Sådan bør kommunerne håndtere justeringerne i drikkevandsbekendtgørelsen

De danske kommuner og forsyninger skal holde tungen lige i munden, når der med nye bilag justeres i ’Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’. Her er seks konkrete anbefalinger.

Kontakt

Mette Ryom Nielsen

Mette Ryom Nielsen

Projektchef, Vand- og naturressourcer
T: +45 5161 7697
Finn Søholt Thomsen

Finn Søholt Thomsen

Ingeniør
T: +45 5161 7121
Hanne Birch Madsen

Hanne Birch Madsen

Afdelingsleder, Vand og Naturressourcer
T: 51611176
Annette Raben

Annette Raben

Afdelingsleder
T: +45 5161 8327

Af Mette Ryom Nielsen, Finn Søholt Thomsen, Hanne Birch Madsen og Annette Raben, alle fra Rambølls internationale vanddivision. 

De danske kommuner og forsyninger skal i disse år balancere på en knivsæg. På den ene side skal de honorere krav om øget effektivisering og besparelser, og på den anden side skal de sikre, at kravene honoreres uden at give køb på forsigtighedsprincipper, forsyningssikkerhed og de generelt høje danske standarder på både drikke- og spildevandsområdet. 

På drikkevandsområdet skal de aktuelt forholde sig til to nye bilag til ’Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg’; helt konkret relateret til ’vandkvalitet’ og ’miljømålinger’. Justeringerne udgør den danske fortolkning af to nye bilag til EU’s vandrammedirektiv og betyder, at det fremover primært er lovpligtigt at teste drikkevandskvaliteten gennem taphaneprøver. 

Forbrugersikkerhed i fokus 

Bilagene er gennem de seneste måneder blevet diskuteret grundigt og til tider højlydt af og i såvel vandsektoren som på politisk niveau. Men selvom diskussionerne formentlig vil fortsætte et stykke tid endnu og meningerne er delte, står kommuner og forsyninger nu med ansvaret for at få det hele til at fungere i praksis. Derfor kommer her en række håndfaste anbefalinger, som især kommuner bør forholde sig til – med fortsat høj forsyningssikkerhed som det helt centrale omdrejningspunkt. 

1. Helt overordnet bør kommunerne sikre sig, at der udarbejdes solide DDS-strategier (Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed) som indeholder relevante analyseplaner for alle vandværker, store som små. Nu, hvor primært kun taphaneanalyser er lovpligtige, kan særligt de mindste værker ’fristes’ til kun at udføre disse. Men al erfaring viser, at taphaneanalyser alene ikke er fyldestgørende, og derfor bør kommunerne fastholde, at der fortsat også foretages analyser på værkerne for at opretholde forsyningssikkerheden. Taphaneanalyser giver ikke et klart billede af, hvilken vandkvalitet der helt præcist leveres fra vandværkets side og desuden er det vigtigt fortsat at holde øje med, at vandkvaliteten ikke forringes i grundvandsmagasinerne og at vandbehandlingen på vandværket fungerer tilfredsstillende. 

2. I analyseplanerne bør det sikres, at der er samtidighed mellem prøver foretaget på henholdsvis værkerne og hos forbrugerne, så man får et helt klart billede af, hvad der sker med vandet i ledningsnettet. Det er vigtigt, da især den bakteriologiske kontrol er påvirket af vandets vej gennem nettet. 

3. Vandanalyser giver først og fremmest viden om den aktuelle vandkvalitet. Men vandkvalitetens udvikling over tid kan indeholde meget nyttige informationer om forureninger af grundvandet eller påvirkninger på vandbehandlingsanlæggene. Og jo før sådanne forhold opdages, desto billigere og hurtigere kan problemerne ofte løses af vandforsyningerne. Derfor anbefaler Rambøll, at vandforsyningerne bliver mødt med krav om at vurdere tidslige udviklinger i vandkvaliteten, f.eks. ved årlige rapporter for udvalgte parametre. 

4. Kommunerne bør desuden sikre sig, at der tages såkaldte flosprøver hos forbrugerne. Ved flosprøver lader man vandet rinde til temperaturen er stabil. Det giver en bedre fornemmelse af kvaliteten af den vand, der leveres fra værkerne, fordi vandet så ikke længere i samme grad er påvirket af rørene i ejendommen. 

5. Kommunerne bør også opfordre vandværkerne til, at der i højere grad foretages bakteriologiske prøver lige efter et skybrud eller kraftige regnskyl. Særligt i løbet af denne sommer observerede vi et højere antal kogeanbefalinger end normalt, og mange af disse lå i direkte forlængelse af intensive regnhændelser. Det kan være praktisk vanskeligt at få gjort prøvetagningen så fleksibel, at dette kan lade sig gøre, men vi vil alligevel opfordre til at gøre et forsøg for – igen – at sikre så høj forbrugersikkerhed som muligt. 

6. Ændringerne i bekendtgørelsen lægger op til, at der primært analyseres for de for vandværket aktuelle vandkvalitetsparametre. For at kunne fastlægge disse parametre kræves indgående kendskab til områdets geologi, hydrogeologi, naturlige vandkemi, lokale forureningskilder samt aktuelle og historiske aktiviteter med forureningsrisiko. Denne viden er ikke samlet ét sted, men er som regel spredt mellem kommune, region, stat og private aktører. Derfor anbefaler Rambøll, at vandforsyningerne søger rådgivning til at få identificeret de relevante parametre og også husker at sikre sig mod uventede overraskelser med f.eks. fund af pesticider eller kloredede opløsningsmidler ved at inddrage parametre, som ikke er påvist i dag, men som kan være på vej mod boringerne i grundvandsmagasinerne. 

Uden en ren vandressource kan vandforsyningen ikke opretholdes med simpel og billig vandbehandling. Det er derfor vigtigt fortsat at overvåge vandkvaliteten i indvindingsboringer, eventuelt suppleret med vandanalyser i monitoreringsboringer i indvindingsoplandet. 

Det er naturligvis ikke gratis at udføre disse anbefalinger i praksis, men vi mener klart at omkostningerne vil kunne holdes inden for rimelighedens og realiteternes grænser.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918