller niche. 

Fra væksthuset er der adgang til en stor tagterrasse med udendørs servering. Fra tribunen etableres der adgang til en højt beliggende tagflade, der anvendes til kunstudstilling. Fra dette niveau kan den besøgende se ned på den lavereliggende tagflade med zenhaver og mod tribuntrappen og scenen eller bevæge sig ud på den frithængende Skywalk, hvor man gennem en glasplade kan kigge ned på aktiviteten på den underliggende gågade. 

Projektet er en iscenesættelse af dét byen visuelt kan tilbyde - set fra oven. Det medfører, at man oplever Aarhus på en anderledes, mere intens og dramatisk måde. Byens arkitektoniske ånd i form af ikoniske pejlemærker som Rådhustårnet, ARoS, Aarhus Universitet og Domkirken, Havnen og Bugten mm. bliver på én gang pludselig meget nærværende og synligt tilgængelige for alle. 

Hele den konceptuelle idé er at skabe en nysgerrighed om taget, bevæge sig på toppen af byen og samtidig en fortælling om hele Aarhus´ geografi.

 

Se film fra kran over Salling Rooftop

 

Jan Haaning Thomsen
Jan Haaning Thomsen
Faglig leder, Arkitektur & Design, Arkitekt MAA, Aarhus
T+45 5161 2461
Ejaht@ramboll.dk