Kapløbet om ressourcerne

På verdensplan har vi rundet syv milliarder mennesker. Der er en voksende forventning om velfærd globalt set. Udfordringen er til at få øje på. Kampen om jordens ressourcer er i fuld gang, og knaphedens tidsalder betyder mangel på alt fra penge over fødevarer og vand til energikilder og råstoffer.

Kontakt

Max Karlsson

Max Karlsson

Direktør for markedsudvikling, Byggeri
T: +45 5161 6570
Thorkild Feldthusen Jensen

Thorkild Feldthusen Jensen

Direktør, Miljø & Sundhed
T: +45 5161 8302

Flere gør krav på mere og færre vil leve, som de gør i dag. Med knaphed følger en øget bevidsthed om at bruge ressourcerne med omtanke. Det kræver bæredygtig nytænkning og innovation.

Digitalisering og teknologi er nogle af de håndtag, som vi kommer til at skrue på. Vi står overfor at redefinere både vores industrielle processer og velfærdssamfundet. Hvis vi er i stand til at levere intelligente løsninger kan knaphedsdagsordenen rumme nye muligheder.

Knaphedstidsalderen

”De sidste 200 år har vi levet af en industrialisering med rigelig og billig adgang til alle slags råvarer. Nu bevæger vi os ind i en knaphedstidsalder, hvor der er knaphed på alt, herunder råvarer,” siger den tidligere departementschef og ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller, forfatter og gæsteforsker ved CBS og Singapore Management University.

Han suppleres af Rambølls direktør for Viden og Innovation Poul Hededal: ”På verdensplan har vi rundet syv milliarder mennesker. Vi har en voksende forventning om velfærd globalt set, og vores ressourcer er, som de nu er. Derfor er det en kæmpe udfordring, at presset mod vores ressourcer bliver større og større.”

 

Nøjsomme løsninger

Ifølge Jørgen Ørstrøm Møller vil verdensøkonomiens tyngdepunkt flytte sig mod Asien. Det bliver fra asiaterne, at fremtidens økonomiske modeller vil komme – ganske enkelt fordi det er dem, der først kommer til at mærke knapheden på egen krop.

Geopolitisk vil knaphedsdagsordenen tilsvarende rokke ved den globale magtbalance. Fremtidens vinderstater bliver de lande, der formår at sikre sig adgangen til de dyrebare råstoffer. Hvad enten det drejer sig om canadisk olie, litium i Bolivia eller hvede i Australien.

”Det springende punkt i den geopolitiske analyse er, om dem, der har varerne, er villige til at lade andre købe adgang? Eller om de vil begrænse adgangen og dermed forstyrre den globale verdenshandel? Et af de store problemer bliver, om man kan fastholde en fri markedsøkonomi med fri adgang til at investere, når det her for alvor slår igennem,” siger Jørgen Ørstrøm Møller.

Sjældne jordarter i Grønland

Den problematik mærker Danmark allerede så småt i vores egen arktiske baghave, i Grønland, som Kina, EU og USA alle bejler kraftigt til for at få fingre i de grønlandske forekomster af sjældne jordarter.

Men også på et mere jordnært plan får knaphedsdagsordenen konsekvenser for den menige dansker og vores fortolkning af velfærdsbegrebet, mener Poul Hededal:

”Staten har et vigende indtægtsgrundlag, så samfundsøkonomien er på skrump eller i hvert fald stagnerende. Der vil være flere udfordringer fra en befolkning, der ældes, så man kan sige, at der også vil være et pres for at optimere løsninger i den sammenhæng. Hvis vi igen lægger ressourceknapheden oven i, så slipper vi ikke ud over, at vi på en eller anden måde skal finde nogle mere intelligente løsninger til vores velfærdssamfund.”

 

Tre bud på hvad knaphedstidsalderen vil bringe med sig:

1. Velfærdsstaten får en ny rolle

”Velfærdsstaten forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men der er en reformering i gang, hvor velfærdsstaten får nye opgaver og formål. Hvor velfærdsstatens opgave er at beskytte den enkelte mod udefrakommende farer og svingende konjunkturer, så skal konkurrencestaten ruste samfund og borger til at tage del i den globale konkurrence."

"Vi ser det tydeligt med de mange politiske udspil og velfærds-, efterløns- og skattereformer. Vi skal hele tiden rette ind og reformere i forhold til de andre nationer, så vi kan forbedre og effektivisere i forhold til skiftende globale dagsordener og ranglister."

Professor, Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School (CBS).

2. Dansk erhvervsliv skal tænke i nye løsninger 

”Det er nødvendigt at udvikle dansk industri for at forstå, hvordan man udvikler langt billigere løsninger, der meget præcist rammer behovet i den lavere del af markedet. Vi er rigtige gode til ”premium”-løsninger, vores produkter er typisk blandt de bedste – og dyreste – af deres slags. Men der er grænser for, hvor langt vi kan køre ad den eksisterende vej."
 
"Hvis vi skal være med på de store markeder, og vi samtidig skal betjene vores eget hjemmemarked, skal vi ned i pris. Og det gælder for alle hverdagsting: Bolig, sundhed, mobilitet, mad, energi.”

Innovationsspecialist, Peter Hesseldahl, Universe Fonden.

3. Pensionskasserne skal spille en central rolle

"Tiden er moden til at lade pensionskasserne spille en central rolle i en ny velfærdsmodel, for eksempel via OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber), hvor private aktører finansierer, bygger og vedligeholder et offentligt bygge- eller anlægsprojekt."

”For det første er det vores fælles opsparing, som kunne bruges til at forbedre vores mobilitet og vores infrastruktur, og for det andet kan jeg ikke se nogen problemer i forhold til pensionskassernes formålsbestemmelser om, at de skal tjene penge til deres medlemmer.”

Direktør for Marked og Udvikling, Haakon Löe, Rambøll.

 

Læs mere:

Relaterede ydelser fra Rambøll:

Relateret tema

Grønland: Mulighedernes land

Relaterede hjemmesider:

Download magasin

Læs magasinet Imorgen med temaet: Kapløbet om ressourcerne

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417