Ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister har ofte alvorlige konsekvenser for cyklisten. Derfor har Københavns og Århus Kommune netop igangsat to to-årige forsøgsprojekter, der ved hjælp af Intelligente Trafik Systemer skal reducere risikoen for ulykker mellem cyklister og højresvingende lastbiler i signalregulerede vejkryds.

Forskellig signalgivning i København og Århus

ITS kan med fordel bruges i byområder til at øge trafiksikkerheden. Især hvor mange cyklister og tunge køretøjer færdes samtidigt. I signalregulerede kryds findes allerede strøm og anden nødvendig forsyning til at understøtte ny teknik. Markedet bugner med alskens lys, lyd og sensorer, der i den rigtige og intelligente sammensætning kan anvendes. Det er netop, hvad de to forsøg afprøver.

Ny teknik skal ikke anvendes hvor som helst, men på lokaliteter omkring tvangsruter, eller hvor mange cyklister færdes. På sådanne strækninger kan teknikken anvendes permanent, hvis forsøgene viser god effekt.

Overordnet set er der stor forskel på virkemåden i den Københavnske model og den Århusianske model. I den Københavnske model er ’signalgivningen’ rettet mod lastbilchaufføren, mens den i den Århusianske model er rettet mod cyklisten. Men for begge systemer er målet det samme, nemlig en reduktion af højresvingsulykker.

I det følgende beskrives først den københavnske model og derefter den århusianske model.

DEN KØBENHAVNSKE MODEL

Idéen i korthed

Konceptet går ud på at give chaufføren et hjælpende signal, uden at chaufføren skal gøre noget ekstra. Særligt lastbilschauffører har rigeligt at forholde sig til, når de skal dreje til højre i et signalkryds.

Figur 1 illustrerer med gult de blinde vinkler for en almindelig lastbil. Det fremgår tydeligt, at det er i området omkring førerhuset, at en chauffør ikke har overblik.

Chaufføren har i sine spejle god sigt ned langs siden af køretøjet, helt tæt på køretøjet. Derimod kan indersiden af en cykelsti ikke ses, og det er typisk her cyklisterne vil placere sig (i sikker afstand fra lastbilen, tror de!).

En række blinkende LED lyssøm ned langs cykelstiens yderside skal gøre en højresvingende chauffør ekstra påpasselig. De blinkende lyssøm bliver aktiveret af cyklisterne og vil tænde i en afmålt periode i grønt fasen. Idéen er, at når chaufføren ser de blinkende lyssøm, vil han afvente en cykelpassage, FØR svinget igangsættes.

Figur 2 viser princippet for systemet. Figuren er et udsnit af et signalreguleret kryds, hvor der er separat højresvingsbane og separat cykelsti. Figur 3 viser de LED lyssøm, der nu er installeret på Nørre Voldgade i København.

Systemet bliver installeret i fire signalregulerede kryds i København i disse dage og vil primo december være i funktion. To forskellige firmaer står for installationerne, og de benytter lidt forskellig teknik til styringen. Således opnås både konkurrence og udvikling, hvilket også har været tilstræbt med forsøget.

De to involverede firmaer har driften på deres anlæg de første to år, dvs. så længe forsøget kører. Herefter vil Københavns Kommune overtage systemet og driften, hvis systemet har positiv effekt og i øvrigt kan godkendes af Vejdirektoratet som en permanent installation.

Figur 3 - Foto fra Nørre Voldgade med lyssøm installeret i cyklestien

Den lange vej til idriftsætning

Projektet har været et stykke tid undervejs. Rambøll har stået for konceptudviklingen for systemet og har igennem de seneste to år arbejdet dels med idéudviklingen og dels med at opnå Københavns Kommunes accept. Rambøll har herefter medvirket til gennemførelse af et funktionsudbud og til at opnå tilladelse til forsøget i Vejdirektoratet.

De to medvirkende firmaer, Olsen Engineering a/s og Opeka, har udvist stor tålmodighed i processen. Det vidner heldigvis om, at der er interesse i at være med til at udvikle ITS inden for vejområdet.

Status – hvor er vi lige nu?

De fire anlæg forventes at fungere fra december måned 2009. Anlæggene vil herefter blive overvåget intenst de første par uger og derefter evalueret løbende. Der er foretaget før-registrering af adfærden mellem højresvingende lastbilchauffører og ligeudkørende cyklister i de fire kryds.

Efter de to års forsøgsperiode vil en samlet evaluering blive gennemført, og det vil blive vurderet, om systemet er egnet som en permanent installation. Hvis der er god sikkerhedsmæssig effekt, vil det sandsynligvis blive et system, der kan udbredes til andre signalregulerede kryds i Københavns Kommune og andre steder i landet. Et oplagt eksempel er dér, hvor modulvogntogene får deres ruter i bynære områder.

DEN ÅRHUSIANSKE MODEL

Denne løsning skal gøre cyklisterne opmærksomme på den potentielle fare i krydset. Løsningen er valgt på baggrund af havarikommissionens konklusion vedrørende potentialet for at reducere antallet af uheld, hvis cyklisterne er mere opmærksomme:

”Kampagne- og informationsindsats om hensigtsmæssig adfærd. Mange af cyklisterne kører på en måde, så de ikke passer tilstrækkeligt på sig selv, ikke orienterer sig tilstrækkeligt om den øvrige trafik, særlige forhold i omgivelserne, højresvingende lastbiler med videre. Det er vurderet, at en kampagne- og informationsindsats omkring hensigtsmæssig adfærd ville have haft effekt i 13 af de analyserede ulykker. En hensigtsmæssig adfærd, der blandt andet kunne omfatte:

At orientere sig efter lastbiler, og hvor de skal hen
At orientere sig bagud, når der holdes ved et kryds
Man kan som udgangspunkt ikke – eller i givet fald kun meget kortvarigt - opnå øjenkontakt med chaufføren via spejlene i højre side – prøv derfor at opnå denne kontakt gennem side- og forrude
Vær koncentreret om trafikken, – hvis cyklister vil passe bedre på sig selv, så skal de droppe musik i øret, ikke bruge mobiltelefon (hverken snak eller SMS) eller andre ting, der kan tage opmærksomheden fra trafikken”

(Kilde: Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, 2006, ISBN 87-91458-10-2)

Løsningen skal gøre cyklisterne opmærksomme på den potentielle fare længere fremme. Den skal få dem til at orientere sig i krydset, hvor de gerne skulle sikre sig, at chaufføren overholder sin vigepligt. Løsningen ændrer derfor ikke ved vigepligtsforholdene, men skal få cyklisterne til at være mere opmærksomme.

Løsningen

Løsningen består af en passiv tavle og to aktive. Den passive tavle fortæller cyklisterne, at de skal være opmærksomme i krydset længere fremme. De to aktive skilte aktiveres i grøntiden for cyklisterne, hvis der er et stort køretøj i højresvingsbanen. Figur 4 viser principskitsen.

Status

Konceptet er udviklet i samarbejde med TTS A/S, og TTS A/S har ligeledes udviklet løsningen. Århus Kommune har ansøgt om installation i tre kryds. I første omgang er løsningen installeret i ét kryds som pilotprojekt. Er evalueringen af løsningen positiv vil Århus Kommune installere yderligere to løsninger, hvor der vil være mulighed for justeringer i forhold til de erfaringer, der indsamles i løsningens første måneder. Løsningen blev installeret i krydset Vestre Ringgade/Søren Frichs Vej i oktober måned. Figur 5 (billedet til højre) viser løsningen i drift.

Løsningen blev installeret i det første kryds i oktober måned, og inden installationen foretog COWI A/S før-registreringer af cyklister ved hjælp af videodetektering. Der er afsat ca. samme beløb til efter-registreringen.

Inden installation af pilotprojektet er der foretaget registreringer af cyklisternes adfærd i krydset. Efter installationen foretages der nye registreringer, hvorefter den ændrede adfærd hos cyklisterne analyseres. Der er yderligere planlagt interviews med cyklisterne efter installationen, og på længere sigt medtages uheldsstatistik fra politi og skadestuer i evalueringen.

1. oktober 2009