I fremtidens by ser man vand overalt

Hvis byer skal fremtidssikres mod oversvømmelser, skal vi redefinere moderne byplanlægning og give plads til vandet. Blågrønne byer, tværgående samarbejde og en skybrudsmotorvej ud af byen er vejen frem, mener eksperter.

Bygroningen

Kontakt

Christian Nyerup Nielsen

Christian Nyerup Nielsen

Global Service Line Leader, Climate Adaptation and Flood Risk Management
T: +45 5161 6277

Globale klimaændringer får vandet i vores byer til at stige. Et skybrud kan have fatale følger for hospitaler, infrastruktur og folkesundhed. Og hyppigere mindre regnskyl kan også have ødelæggende konsekvenser så som oversvømmede kældre og skadedyrsproblemer, fordi kloaksystemerne ikke er gearet til at følge med.

Det ekstreme vejr er kommet for at blive, og derfor er tiden også kommet til at skabe nye løsninger, så vi sammen kan sikre vores byer og gøre dem bæredygtige. Det forklarer Christian Nyerup Nielsen, afdelingsleder i Rambøll, Klimatilpasning og Spildevandsplanlægning:

”Klimaforandringerne er uundgåelige, men det betyder ikke, at vi nødvendigvis går en fremtid i møde med fatale følger af store vandmængder. Planlægger vi os ud af det på den rigtige måde og samarbejder på tværs af traditionelle faggrænser, vil vi ikke bare kunne beskytte os mod skader men også opleve, at vand bliver et gode for vores byer – både visuelt, socialt og sundhedsmæssigt”.

Fremtidens byer er blågrønne havebyer

Står det til Rambølls eksperter, skal vand planlægges ind i vores byer; og i høj grad på overfladen på samme måde som vejnettet. Det skal være en lige så prioriteret del af byen, og så skal det på samme vis forgrene sig ind mellem bebyggelse og boligområder. På den måde skaber man ikke bare plads til vandet, men udnytter også det våde element til at knytte byen bedre sammen, skabe social sammenhæng og bedre rekreative løsninger: 

”Én løsning er at skabe eller genskabe et urbant vandkredsløb med mindre urbane vandelementer, der forgrener sig gennem byen. Det er ikke bare æstetisk flot, men skaber også et bedre økosystem, en social sammenhængskraft, øgede ejendomspriser og bedre trivsel i byen”, siger Christian Nyerup Nielsen.

Plads til både vand og velfærd

Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt ”Den blågrønne haveby” i byen Kokkedal nord for København er netop et godt eksempel på, hvordan man kan genskabe det oprindelige vandkredsløb, give kredsløbet tilbage til åen og skabe en deltaformation. Samtidig viser projektet, hvordan byer kan lykkes med at udnytte regnvand til at skabe smukkere områder og bedre muligheder for interaktivitet mellem byens borgere. Det forklarer Rikke Hedegaard Jeppesen, arkitekt i Rambøll og ansvarlig for landskabsbaseret regnvandshåndtering:

”Vi har i samarbejde med tegnestuerne Schønherr og BIG udarbejdet en klimatilpasningsplan, der forbedrer livet for borgere både miljømæssigt, kulturelt og socialt. Projektet er forbilledligt og best practice for, hvordan man udvikler en klimatilpasningsplan; blandt andet fordi vi sprænger alle traditionelle faggrænser.  Vi skal tænke landskabsarkitektonisk og ingeniørteknisk på samme tid – ikke forskudt. På den måde får man den bedst tænkelige løsning hele vejen rundt”.

Hun forklarer yderligere:

”Det er væsentligt at pointere, at der skal være en visuel forbindelse mellem vand, by og park. Lukkede og afgrænsede parker deler byen op – hvorimod forgreninger skaber social og visuel sammenhæng”.

Flere bier og færre tungmetaller

Den visuelle forbindelse er for eksempel i fokus i Områdefornyelsen på Frederiksberg omkring Nordre Fasanvej, der står færdig i 2018, hvor Rambøll sammen med Frederiksberg Kommune undersøger, hvordan man helt konkret kan indarbejde lokal afledning af regnvand i en byfornyelsesproces:

”I Frederiksberg arbejder vi ud fra tekniske præmisser men med et kunstnerisk fokus, der samler forbindelsen mellem det tekniske og æstetiske. Bl.a. kan vi se, hvordan vi med relativt få virkemidler kan omdanne byens karakter fra at være bagsideområder til at blive rekreative, æstetiske og nærværende områder”, siger Rikke Hedegaard Jeppesen.

Hun uddyber:

”Desuden har vi fokus på hvilken natur, der genereres i byen som følge af mere beplantning og flere vandoverflader.  Bl.a. kan vi se, at der skabes særligt gode vilkår for bier, som bidrager til et sundt og robust økosystem og færre tungmetaller”.

En hurtig skybrudsvej ud af byen

Når byer bliver udsat for skybrud, skal der til gengæld mere drastiske midler i brug og en vilje til at tænke i helt nye baner. Modsat de stigende mængder vand ved moderate regn-hændelser, som skal samles op og udnyttes positivt, er en del af skybrudsvandet noget, der skal ledes væk fra byerne hurtigst muligt – inden det gør skade på vitale faciliteter. Det forklarer Christian Nyerup Nielsen:

”Klimatilpasning skal ses som en to-trins raket, hvor de blågrønne byer med synligt vand og grønne områder udgør første skridt. Andet skridt er mere drastisk: Når regnskyl kommer op over en bestemt grænse, er vand ikke længere noget, man kan bruge positivt. Så skal det bare væk. Det skal ledes ud af byen hurtigst muligt og væk fra vitale faciliteter”.

Hvis det skal lykkes, kræver det, at vi tør udvikle vores byer og tænke i nye baner:

”Skybrudshåndtering kan for eksempel løses ved at skabe plads i byers søer og åer, ved at lægge trafik under jorden og i stedet etablere vandområder og grønt, de steder hvor der i dag er asfalteret. For eksempel kan man i ekstreme tilfælde lukke en biltunnel af og bruge den til at opsamle vand og lede det væk fra byen. Man kan også forestille sig løsninger, hvor man vender hældninger på vejene, så vandet samler sig på midten frem for at løbe mod en overfyldt kloak. Det vand, der samler sig, kan man så lede hen, hvor der er plads til det”, Siger Christian Nyerup Nielsen.

Rikke Hedegaard Jeppesen supplerer:

”Det er vigtigt for os at holde løsningerne så simple som muligt. For os er det et mål i sig selv at forsøge at undgå så mange pumper som muligt, da de altid kan svigte. Det gør tyngdekraften ikke. Den tradition vi skaber i vores byer, skal være bæredygtig mange hundrede år frem”.


Glemte vi at klimatilpasse efter industrialiseringen?

Selvom det kan virke som store indgreb at grave åer frem, lægge trafikken under jorden og sænke vandspejl i fredede søer, er det langt fra en ny tanke at tilpasse byer efter naturens kræfter. Der er mange historiske eksempler på, at mennesket har klimatilpasset huse og byer – for eksempel mod varme, regn eller jordskælv.

”Efter industrialiseringen glemte mange af os at fokusere på naturens kræfter, når nye byer blev planlagt og gamle byer udvidet eller omlagt. Nu skal vi tilbage til en tankegang, hvor det er naturligt at planlægge byer, så de er bæredygtige og elastiske i forhold til klimaet og naturens kræfter”, mener Rikke Hedegaard Jeppesen.

Netop nu arbejder Rambøll på adskillige klimatilpasningsprojekter, heriblandt Danmarks største klimatilpasningsplan i Kokkedal samt klimatilpasninger i København og Frederiksberg.

Her er Rambølls eksperters tre vigtigste råd til en god håndtering af vand i byer:

  • Arbejd sammen på tværs af traditionelle faggrænser fra projektets begyndelse for at skabe den bedst mulige løsning
  • Skab blågrønne byer med plads til vand og velfærd, hvor vandbassiner og parker kan opsamle de større regnmængder
  • Etabler forbindelser og vandveje ud af byen, så skybrudsregn kan komme væk i en fart

Eksperternes urbane visioner for fremtiden:

Rikke Hedegaard Jeppesen, arkitekt i Rambøll og ansvarlig for landskabsbaseret regnvandshåndtering:

”I fremtiden designer man byer med vand på overfladen, grønne lommeparker og åer. Vand bliver et element i alle kroge af byen, og man kan egentlig ikke forestille sig en by uden vand. Vand bliver en ny dimension i byen - et nyt lag”.

Christian Nyerup Nielsen, afdelingsleder i Rambøll, Klimatilpasning og Spildevandsplanlægning:

”Alle byer har kortlagt deres risikosoner og etableret en beredskabsplan. Under skybrud kommer byerne til at fungere som en stor maskine, der får vandet ud med det samme. Skybrudsveje er et integreret element og man bruger tyngdeloven til at lede vandet de rigtige steder hen”.

Læs mere om Rambølls ydelser inden for klimatilpasning og stormflodssikring

 

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918