Masser af brugbar læring fra DNU

I oktober 2009 blev første spadestik til Det Nye Universitetshospital Aarhus (DNU) taget. Nu hvor dette
hospitalsbyggeri for alvor er ved at skyde i vejret, giver Rådgivergruppen DNU, der består af C. F. Møller,
Alectia, Rambøll, CUBO og Søren Jensen her væsentlige erfaringer fra pioner-årene videre.

Kontakt

Hans Kragh

Hans Kragh

Senior projektdirektør
T: +45 5161 6479

Rådgivergruppen DNU er identisk med den rådgivergruppe, der arbejder på Universitetssygehus Køge (USK), blot med den forskel at CUBO og Søren Jensen i dette projekt indgår i gruppen som underrådgivere. Derfor gør gruppen selv en dyd ud af at trække erfaringer fra DNU med over på USK-projektet. Det gælder for eksempel på det organisatoriske plan:

”Da vi i tilbudsfasen skulle afgøre, hvordan vi ville organisere os i Rådgivergruppen USK, blev vi hurtig enige om en konsortiemodel, hvilket vi har gode erfaringer med fra DNU. Den fungerer som en selvstændig virksomhed med egen direktion og bestyrelse, og vi har derfor stiftet et interessentskab,” fortæller projektdirektør Hans Kragh fra Rambøll, der er i USK-direktionen sammen med projektdirektør Svend Gausheim Hvid fra C.F. Møller og forretningsdirektør Michael Jensen fra Alectia.

Stærk virksomhedskultur skaber flere ressourcer

Denne konstruktion er god idé – af flere årsager. Den giver nemlig lige adgang til konsortiemedlemmernes ressourceporteføljer og understøtter desuden udviklingen af en selvstændig og dedikeret virksomhedskultur: 

”Hvis man skulle være grov, kan man næsten kalde vores setup for et vikarbureau. Først identificerer vi behovet for ressourcer, og så foregår rekrutteringen efter ’best man for the job’-princippet. Her kan vi trække på hele konsortiets og underrådgiveres kompetencer, hvilket er en enorm styrke. Vi følger en fordelingsnøgle konsortiemedlemmerne imellem, baseret på de honorarstørrelser, vores respektive ’moderselskaber’ er stillet i udsigt. Men ellers er der frit slag blandt vores virksomheders respektive medarbejderskarer, ” fortæller Svend Gausheim Hvid og tilføjer: 

”De folk, der arbejder på projektet i længere tid sidder samlet på ét projektkontor i et engagerende tværfagligt miljø. For dem er det nærmest som at skifte til en helt ny virksomhed, hvilket vi har oplevet som en stor fordel. Alle er dedikeret til projektet, og der udvikles en stærk virksomhedskultur baseret på det bedste fra alle virksomhederne.”

Alligevel har rådgivergruppen justeret et par ting på USK-projektet i forhold til DNU: 


”For at skabe endnu større fleksibilitet i bemandingen af de forskellige delprojekter, har vi ændret ’honorarløftet’ til vores moderselskaber fra et ret fast beløb til et fleksibelt spænd. Dette giver os mere frihed til at føre ’best man for the job’-princippet ud i livet og bemande de enkelte projekter så hensigtsmæssigt som muligt,” siger Michael Jensen. Forløbet på DNU har også vist, at der er stort behov for konstant beslutningskraft. Derfor har konsortiepartnerne valgt at have tre personer i direktionen på USK imod to på DNU.

Vigtigt med god tid til forventningsafstemning

En helt markant læring fra DNU-projektet handler om mødet mellem bygherre og rådgivergruppe:

”Vi oplevede i den første tid mødet mellem rådgivergruppe og bygherre som et møde mellem en projektorienteret og en driftsorienteret kultur. Og det har givet udfordringer i mange sammenhænge– blandt andet i måden at fortolke og bruge kernebegreber på. Derfor har vi arbejdet meget med at udvikle et fælles begrebsapparat og afstemme forventninger. Og vi har draget den læring, at man næsten ikke kan prioritere dette nok i indledningen af projekter af DNU’s og USK’s størrelse og kompleksitet,” siger Hans Kragh.


En værktøjskasse der fører til besparelser

Også på det arbejdsmetodiske område har der været store gevinster at hente ved at kigge tilbage på de tidlige år i DNU-projektet og evaluere. En af de væsentligste er håndtering af de digitale krav til projektering i det offentlige byggeri, hvor rådgiverbranchen i disse år står midt i et paradigmeskifte: 

”I mange andre lande er rammerne defineret af nationale standarder. I Danmark er det op til det enkelte projekt at finde ud af, hvordan rammerne skal operationaliseres, og det er noget, der nemt kan sprænge budgettet”, fortæller Svend Gausheim Hvid. 

Gruppen besluttede at adressere de digitale udfordringer og skabte en værktøjskasse med fælles  tandarder, redskaber og retningslinjer for den digitale arbejdsmetode. 

”Det har været en udfordrende proces, som dog i høj grad har været indsatsen værd. Værktøjskassen har skabt de resultater og effektiviseringer, som var tiltænkt, og vi har nu et uvurderligt aktiv til brug indre, lignende projekter som nu for eksempel USK,” fortæller Michael Jensen.

Hospitaler skal også være gode for vores oldebørn

”Hospitaler er under konstant ændring for at imødekomme nye behandlingsforme og ændringer i befolkningens sygdomsmønstre. Vi har udviklet en designstrategi for fleksibelt byggeri, hvor konstruktioner, installationer og indretning giver mulighed for at benytte rum og afdelinger til mange forskellige formål. Samtidig er det væsentligt at skabe noget, som kan udvides og ændres på – det nytter for eksempel ikke at lave et ikonbyggeri, hvor det ikke er muligt at bygge ud eller trække fra. Nøgleordene er derfor fleksibilitet, standardisering og typificering,” siger Svend Gausheim Hvid.

Byggeriet af DNU i Aarhus står efter planen færdigt i 2018. Byggeriet af USK går i gang 2015 og står efter planen færdigt i 2021.

Tre gode råd fra konsortiet bag DNU og USK:

• Lav en projektorganisation, hvor rådgivergruppen reelt og juridisk fungerer som én samlet helhed
• Vær særlig opmærksom på at afstemme forventninger og skabe et fælles sprog mellem bygherre og rådgivergruppe
• Sørg for at fremtidssikre hospitalet og at planlægge/designe således at man kan løbende kan tilpasse byggeriet

Relevante projekter

Luftfoto af det Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Foto: Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus: fremtidens hospital

Det Nye Universitetshospital i Aarhus er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt på i alt 470.000 kvadratmeter. Visionen for hospitalet er at skabe et innovativt universitetshospital som er blandt de førende inden for forskning, uddannelse og udvikling.

Akutmodtagelse til Slagelse Sygehus

Professionel behandling i integreret akutmodtagelse vil om få år komme borgerne i Slagelse og omegn til gode.

Vis alle projekter under denne ydelse

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417