Med superpræcis beregning kapper Rambøll 20 pct af stålet i vindmøllefundament

Rambølls eget software-program, der blev påbegyndt helt tilbage i 1980’erne, har fået vokseværk og hiver nu gigantordrer hjem på asiatiske havvindmølleparker – foran statsstøttede kinesiske konkurrenter.

Rambølls visualisering af de ekstra stærke fundamenter, som bl.a. koncernens software-program viste, at der var behov for i en tysk havmøllepark ud for Borkum.

Kontakt

Søren Juel Petersen

Søren Juel Petersen

Business Development Director, Wind Energy
T: +45 5161 8760

Af Michael Rothenborg

 Havvindmøller er for alvor ved at brede sig til Asien, og her står Rambøll stærkt – bogstaveligt talt. Med 60 procent af verdensmarkedet for vind-fundamenter til offshore-møller har den danske koncern bevist, at den kan bygge stabilt – også i områder, hvor der er jordskælv, blød havbund, tyfoner og andre forhindringer. 

Det asiatiske gennembrud kom, da Rambøll i 2015 som første europæiske rådgiver blev hyret til at designe en af landets største havvindparker SPIC Binhai North H1 i Jiangsu-provinsen fem timer nord for Shanghai. Siden er der kommet tre andre designordrer i Kina samt for nylig også to ordrer på design i Taiwan og projektudvikling i Japan.

Siden Rambøll udviklede de første vindturbiner i 1986, har koncernen udvidet deres engagement til at være involveret i vindenergiprojekter over hele verden. 

»Hemmeligheden er ikke kun vores store markedsandel og erfaringer fra Europa og USA, der gør, at vi kan forhindre dem i at begå de samme fejl, som der er begået i vores del af verden ved udviklingen af offshore vindindustrien. Det er i høj grad også, at vi har et avanceret software-program inhouse, som medarbejdere med 18 forskellige nationaliteter har været inde over. Det kan optimere designet af møllerne,« siger Søren Juel Petersen, markedsdirektør i Rambølls vindafdeling.

Unik software

Software-programmet blev oprindelig udviklet af Rambølls olie- og gasdivision helt tilbage i 1980’erne for at skabe et alternativ til udenlandske rådgivere. Omkring år 2000 begyndte man så småt at tilføje en version til havvindmøller, og det er den, der altså nu har vokset sig stor nok til at hive ordrer hjem i konkurrence med statsstøttede kinesiske virksomheder.

De kinesiske konkurrenter skal typisk ud af huset og købe software, når de skal beregne alle relevante faktorers indflydelse på vindmøllernes ydelse og stabilitet. Rambøll har det hele i sit eget program ROSAP (Ramboll Offshore Structural Analysis Package): Hvordan influerer jordskælv, bølger, strøm og tidevand – både på kort sigt og i forhold til langtidsbeskyttelse mod korrosion? Hvad med vægten af selve møllen? Og hvilken type havbund er der tale om – hvordan reagerer den for eksempel på såkaldt soil liquefaction?

»Soil liquefaction er det fænomen, hvor havbund ved et jordskælv eller under kraftig bølgepåvirkning helt mister bæreevnen og reelt optræder som tung væske,« forklarer Søren Juel Petersen.

500.000 gennemregninger

Når møllerne skal stilles op, gennemregner Rambøll typisk omkring 5.000 forskellige kombinationer af belastninger fra ovennævnte faktorer – såkaldte lasttilfælde pr. mølleposition.

»Når der er f.eks. 100 møller i en møllepark, kræver det 500.000 gennemregninger. Ud fra det kan vi så meget sikkert afgøre, bl.a. hvor stærke de forskellige elementer af vindmøllefundamentet skal være,« siger Søren Juel Petersen.

Den seneste designordre blev vundet, fordi Rambøll med stor præcision kunne fortælle, at der skulle bruges 20 procent mindre stål, end hvad en kinesisk tilbudsgiver havde regnet sig frem til.

»Uden et softwareprogram som vores bliver man nødt til at lægge en buffer ind ud fra forsigtighedshensyn. Og så kan man typisk komme til at lægge for meget buffer ind, og dermed at investere for dyrt. Det undgår vi, fordi vi kan regne så præcist,« forklarer Søren Juel Petersen.

ROSAP tager også højde for situationer, hvor f.eks. vinden og bølgerne kommer fra forskellige retninger, eller der kommer resonans i møllen.

»Så er det ekstra vigtigt, at den står ordentligt fast i den bløde bund. Samtidig kan det gå ud over effektiviteten – altså strømproduktionen – fordi man kan risikere at skulle skrue ned for møllen for at få mere stabilitet. Resonans kan også skade møllens mekaniske dele, så levetiden bliver kortere.«

Kan ændres hurtigt

Det er mindre end en håndfuld af Rambølls konkurrenter på globalt plan, der har tilsvarende software inhouse. Det skyldes bl.a., at de ikke har samme multidisciplinære kompetencer – for eksempel inden for ståldesign, geoteknik, bølger og strøm, seismisk last og laster fra møllerne. Dermed har de ikke samme mulighed for at optimere softwaren, når forudsætningerne eller de fysiske forhold ændrer sig.

Hertil kommer, at man også er begrænset i muligheden for at ændre på softwaren hurtigt, når den er ejet af nogen uden for ens egen koncern.

Rambøll bruger 4-5 årsværk alene på teknisk udvikling i vind. Man kan ikke nøjes med at rekruttere specialister fra de fire lande, hvor Rambøll har vindkontorer, fordi der ikke er tilstrækkelig ekspertise. Derfor er der 18 forskellige nationaliteter i afdelingen.

»Og vi er konstant på udkig efter nye talenter,« siger Søren Juel Petersen.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918