Klimaprojekter: Vi skal flytte os fra at tro til at vide

Hvad tænker en fondsdirektør om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, hvorfor er klimaviden så vigtig, og hvad har medierne og kollektivbevægelsen med den sag at gøre? Få svaret i dette interview med Jesper Nygård, CEO i Realdania.

Jesper Nygård, CEO i Realdania. Foto: Niels Hougaard

Kontakt

Martin Christiansen

Kommunikationschef
T: +45 5161 2806

Af Martin Christiansen

I februar begav en lille gruppe danskere sig til World Urban Forum i Kuala Lumpur, Malaysia. En FN-ledet konference, der hvert andet år samler op mod 20.000 mennesker, som arbejder for byudvikling og klimaindsatser.

Blandt de danske deltagere var Rambøll og ikke mindst Realdania med CEO, Jesper Nygård, i spidsen. Det blev til en snak mellem de to parter om bl.a. klimaoptimisme, knas i kommunikationen og om data som afsæt for bæredygtige beslutninger. 

Rambøll: Hvad er det mest spændende, du har hørt eller oplevet på World Urban Forum 2018?
Jesper Nygård: Jeg synes, jeg har oplevet en masse engagerede mennesker, der på tværs af sektorer arbejder for at realisere SDG’erne (Sustainable Development Goals; FN’s verdensmål, red.) med forskellige tilgange. Alle de steder, jeg har været, er der en stor optimisme på, at det her altså nok skal lykkes.

Deler du den optimisme?
Det gør jeg i store træk. Det er klart, at det der skal opnås, det kræver en kæmpe indsats.

Altså, jeg er jo født optimist. Og der er så mange gode ting at bygge på – der er skabt et momentum nu. Jeg kan huske, at for syv år siden til COP15 i København, var der en skepsis omkring det her tema, men det, der er sket siden, er, at vi er blevet bedre til at integrere fondsverdenen, integrere byerne, integrere virksomhederne.

Hele klimadagsorden har flyttet sig fra at være noget rundkredspædagogik i halvfjerdserne, der bare handlede om bæredygtighed. Fra at være en note bagest i virksomhedernes årsrapporter om CSR til nu at handle om virksomhederne toplinje og bundlinje. Det er i dag en god forretning at beskæftige sig med bæredygtighed og en bedre verden, og der er jo ikke noget mere fornuftigt, end når man både kan tjene penge og lave en bedre verden.

Jeg tror, at der kommer til at ske en stille og rolig selektion, hvor de virksomheder, der allerede er gode, bliver bedre og bedre og dermed dem, der vinder, fordi de for os alle sammen bliver en attraktiv partner. Så ja, jeg deler optimismen, men opgaven er kæmpe, kæmpe stor.

Er der nogle af SDG målene, hvor den fødte optimist trods alt tænker, at her bliver svært at opfylde ambitionerne?
Jeg har ikke stort nok kendskab til alle SDG’erne, men for de områder, der berører Realdania, er der et fagligt belæg for at sige, at det bør kunne lade sig gøre. Altså, byerne er en driver, der er en stigende opmærksomhed på, hvor vigtig klimadelen er. Men noget af det, der har optaget mig på det seneste - både som privatpersonen Jesper og som direktør i Realdania - er, hvordan vi som samfund evner at kommunikere om klimaet og det gode liv i byerne.

Fx er danskernes oplevelse af tryghed faldende, samtidig med at kriminaliteten er faldende. Hvis man spørger befolkningen – og det findes der nogle index’er på – ”hvor mange arbejdsløse er der i et land”? Så svarer folk et tal, der er 3-15 gange større end det reelle tal. Hvis man spørger folk, om fattigdommen stiger eller falder i verden, så svarer folk det modsatte af sandheden. Sandheden er, at fattigdommen falder markant. Så i det medieskabte billede, er der en stor forskel på det, folk tror, og det der faktisk passer.

Derfor har medierne et kæmpe ansvar. Der er masser af historier om alle problemerne og dilemmaerne, næsten ingenting om løsningerne og fakta. Så jeg er generelt set lidt bekymret for, om vi har det rigtige afsæt for at tale om SDG’erne. Data er jo afgørende, og når vi alle sammen tror noget forkert, så er det jo enormt svært at handle korrekt.

Sådan en konference handler jo ofte om at præsentere de bedste løsninger på globale udfordringer. Hvilke løsninger kan i din optik inspirere danske ledere?
Jeg har deltaget i en række paneldebatter og round tables, og i alle tilfælde har jeg hørt om nogle virkelig gode løsninger. Nok også flere end jeg kan redegøre for her. Så der er masser af inspiration – også for danske byer. Vi skal bare blive bedre til at løfte løsningerne frem. Derfor lancerer vi i Realdania sammen med UN Global Compact Cities et initiativ, der skal frembringe, skalere og i sidste ende hylde løsninger på byernes udfordringer.

Og så synes jeg, at rapporten som Rambøll og C40 har præsenteret hernede, er et forbilledligt eksempel på, hvordan man kan gøre det muligt for begavede ledere at agere begavet. Det gør man nemlig ved hele tiden at kigge på effekter og på sidegevinster ved klimatiltag.

Det er vigtigt med en mapping af, at når man gør noget på ét område, så har det nogle positive eller negative effekter på andre områder. Nok flest positive. Fx hvis man forbedrer transportsystemet, så kommer det trængsel til livs og reducerer luftforurening, hvilket giver nogle sidegevinster på især helbred og livskvalitet.

Og så er vi vel tilbage ved data igen?
Ja, det med at tilvejebringe data, synes jeg, har været et slags metatema hernede på mange af de ting, jeg har deltaget i. Vi skal flytte os fra at tro til at vide. Det gælder også for danske ledere. For jo mere vi ved, og jo mere vi kan bruge data til at hjælpe med os med de kloge beslutninger, jo mere effekt får vi.

Michael Bloomberg* plejer at sige det på den her måde; ’In God we trust. Everyone else bring data’. Det er altså rigtig svært at forandre verden på baggrund af følelser alene. Og det er måske derfor, at sustainability-diskussion har flyttet sig fra at være sådan en kollektividé i halvfjerdserne, noget med hjertet, til i dag både at være hjertet og hjernen. Data kan hjælpe til at få hjernen med.

I Realdania støtter I enkelte, globale projekter. Fx C40 Cities. Hvorfor?
Da vi kom til den erkendelse, at byer er og bliver driveren for udvikling og nøglen til klimaudfordringerne, tænkte vi, at hvis vi som Realdania skulle lave noget på klimaområdet, så nyttede det ikke at tage en dansk tilgang – vi er et lillebitte land. Med knap 6 mio. indbyggere ville vi knapt nok kvalificere til betegnelsen ’megacity’.

Klimaet forstår ikke administrative grænser, klimaet er ligeglad med, om man er på Frederiksberg eller i København. På samme måde respekterer klimaet ikke nationale grænser, så vi ville finde en institution, der kunne arbejde på en større scene. Efter en grundig scanning valgte vi at bidrage med filantropiske midler til C40 i et strategisk partnerskab med Bloomberg Philanthropies CIFF, Childrens Investment Fund Foundation.

Samtidig kunne vi se, at netværkstankegangen var rigtig stærk. At borgmestre møder borgmestre. At vi deler viden på tværs af landegrænser. Det gør vi i regi af C40 – og nu også i andre fora, fx i Sustainia, som løfter de bedste globale klimaløsninger frem. Vores opgaven er at tage viden fra verdens megacities og skalere det ned til at passe til Frederikshavn, Fredericia eller Frederikssund. Det gør vi eksempelvis med vores Good practice-guides på dansk.

Jeg bliver jo kisteglad, når jeg ser, C40 og Rambøll præsentere rapporten om Climate Impact Framework. Det viser mig, at C40 er det helt rigtige setup for at tilvejebring viden og dele viden.

Nu nævner du de danske byer. Hvad er din besked til borgmestrene rundt om i landet på baggrund af en global konference som World Urban Forum?
Det er lidt tilbage til netværkstankegangen. Jeg mener, at alle borgmestre bør være med i et netværk. Hvad end det er C40, 100 Resilient Cities, EUROCITIES, Global Covenant of Mayors on Climate & Energy eller mere lokalt fx Energiforum Danmark. Og så hurtigst muligt kaste sig ind i kampen om at performe på klimaområdet. Det gør alle danske kommuner ikke godt nok i dag. Mange gør heldigvis, og det tror jeg er helt væsentligt for, at vi i Danmark kan reducere vores Co2 forbrug og på sigt eliminere det.

Bl.a. derfor har vi lige lanceret et projekt, vi kalder Klima100, hvor danske byer kan fremvise og hædres for deres indsats på klimaområdet – og som andre kan genbruge eller kopiere, så det passer til deres lokale situation. Igen, netværkstanken er central. I mange sammenhænge må man ikke kopiere andre. Jeg plejer at sige, at på klimaområdet skal man kopiere. Ellers er man godt dum.

* Michael Bloomberg er en amerikansk filantrop og forretningsmand. Han stiftede i 1981 Bloomberg TV (m.m.), fungerede som borgmester i New York fra 202-2013, og er nu aktiv i bl.a. C40 via sin velgørende fond Bloomberg Foundation.


Om Jesper Nygård, Realdania

Jesper Nygård er administrerende direktør (CEO) i Realdania. Det har han været siden 2013, og før det var han adm. direktør i KAB, 1996 – 2013. Indtil 2017 sad Jesper i bestyrelsen for C40, og han deltager fortsat aktivt i klimadebatten senest på WUF9 i Kuala Lumpur. I dag sidder han i en række bestyrelser, fx i Dansk Arkitektur Center og Fonden for Socialt Ansvar, ligesom han plejer sin passion for fodbold via en bestyrelsespost i Brøndby IF.

Relaterede emner

Rapport om klimaindsatsen

C40 og Rambøll har i fællesskab udarbejdet en rapport om virkningen af klimaindsatsen. Målet med rapporten er at udstyre ledee og beslutningstagere med værktøjer til at finansiere flere klimaaktioner. Læs den engelske rapport her.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918