Fra silomentalitet til holisme

Vores byer står over for radikale forandringer såsom temperaturer og vandstande, der stiger. Samtidig migrerer flere fra land til by. Hvis vi ønsker at bibeholde og udvikle vores nuværende levestandard, bliver vi nødt til at begynde at forberede vores byer på fremtidens udfordringer og erstatte kludetæppe-løsninger med helhedsorienterede masterplaner.

Cyclists on the Circle Bridge in Copenhagen

Kontakt

Søren Hansen

Søren Hansen

Projektdirektør
T: +45 5161 7604

Af Ina Johanne Mønsted, November 2015 

Øjne blev knebet sammen og kameraer blinkede, da en gruppe amerikanske kommunalledere og professorer var på rundtur i København en sen septemberdag i år. Det var da også et sjældent syn, som den dag mødte forbipasserende på Cirkelbroen, Københavns nye svingbro: På matchende lejede cykler krydsede de 27 beslutningstagere broen i hold på to og to.

Rundturen var en del af en fire-dags studietur til København, hvor gruppen søgte inspiration i byens succes med at implementere grønne initiativer i en vækststrategi på kommunalt niveau.

”Hvis vi ikke forbereder vores byer, risikerer vi, at en hvilken som helst form for klimaforandring vil ødelægge den måde, vi lever på i dag. Vi bliver nødt til at etablere nogle stærke partnerskaber, både offentlige og private, for at få gang i de vigtige samtaler og skabe langsigtede beslutninger for vores byer”, udtaler Malik Benjamin, professor i arkitektur ved Florida International University og deltager i studieturen.

Forandring kræver handling

I 2050 vil antallet af mennesker som lever i urbane områder være vokset fra 54 % til 66 % af verdens befolkning. Samtidig efterspørger en støt voksende middelklasse højere livskvalitet.  Det forhøjer risikoen for ressourceknaphed, forurening og andre miljømæssige problemer. Også klimaforandringer udgør en risiko - og kræver løsninger.

At tilpasse en by til fremtiden er en omstændelig og dyr proces. Men prisen for ikke at tilpasse sig, kan vise sig at være endnu højere. Det fik Jeddah, en Saudiarabisk by med 3.5. mio. indbyggere, til at implementere en omfattende masterplan designet af Rambøll. Masterplanen havde ikke kun potentiale til at spare byen for en udgift på 1-2 mia. euro årligt, men ville samtidig også forbedre byens vand- og luftkvalitet, etablere et effektivt affaldssystem og skabe grønne, rekreative områder i byen.     

Ifølge Henrik Seiding, administrerende direktør i Rambøll Management Consulting, bør man inkorporere en varieret vifte af sociale tilbud i en masterplan for at tiltrække de rigtige mennesker og virksomheder til en by.

I Danmark har København og Frederiksberg kommune i samarbejde med Rambøll udarbejdet en plan, som skal sikre København mod skybrud og kraftige regnskyl. Noget af det overskydende vand vil blive opbevaret lokalt i rekreative områder, mens skybrudssikrede gader med høje kantsten vil lede resten af regnvandet væk hurtigt og effektivt.

”Vi bliver nødt til at investere i at gøre vores byer modstandsdygtige over for klimaforandringer, og vi kan ligeså godt forsøge at maksimere værdien af vores arbejde og skabe ekstra værdi for vores indbyggere ved at gøre det lokale miljø mere attraktivt. Hvis vi gør det rigtigt, kan investeringer i infrastruktur blive en kilde til merværdi fremfor at være en kilde til omkostninger. Men dette kræver, at vi har en holistisk tilgang, og at vi baserer beslutninger om investeringer på grundige samfundsmæssige cost-benefit-analyser”, siger Henrik Seiding.

Undgå silomentalitet

Søren Hansen, projektleder i Rambølls afdeling for Planning and Urban Design mener, at god masterplanning handler om at forbinde de forskellige lag i byen med hinanden.

”Vi bliver nødt til at forbinde kloaksystemer med transportnetværk, parker og bygninger. Men vi bliver også nødt til at skabe forbindelser mellem de tekniske løsninger, regeringsstrukturen og de sociale og kulturelle tilbud, hvis vi vil skabe en by, som ikke bare er bæredygtig, men også attraktiv at leve i”, forklarer han.    

I praksis kan det dog være udfordrende at arbejde på tværs af sektorer. Ifølge Søren Hansen kan silomentalitet, den ensporede tankegang som opstår, når eksperter involveret i et projekt hver især kun fokuserer på deres eget ekspertiseområde, være en kæmpe udfordring i en masterplanning-proces:

 ”Når du udvikler en masterplan, forsøger du at løse flere problemer med én holistisk løsning. Hvis eksperter har skyklapper på og takler problemer ved at fokusere på hver deres ekspertiseområde i stedet for at samarbejde, kan det være svært at få dem til at forstå den værdi, som en omfattende, tværfaglig plan kan tilføre, siger han.

I Danmark har kommuner, private virksomheder og vidensinstitutioner sat en række samarbejder i gang for at undgå silo-tænkning og samtidig kickstarte en grøn transformation af byerne. Samarbejdet hjælper kommunerne med at udforme klare visioner for deres byer og definere en række specifikke indsatsområder til at opnå det overordnede mål.

Amerikanske gæster inspirerede af holisme

Københavns teknik-og miljøborgmester, Morten Kabell, siger:

”Vi har fokuseret på at gøre København til et mere attraktivt sted at leve ved at skabe byområder, som inviterer københavnerne til at bruge byen på nye måder. Vi er den første by, der er blevet udnævnt til at være den bedste by at leve i to gange i træk, og nu har vi også fået æren af at blive udnævnt til verdens mest cykelvenlige by på grund af vores fokus på at skabe gode forhold for cyklister.”

Andre kendetegn ved København er den holistiske tilgang til byplanlægning og traditionen for borgerinddragelse. Kendetegn, som de amerikanske gæster også bemærkede på deres cykeltur rundt i byen.

”Jeg er meget inspireret af den holistiske tilgang til byer, jeg har set her i København. Vi vil bestemt have i baghovedet fremover, at byer er til for mennesker”, sagde borgmester Jeri Muoio fra West Palm Beach i Florida, før hun krydsede Cirkelbroen på sin cykel.

Holisme og borgerinddragelse er også nøgleord, som professor Malik Benjamin tror, vil definere fremtidens byudvikling:

”Hvis vi vil skabe smarte forandringer og tilføre værdi til vores byer, ikke bare i form af dollars og regneark, men i form af øget livskvalitet for vores indbyggere, så bliver vi nødt til at bevæge os i retning mod en mere åben, tværfaglig samtale”, siger han.

Related articles

Here comes the flood

Extreme rainfalls deluge our streets and overwhelm our drainage systems, resulting in costly cleanups. But by adapting cleverly, cities can turn this around and start capitalising on stormwater.


Learn more

New roads to climate financing

Putting a price on an uncertain future is a delicate task for nations and cities alike. The costs of climate action and inaction continue to top the political agenda, but the lack of public funding is making cities turn to new and alternative ways of financing long-term solutions.


Learn more

Courageous cities collaborate

The Compact of Mayors is the world’s largest collaborative effort to measure and reduce carbon emissions. 230 cities have already joined and Danish philanthropist Realdania is striving to get all 98 of Denmark’s municipalities on board. CEO Jesper Nygård explains how cities, big or small, can learn from each other – if they are brave enough to collaborate, that is.


Greening energy plants

Heat and power plants are being converted from coal to biomass, especially in Northern Europe. President Obama’s Clean Power Plan will probably enhance the transition process in the USA. However, going green also poses its challenges.


Learn more

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417