dcsimg Klimaprojekter med ekstra fordele - Rambøll i Danmark
     
|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Klimaprojekter med ekstra fordele

Udgifterne til at investere i klimaprojekter er meget mindre, end hvis man ingenting gør. Men investeringerne skal ske gennem integreret masterplanning og innovation på tværs af sektorer.

 
 

Af Michael Rothenborg, november 2017

Det er svært at finde en liste over globale udfordringer fra anerkendte organisationer eller tænketanke, hvor klimaforandring ikke ligger på en af de øverste pladser. 

Faktisk er det ofte helt i toppen. Det var for eksempel tilfældet i World Economic Forum's Global Shapers Survey fra august 2017. Den undersøgte holdninger hos mere end 25.000 unge mennesker fra 181 lande for at tjekke deres holdninger, prioriteter og bekymringer. 2017 var tredje år i træk, at klimaændringer blev stemt ind som det mest alvorlige globale problem. 

Undersøgelsen indikerer, at de unge ikke kun er bekymrede over klimaændringerne i sig selv, men også over omkostningerne til at omlægge energiforsyningen og tilpasse verden til det ændrede klima. 

Og den bekymring er absolut berettiget, ifølge eksperter. OECD, Stern-rapporten fra London School of Economics og en række andre har konkluderet, at det er langt billigere at investere i klimatilpasning end at lade stå til over for det mere ekstreme vejr og de andre følger.

Skab merværdi

Administrerende direktør for Rambøll Management Consulting Henrik Seiding er enig. Men investeringerne skal ske på den rigtige måde: 

"For eksempel er verdens byer ansvarlige for 70-75 procent af de globale CO2-emissioner, og luftforurening dræber hvert år syv millioner mennesker. Men klimaforandringer og luftforurening løses ikke særskilt gennem silo-initiativer. Problemerne løses samlet ved hjælp af integreret masterplanning og innovation på tværs af sektorer,” fremhæver Henrik Seiding. 

Han tilføjer, at når det gælder klimaprojekter, er der brug for ekspertise inden for en række discipliner for at kunne se og male det store billede - og levere en 360-graders løsning: 

"Når vi investerer i at gøre vores byer modstandsdygtige over for klimaændringerne, skal vi skabe merværdi ved for eksempel at gøre lokalsamfundet mere attraktivt for borgerne. Investeringer i infrastruktur kan forøge værdi snarere end at forøge omkostningerne, hvis vi bruger en holistisk tilgang og baserer beslutningerne på grundige analyser af de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, siger Henrik Seiding. 

Stærkt klimafundament

Rambøll er inviteret til at deltage i et samarbejde med R20 – Regions of Climate Action. Invitationen kom fordi Ramboll er medlem af German Renewable Energy Cluster Hamburg. R20, der blev grundlagt af Arnold Schwarzenegger i 2010, er på dagsordenen på FN’s klimakonference COP23 i Bonn i november 2017, hvor alverdens beslutningstagere skal drøfte de næste trin efter 2015 Paris-aftalen. Rambøll deltager også i andre aktiviteter på COP23.
 

Relaterede artikler

 
Creating solutions for global challenges

Ingeniørvirksomheder har en stor rolle at spille i at finde løsninger på nogle af verdens største udfordringer. Det mener eksperter.  Læs mere her (engelsk artikel).

Strong tailwind for renewables

Selv lande med adgang til en overflod af fossile brændstoffer vender opmærksomheden mod billig vindenergi. Kina og Norge er to af de mest bemærkelsesværdige eksempler. Læs mere her (engelsk artikel).


 

Greening transport

Læs artiklen her (engelsk artikel).

Water will find its way

Teknisk ekspertise + blue-green infrastruktur = omkostningseffektiv klimatilpasning. Læs mere here (engelsk artikel).


Kontakt

Henrik Seiding
Executive Director, Management Consulting
M5161 8255
Ehers@ramboll.com