Sådan begrænser man vildfaren vind

Det kan opleves overalt i verden: Fra skyskrabere i Hong Kong til lave bebyggelser i Køge. Men det kan begrænses med relativt enkle arkitektoniske og ingeniørmæssige greb.

Kontakt

Jens Chr. Bennetsen

Senior Projektchef
T: +45 5161 6475

Af Michael Rothenborg, oktober 2016

Når mere end halvdelen af Jordens befolkning nu lever i byområder, må det påvirke klimaet i byer både indendørs og udendørs.

Klimaforskeres største bekymring har traditionelt været den såkaldte Urban Heat Island effekt (varmeøer), hvor temperaturen kan være flere grader højere på grund af for meget asfalt og for lidt blå-grøn infrastruktur som søer, øer og parker. Men en anden effekt – kastevinde og andre forstyrrelser i blæsten – kan også skabe problemer for sikkerhed og helbred.

Skyskrabere og andre markante bygninger ændrer vindens flow gennem en by, og kan blandt andet påvirke den friske luft, som ledes ind i bygninger via ventilationssystemer. Luftforurening på gadeniveau kan også blive forværret, eller vinden kan blive forstærket og ændre retning og genere fodgængere og cyklister.

Problemet er beskrevet i en række videnskabelige artikler, herunder en undersøgelse fra US National Library of Medicine om “High-Rise Buildings versus Outdoor Thermal Environment in Chongqing”. De konkluderer, at byer kan forbedre bymiljøet, hvis de tager hensyn til vinden i deres arkitektoniske og ingeniørmæssige design.


Smartere layout af bygningsblokke

Rambøll er nået til samme konklusion efter mere end 15 års erfaring med denne udfordring. Virksomhedens arkitekter og ingeniører studerer typisk det bymæssige landskab ved at granske landskabets udformning, hydrologien, vegetationen og klimaet – samt forureningsniveauet, temperaturen og ikke mindst vindens veje og vildveje.

Et af de første steder teknikken blev brugt, var i Hong Kong efter det store SARS-udbrud i 2003. Urban Island Heat-effekten og andre negative konsekvenser af urbanisering forstærkede SARS-problemet, så formålet var at mindske disse gennem smartere layout af bygningsblokke.

“Siden 2005 er de såkaldte ‘air ventilation assessments’ (vurdering af luftens ventilation) blevet en essentiel del af byplanlægningen i Hong Kong – med fokus på, hvordan det kan forbedre sundhed og miljø,” forklarer Steve Lo, miljøkonsulent i Ramboll Environment & Health i Hong Kong.

3D ventilations-værktøj

Vurderinger af luftventilation begynder typisk med kortlægning af legepladser, busstoppesteder, fodgængerbroer og andre vigtige områder for gående. Rambøll bruger 3D-værktøjet “Computational Fluid Dynamics” (CFD) – der blandt andet kan kortlægge vind, transport af energi og kemiske reaktioner i urbane områder.

Værktøjet kan også bruges i mindre skala: I Køge analyserer Rambøll, hvordan lokale vinde fra det åbne hav har indflydelse på det planlagte udvidelse af byen – og bruger resultaterne til at optimere formen og placeringen af bygninger. På den måde kan man forbedre komforten i de fremtidige fodgænger- og beboerområder.

Relaterede artikler

Air pollution plans - this time for Africa

The experts agree that it is about time Africa features more prominently in global plans to manage air pollution. To this end, Ramboll is helping the African Development Bank with transport emission mapping and monitoring as well as capacity building in five cities around Africa.


Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417