Tænk løsninger sammen og få bedre byer

Det er ikke nok at rive boligblokke i de udsatte boligområder ned. Vi bliver nødt til samtidig at bygge mere bæredygtige bydele og byer op gennem sammenhængende helhedsplaner. Løsninger på samfundsproblemer bliver i det hele taget bedre, hvis vi går mere holistisk og integreret til dem.

Kontakt

Henrik Seiding

Executive Director, Management Consulting
T: +45 5161 8255

Af Henrik Seiding, direktør i Rambøll Management Consulting og ekspert i bæredygtig samfunds- og byudvikling. Denne klumme har også været bragt som kronik i Politiken.  

Jeg arbejder i en virksomhed, der er med til at rive boligblokke ned i et af Danmarks mest udskældte boligområder, Gellerup ved Aarhus. Men vi river ikke det hele ned, og vi bygger også op igen. For man er nødt til at sætte noget i stedet for det gamle. 

Vi skal tænke holistisk og integreret, hvis vi vil de langsigtede løsninger. Hverken ghettoproblemet eller andre samfundsudfordringer kan løses med isolerede tiltag. Det kræver en gennemgribende indsats, hvor man inddrager forskellige fagfolk, forvaltninger og politikområder. 

En sådan sammenhængende indsats vil også være populær hos borgerne. De har nemlig store forventninger til deres by; og ønsker mere bæredygtighed, tryghed og sammenhængskraft i deres lokalsamfund. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse, som Rambøll for nyligt har lavet, hvor godt 3.200 borgerne i de større danske byer blev bedt om at prioritere, hvilke faktorer der er vigtigst for, at deres by er attraktiv at leve i. 

Men først lidt mere om den storstilede renovering af Gellerup i min hjemby, Aarhus. 

Gellerup åbnes mod Aarhus 

Gellerup blev udråbt som ”ghetto” få år efter, at boligområdet blev bygget sidst i 1960’erne. Dengang var det stadig moderne med helt ens, firkantede højhusblokke, og stjernearkitekterne troede, at de opførte idealbyer udenfor de forurenede og fortravlede bymidter. Nu ved vi, at den type arkitektur ikke er hensigtsmæssig; at det kan være med til at skabe utryghed og fremmedgørelse. 

Vi ved dog også, at problemerne kan mindskes. Både dansk og international forskning viser, at man kan højne tryghedsfølelsen – og nedbringe kriminaliteten - ved at ændre det fysiske miljø. Vi har sammen med Københavns Kommune lavet et studie af ni landes erfaringer med sociale effekter af fysiske ændringer i belastede boligområder, og vi har brugt virkemidlerne flere steder i landet, mest markant i Gellerup. 

Et af virkemidlerne er ombygning af de boligkomplekser, der har offentligt rum helt op til husene, så der i stedet bliver private forhaver. Bedre intelligent belysning med anvendelse af nye smarte teknologier og andre ret enkle og billige ændringer af lyssætningen kan også være effektfuldt. Vi har allerede lavet flere veje i Gellerup, så området ikke virker så klaustrofobisk, og vi laver en port i en af boligblokkene, så boligområdet – bogstaveligt talt – bliver åbnet mod resten af Aarhus. 

Gellerup er et eksempel på, at vi kan løse flere problemer i ét projekt: både skabe større tryghed og flere boliger til fornuftige priser. Vi bygger nemlig nye, lidt større boliger til mellemindkomster, blandt andet der hvor vi river boligblokke ned. Det betyder en mere varieret beboersammensætning. Og det er med til at ændre et belastet område til en attraktiv bydel, der også indeholder vækstcentre for erhverv og udflytning af kommunale arbejdspladser fra Aarhus midtby.

Samtidig sigter renoveringen mod ikke kun at være socialt og økonomisk, men også miljømæssigt bæredygtig. For eksempel undgår de oprindelige beboere huslejestigninger, som de gennemgribende ombygninger og renoveringer under normale omstændigheder ville medføre. Faktisk vil en del af dem have mulighed for at komme til at sidde billigere i det – fordi renoveringen også betyder bedre isolering og klimaskærme og dermed lavere energiregninger.

På denne måde undgår man de problemer, der for eksempel er opstået i Frankrig, hvor man i tre årtier har revet boligblokke ned. Der har de dårligst stillede ofte været tvunget til at forlade kvarteret – en udvikling, præsident Emmanuel Macron har gjort op med, som nævnt i Politiken forleden. Macron tror på blanding af indkomstgrupper og socialklasser, og har været med til at stoppe nedrivningen af kvarteret La Coudraie i Poissy udenfor Paris efter protester fra beboerne. Nu skal et samarbejde mellem beboere og kommunen forandre og forbedre forholdene i det udsatte boligområde. 

Det er en illustration af, at de fysiske forandringer ikke alene løser problemerne. Det her handler ikke kun om beton og renovering. Jeg tror ikke på, at det gavner nogen eller noget at se medborgere i Gellerup eller andre belastede områder som problemer, der skal ”rives ned”. Der er tale om områder med potentialer og mennesker med muligheder. Hvis vi vil have parallelsamfundene ud af skyggen, må vi bygge ghettoerne om til helstøbte, sammenhængende minisamfund, hvor kioskejeren og socialrådgiveren bor side om side med skolelæreren og ingeniøren. Og vi må dæmpe vores brug af ordet ’ghetto’ – hvad jeg derfor vil gøre i resten af denne kronik. 

Ikke noget quick-fix 

I de udsatte boligområder er det nødvendigt med boligsociale helhedsplaner, der fjerner roden til problemerne og skaber grobund for en positiv social og økonomisk udvikling. Den fysiske planlægning skal bringes i samspil med en social indsats i krydsfeltet mellem boligorganisationerne, kommunen og politiet for at skabe fuld effekt. 

I Danmark agerer boligselskabernes sociale medarbejdere i en kontekst med en stærk kommunal sektor. Boligselskaberne har ofte de gode lokale relationer til beboerne, hvilket betyder, at de har gode forudsætninger for at rekruttere beboere til forskellige aktiviteter og indsatser, mens kommunen har adgang til ressourcer og kompetencer på områder som dagtilbud, skole og socialområdet. Det er den slags samarbejde, vi ser udspille sig mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune for så vidt angår helhedsplanen for Gellerupparken. 

Generelt viser undersøgelser, at en lang række indsatser i de udsatte områder har dokumenteret effekt. Der er ikke tale om noget quick-fix, men her er et par eksempler på nogle af de lange seje træk, vi bør bruge mere: 

’Forældrekorps’ har til formål at øge børns trivsel og deres forældres kompetencer. De styrker forældrenes opdragelsesfærdigheder indenfor områder som positiv psykologi, konsistens samt tidlig involvering i læring, og har en positiv effekt særligt over for drenge med adfærdsproblemer. 

’Læsekufferten’ er et andet godt eksempel. Den giver ressourcesvage familier med førskolebørn bøger til højtlæsning, som øger børnenes sproglige færdigheder – og dermed uddannelsesparathed. 

Et af de helt centrale problemer er, at mange af de unge i de udsatte boligområder ikke føler sig inkluderet i det danske samfund. For at undgå at samfundet i deres optik bliver en modspiller, skal de unge have en oplevelse af at blive lyttet til og føle sig inkluderet i velfærdsstatens tilbud omkring uddannelse og beskæftigelse. Det kan bl.a. hjælpes på vej med en boligsocial indsats, der fokuserer på at engagere børnene og de unge i de problematikker, som lokalsamfundet står over for. 

Boligmanglen kan mindskes 

Langt de fleste andre af samfundets problemer vil også have gavn af i større grad at blive en del af helhedsplaner – i stedet for blot at blive behandlet isoleret. Det gælder for eksempel manglen på boliger til fornuftige priser i vores større byer. 

Det er ingen hemmelighed, at især København og Aarhus her er oppe imod et strukturelt problem, da alle prognoser peger på, at tilflytningen vil fortsætte, og flere børnefamilier vil blive boende. I København viser kommunens seneste befolkningsprognose fra marts 2017, at de nu 600.000 københavnere vil blive tæt på 800.000 i 2040. Frem mod 2040 er der planlagt boliger til næsten halvdelen af disse mennesker i Ørestaden, Nordhavnen og andre nye kvarterer - men så mangler der cirka 100.000. Priserne på ejerlejligheder i København er ifølge Danmarks Statistik og Realkreditrådet steget med mere end 50 procent på blot fem år, og i Aarhus har man oplevet næsten samme stigningstakt. Her forventes en næsten tilsvarende befolkningsudvikling – på godt 10 procent flere borgere hvert tiår – og også i Aarhus er der langt fra planlagt nok boligudbygning. 

Denne boligmangel kan naturligvis ikke løses alene ved hjælp af renovering af boligområder som Gellerup. Men man kan komme godt på vej. 

Et andet effektivt tiltag er byggeri på nye områder af byen. I København afventer vi beslutningen om, hvilken del af Amager Fælled man vil bygge nyt på. Boligselskaber har allerede vist stor interesse for at bygge de 25 procent af boligerne, der ifølge planerne skal være almennyttige, det vil sige til relativt billig husleje. Også Refshaleøen kan blive centrum for en storstilet udbygning med boliger og erhverv. Det kunne ske som led i bygningen af en havnetunnel fra Nordhavn via Refshaleøen til Amager, der vil aflaste trafikken i indre by markant ved at lede den tunge lastbiltrafik og bolig-arbejdsplads-trafikken udenom byen. Den kunne omfatte nye kunstige øer og halvøer, der kan bygges med overskudsjord fra metrobyggeriet – og som også kan medvirke til at skabe den nødvendige klimasikring mod stormfloder. For igen at løse flere problemer på én gang. 

En mere indirekte løsning på manglen på billigere boliger i byerne vil være at gøre det lettere at komme ud til de steder, hvor de billige boliger er i dag. Med en sammenhængende infrastruktur der forbedrer mulighederne for at komme til og fra byen, vil det blive nemmere at pendle fra forstæderne og til arbejdspladserne i f.eks. København og Aarhus. Boliger til fornuftige priser er i øvrigt også noget, som borgerne i Rambølls rundspørge prioriterer højt. 

Et oplagt sted at starte er flere parkeringspladser ved stationer for S-tog og lokaltog, men en udbygning med effektive letbaner vil også kunne skabe mere sammenhængskraft i flere af Danmarks største byer. Det er jo blandt andet det, vi ser med Letbanen i Aarhus, som nu - efter lidt ekstra ventetid - er i drift. 

Sammenhængende infrastruktur er et af de væsentlige fokusområder for eksempelvis Business Region Aarhus som ser både udbygningen af den østjyske motorvej, sammenhængende kollektiv trafik og smarte teknologier til at optimere og informere brugerne af mobilitetssystemet som afgørende for væksten i regionen. 

I det hele taget må man også på transportområdet søge at undgå enkeltstående løsninger, hvor større infrastrukturprojekter planlægges stykvis, uden tilstrækkelig tanke på de regionale, nationale og globale sammenhænge, de skal indgå i. På den måde vil man også mindske spildtiden i trafikken, der hæmmer produktivitet og konkurrencekraft – og som ifølge DI-beregninger koster samfundet mindst 13 milliarder kroner årligt. 

Ren luft kræver tværgående indsats 

Tænker man bolig- og mobilitetsudfordringerne sammen med andre områder, vil man også kunne løse en del af miljø- og klimaudfordringerne. I Rambølls rundspørge ligger ren luft øverst på listen over, hvad borgerne mener har stor eller afgørende betydning for, om en by er attraktiv, og ifølge andre undersøgelser har især ældre og andre med hjertekarsygdomme stadig ret stor risiko for at få forkortet deres liv som følge af luftforureningen. 

Der findes enkelttiltag, der vil kunne nedbringe luftforureningen – et stykke ad vejen. Københavns overborgmester Frank Jensen luftede op til kommunalvalget bl.a. et forbud mod nye dieselbiler i byens miljøzoner fra 2019, og i det omfang man kan få skrappere miljøzonekrav igennem nationalt, er det et skridt i den rigtige retning. Men man kan begynde med noget af det, kommunerne selv kan styre – det kunne eksempelvis være el-busser eller intelligente mobilitetsløsninger, der leder bilerne smidigere igennem byerne. 

Man kan også forbedre data- og informationsgrundlaget via smarte teknologier. Vi ved, at luftforureningen kan være to-fem gange lavere i baggårde og parker end ud til Københavns mest trafikerede veje, og eksperter råder for eksempel cyklister til at droppe den stærkt forurenede Nørre Søgade og cykle på den anden side af Søerne. Realtids-informationer vist på smartphones vil kunne give byens borgerne bedre viden om hvilke strækninger, de skulle undgå – og hvornår det især er vigtigt at holde vinduet mod gaden lukket. 

De problemer, som byerne står over for er dog i deres natur tværgående, og de store fremskridt får man – også på luftforurening - kun med gennemtænkte, tværgående tiltag. For eksempel er problemet med skærpede krav til dieseltrafikken generelt, at den ikke rigtig har noget alternativ i forhold til at komme rundt i København. Derfor kan der være brug for en havnetunnel fra Nordhavn via Refshaleøen til Amager – og eventuelt også en citytunnel fra Bispebuen til Amager. Så kan Danmarks mest trafikerede strækning langs Rådhuspladsen også blive aflastet. 

Byg noget bæredygtigt op 

Det er med andre ord nødvendigt for alle parter og på alle områder at tænke integreret og inddrage hinanden i løsningerne. Kun herved skaber vi intelligent fremtidens byer og kommer tættere på at opfylde borgernes ønsker til os. Et tiltag er uhyre sjældent nok. Der skal mange tiltag til. Og de skal spille sammen. 

Her er det vigtigt at understrege, at vi skal blive bedre til at samarbejde og lære af hinanden – så best practise kan fremmes. Vi ser allerede, hvordan nogle af verdens største byer (samt København) i C40-netværket samarbejder globalt om at udvikle, udveksle og iværksætte klimatilpasningsløsninger. Også i Danmark deles viden. Vi skal lade viden florere, så vi ikke behøver at opfinde flere dybe tallerkner end nødvendigt. 

I den forbindelse spiller inddragelse og ansvarliggørelse af borgerne en væsentlig rolle. Ingen tvivl om at politikere, beslutningstagere og rådgivere generelt skal prøve at inddrage viden om, hvad der virker samt involvere borgerne i beslutningsprocesserne. Men vi løser kun de udfordringer, vi står over for, hvis borgerne også selv tager et medansvar. 

Det kunne være at hjælpe med at holde grønne områder renere eller lade bilen stå ind imellem. Det kunne være at tage et socialt medansvar i folkeskolen, eller det kunne være, at de ressourcestærke aktivt medvirker til at vende de sociale dynamikker i de belastede boligområder. Hvis alle gør lidt mere, bliver det til ganske meget samlet. 
Men det starter og slutter med politikere og beslutningstagere, der har modet til at planlægge langsigtet og ikke bare vil rive ned, men også bygge noget mere bæredygtigt op. Det har vi heldigvis en god tradition for i Danmark.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918