Islands nye koncerthus er bygget i en af verdens største 3D-modeller

Koncert- og konferencecentret Harpa er opført udelukkende ved at bruge digitale 3D-modeller. 3D-teknologien gør det muligt at opføre en helt unik arkitektur. Det har skabt spændende byggerier som Operaen i København, Hotel Bella Sky og Rambølls nye domicil i Ørestad.

Kontakt

Hans Exner

Hans Exner

Chefrådgiver
T: +45 5161 6558

Klar kommunikation, færre fejl og større overblik. Det er nogle af fordelene ved at bruge 3D-modeller i projekteringen af nye byggerier. Teknologien sparer både penge og tid og giver arkitekterne frie hænder til at designe unikke byggerier.

Rambøll har brugt 3D-modellerne til at skabe Operaen i København, Hotel Bella Sky og Rambølls eget domicil i Ørestad. Senest har rådgiverne brugt teknologien til at opføre et opsigtsvækkende byggeri i Island, hvor facaden på det nye koncert- og konferencecenter Harpa – er bygget op af såkaldte quasi bricks, der er rummelige figurer med skelet af stål og med glas på inder- og ydersider.

Verdens største 3D-model

Under projekteringsarbejdet var 3D-modellen den største digitale model for en bygning på verdensplan og blev delt online, så firmaer over hele verden kunne arbejde på den på samme tid og samtidig få overblik over konstruktioner, ventilation, VVS og el-installationer.

"Projektet kunne ikke være blevet realiseret uden 3D-modellerne, som har gjort det muligt at skabe den specielle arkitektur, hvor retninger af de enkelte balkonkanter, vægge og facader varierer så meget som muligt samtidig med, at hældninger af tage og facader varierer. 3D-modellerne er også blevet brugt til at undgå konflikter mellem bjælker, ventilationskanaler, rør, lofter og andet, der ligger tæt i bygningen," fortæller chefrådgiver i Rambøll, Hans Exner.

Klar kommunikation

Ud over at bruge 3D-modeller til at udføre ingeniørberegninger, bliver de virtuelle modeller også brugt som kommunikationsmiddel og giver ingeniører, arkitekter og bygherrer en fælles billeddannelse af det færdige byggeri.

3D-modeller kan bruges som et slags puslespil til at få overblik over udvendige former og indvendige rum, arkitektur, konstruktioner og installationer, og til at vurdere, hvor man skal placere kabler og ledninger til vand, el og afløb.

3D-modeller sparer tid

Desuden bruger arkitekter ofte 3D-modeller til at udføre renderinger, der giver et næsten naturtro billede af det færdige byggeri. Endelig kan 3D-modeller bruges til at simulere evakueringer under en brand – ligesom lysdesignere og akustikere i Rambøll bruger modellerne til at udføre analyser.

Ifølge Hans Exner er en af de største fordele ved at bruge 3D-modeller, at man sparer tid og formindsker fejl:
"For at fremstille nogle af de avancerede stålkonstruktioner til koncerthuset i Island, sendte man netop 3D-modeller til Kina. Det har betydet færre misforståelser og mindre tidsforbrug i forhold til at sende 2D-tegninger frem og tilbage med yderligere forklaringer."

Rambølls rolle

Rambøll har stået for alle de ingeniørmæssige discipliner og samarbejdet med Henning Larsen Architects, Olafur Eliasson, den islandske entreprenør, IAV, lokale islandske arkitekter og entreprenører, samt det amerikansk baserede firma Artec Sound som akustisk konsulent.

Relaterede projekter

Harpa Concert & Conference Center

Harpa Koncert- og konferencecenter bygget udelukkende via digitale 3D modeller

Nyt koncerthus i Island er opført udelukkende ved brug af digitale 3D modeller. Teknologien har gjort det muligt at skabe en helt unik arkitektur, hvor hældninger af tage og facader varierer kraftigt.

Rambøll havde rollen som rådgivende ingeniør ved opførelsen af Operaen i København

Operaen

Projektets mål har været at opføre en operabygning i verdensklasse med hensyn til akustik, teknik og arkitektur.

Rambølls hovedkontor

Visionen for Rambølls domicil i Ørestad er, at det skal være et helhedsorienteret og bæredygtigt referenceprojekt. Derfor har domicilprojektgruppen i samarbejde med Rambølls mest erfarne folk på området arbejdet på at få så mange bæredygtige løsninger som muligt ind i projektet.

Bella Sky hotel

Bella Hotel - hotellet, som hælder og snor sig

Bella Sky Hotel i Ørestad trodser tyngdekraften og hælder i en 15 graders vinkel - og tilbyder en formidabel udsigt: To tårne læner sig i hver sin retning i en vinkel som er næsten fire gange større end Det Skæve Tårn i Pisa.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918