|
 3. februar 2010
|
Vadefugle er kendt for deres lange ben og næb. Men spørgsmålet er, om de skal udstyres med stylter og næb-forlængere for at klare sig, hvis alt det vand, klimaprognoserne bebuder, faktisk ruller indover de danske kyster? Fugleværnsfonden, der administrerer 20 af Danmarks fuglereservater, har i hvert fald vurderet, at en kortlægning af effekterne af klimaændringerne på de mest udsatte kystnære reservater er nødvendig. Det er Rambøll, der skal foretage undersøgelserne, og vurdere, om der er mulige løsninger, som kan redde reservaterne fra den stigende vandstand i verdenshavene. 3D visualiseringRambøll skal i en periode frem til foråret vurdere de fysiske ændringer i reservaterne og undersøge, hvordan klimaændringen vil påvirke områdernes egnethed som yngle- og raseplads for fuglene. For at gøre undersøgelsen uafhængig af den løbende opdatering af klimaprognoserne arbejdes der ud fra vandstandsstigning i faste intervaller af 0,25 m, 0,50 m 0,75 m og 1,00 m. På baggrund af fly-scanninger udarbejder Rambøll en højdemodel og tegner kort med 25 centimeters højdekurver for hvert enkelt reservat. Der udarbejdes yderligere en 3Dmodel af vandstandsstigningerne, som gør det muligt at visualisere effekten af vandstandsstigningerne samt udregne og beskrive effekten af stigninger ud over de fastsatte intervaller. Oversvømmelseskort for beskyttede reservater
For reservater, der er beskyttede af diger eller andet, udarbejdes oversvømmelseskort for at kunne vurdere, om den nuværende nuværende beskyttelse ikke er tilstrækkelig. Sådanne kort vil vise, hvor problemerne bliver størst, og hvor man eventuelt bør sætte ind med afværgeforanstaltninger. Undersøgelsen vil også gøre rede for naboområder til reservaterne, som på grund af vandstigninger bliver egnede som nye biotoper for vade- og andefugle. Det kunne fx være landbrugsarealer op til reservaterne, der bliver vådere og derfor attraktive for fuglene. Følgende reservater er med i undersøgelsen:
Foto: Jan Skriver |
