Tid til handling: Byer tager klimaudfordringen op

FN og dets medlemslande går forrest i kampen om at tackle klimaforandringer og ressourceknaphed, men de kan ikke løfte opgaven alene. Byer melder sig på banen frem mod det afgørende COP21 klimatopmøde i Paris.

Af Morten Lund & Jesper Toft Madsen, April 2015

- Der er ingen vej udenom. Vi skal udnytte ressourcer mere effektivt for at minimere klimaforandringernes skader og samtidig blive mere konkurrencedygtige i en verden med stigende befolkningstæthed og ressourceknaphed.

Connie Hedegaard, EU’s forhenværende klimakommissær, rammer hovedet på sømmet. Men hvem kan tage udfordringen op? Kampen imod klimaforandringer og ressourceknaphed er for stor en mundfuld for en enkel nation.

I år 2030 bor seks ud af ti af verdens indbyggere i byområder. Derfor er verdens storbyer, der alle slås med store udfordringer, et godt sted at begynde.

Byer: En del af problemet – og løsningen

Ifølge det internationale klimaforandringspanel, IPCC, stod byer for 32 % af det globale energiforbrug i 2010 og 19 % af de samlede udledte drivhusgasser. Det gør byer til en stor del af problemet, men samtidig en potentiel del af løsningen.

- Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i byerne, som står for mere end 70 % af det globale CO2-udslip, så man kan ikke tale om at løse klimaforandringer uden at ændre den måde, byer fungerer på, siger Mark Watts, Executive Director for C40 Cities Climate Leadership Group, et globalt netværk af verdens millionbyer, der arbejder for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

- De fremmeste offentlige myndigheder har indset, at de tiltag, der begrænser udledningen af skadelige stoffer, også øger livskvaliteten. Blandt de gode eksempler er effektiv og optimeret byplanlægning, hvor folk har mulighed for at bo tættere på centrale faciliteter; at gøre det lettere, billigere og sikrere at gå, cykle eller benytte offentlige transportmuligheder end at tage bilen; flere parker og grønne områder; mindre affald og bedre isolering af bygninger, siger han.

Ifølge IPCC’s AR5-rapport fra 2013 vil mere energieffektiv teknologi, en effektiv infrastruktur og bedre brug af vedvarende energi være med til at stabilisere eller endda reducere energiforbruget i bygninger frem mod 2050.

Spirende optimisme

I kølvandet på AR5-rapporten er omtalen af dette års klimatopmøde, COP21 i Paris, mere optimistisk end tidligere. Udmeldingen fra FN’s medlemslande er, at COP21 kan afføde en holdbar, bindende klimaaftale.

De gode vibrationer bliver forstærket af det faktum, at mange af verdens storbyer allerede har meldt sig seriøst ind i kampen, og det demonstrerer tydeligt, at byer kan være drivkraften i den grønne omstilling.

- Byer er ofte mere motiverede end lande som helhed. København samarbejder med en række byer rundt om i verden, og vi ser dem jævnligt sætte mere ambitiøse klimamål end deres respektive regeringer. Det er afgørende, fordi vi ser byer som drivkraften for forandring, siger Lykke Leonardsen, leder af klimaenheden i København, som blev udnævnt til Europas grønne hovedstad i 2014 og er medlem af den prestigiøse klimaklub, Delta Cities.

Fælles initiativer

Bynetværk som Delta Cities og C40 er eksempler på alliancer, der er skabt til at bekæmpe klimaforandringer.

Et andet eksempel er Rockefeller Foundations ”100 Resilient Cities Challenge” – et initiativ fra 2013, der skal hjælpe 100 udvalgte byer verden over med at blive mere modstandsdygtige over for de fysiske, sociale og økonomiske udfordringer, der er en voksende del af det 21. århundrede. Byer som Bristol i Storbritannien, Bangkok i Thailand og New Orleans i USA deltager alle i første runde.

På det lokale plan har New York City annonceret en $20 mia. handlingsplan, der skal forberede millionbyen på fremtidens stigende have og varmere somre.

Bristol: Nyskabende inden for grøn økonomi

Bilfrie søndage og en bymidte, der vrimler med gadeperformere og kunstnere. Flere cyklister end Birmingham og Manchester tilsammen. Og blandt de første i Storbritannien til at investere i vindenergi.

Bristol, der har Englands sjettehøjeste antal indbyggere, er allerede gået langt for at blive en eksemplarisk by i mellemstørrelsen. Byen, der er blevet rost for sin humoristiske tilgang til miljømærkesager og for at være nyskabende inden for grøn økonomi, blev kåret til Europas Grønne Hovedstad 2015.

Som tak har Bristols ledelse forpligtet sig til at investere £400 mio. i transportløsninger i 2015 og op til £300 mio. på energieffektivitet og vedvarende energi inden 2020. Disse investeringer forventes at skabe op til 17.000 nye arbejdspladser inden 2030.

Chief Resilience Officer

Dertil er Bristol, som en af kun fem europæiske byer, blevet inviteret til at deltage som en af de 32 byer i Rockefeller Foundations 100 Resilient Cities, som er et program, der stræber mod at fremtidssikre byer mod klimaforandringer og ressourceknaphed.

Hver bys ledelse vil modtage direkte støtte i form af en Chief Resilience Officer, der er ansat af fonden til at udføre strategier og initiativer på det lokale plan.

Bristols borgmester George Ferguson, der er en af de eneste folkevalgte borgmestre i landet, har allerede støttet op om fartgrænser på 30 km/t og begrænset parkering i beboelsesområder. Nu vil han gøre forbedring af infrastrukturen og færre biler på vejene til de primære fokusområder i kampen for at gøre Bristol endnu grønnere.

Hamborg: En grøn forvandling

Hamborg, der blev udnævnt til Europas grønne hovedstad i 2011, har påbegyndt en ambitiøs rejse mod at give sine 1,8 mio. indbyggere 70 km2 sammenhængende grønne områder. Målet er, at biler ikke længere skal være en nødvendighed i Tysklands næststørste by om bare 20 år.

Forestil dig 70 km2 ubrudt parkareal, der snor sig igennem den gamle hanseatiske by, fra centrum og forbinder parker, legepladser, haver og kirkegårde med et netværk af grønne stier. Toppen af den grønne kransekage bliver en tre kilometer lang, 30 meter bred cykel- og gangsti, der vil erstatte en af byens nuværende og mest trafikerede hovedveje.

Visionen kan meget vel blive til virkelighed om 20 år, hvis Hamborgs ambitiøse målsætning om et grønt netværk, der skal dække 40 % af byen, tager fart. Når man føjer det til Hamborgs allerede imponerende liste over tiltag, virker opskriften på at forbedre transport, klimaforhold og livskvalitet næsten komplet.

Europas største byudviklingsprojekt

Partnerskabsprogrammet ”Enterprise for Resource Protection” opfordrer virksomheder til at investere i energi- og ressourceeffektivitet. For hver Euro de lokale offentlige myndigheder investerer, vil deltagende virksomheder bidrage med 10. Flere end 1000 projekter er allerede gennemført, initiativet har indbragt mere end €146 mio. i private investeringer og medvirket til at spare over 134.000 ton CO2 om året.

Hamborgs bybillede har været under en kæmpe omvæltning. Dette gælder også HafenCity Hamburg, Europas største byudviklingsprojekt, der skal omdanne 2,2 km2 industriareal til kontorer, hoteller og beboelse.

På den anden side af floden, over for HafenCity, ligger beboelsesområdet Wilhelmsburg, der med sine 50.000 beboere fra 27 lande også får en grøn overhaling. Socialt bevidst byggeri og en mere effektiv infrastruktur er blandt de initiativer, der skal forbedre livskvaliteten hos beboerne.

Hamborgs placering ved floden Elbe gør havnen til en af Europas travleste, og havneforurening er derfor en kæmpe udfordring. For at komme problemet til livs har byen indført såkaldte containertaxaer, der kører mellem byens terminaler, og som for hver tur sparer, hvad der svarer til 60 ture med lastbil.

Læs mere

E-bog om bæredygtige samfund: 3 steps for resilient cities.

Hos Rambøll arbejder vi inden for hele spektret af transformerende by-tjenester.
Vores e-bog bringer dig viden om socioøkonomi og inddragelse af interessenter.

Klik her og download vores e-bog: 3 steps for resilient cities

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918