Fremtidssikret nedsivning af regnvand

Naturlig nedsivning er blevet et centralt omdrejningspunkt i mange kommuners klimatilpasningsplaner. Udover at aflaste kloakkerne, bidrager metoden også til at skabe nye, attraktive 'blågrønne' naturoaser i byerne. Det er dog vigtigt at tænke løsningerne godt igennem, så man sikrer, at der er plads nok til det nedsivende vand, og at det ikke påvirker grundvandskvaliteten negativt.

Kontakt

Charlotte Schow

Chefkonsulent og projektleder, Forsyning og Klimatilpasning
T: +45 51615924
Johanne Urup

Johanne Urup

Geolog/projektleder, Vand og Råstoffer
T: +45 5161 8829

Joakim Hollenbo Westergaard

Senior geofysiker og geolog, Vand og Naturressourcer
Oprindelig bragt i DanskVand, April 2016.

Af Charlotte Sinkbæk Schow, Joakim Hollenbo Westergaard og Johanne Urup, Rambøll

 
Fremtidens klimaændringer betyder, at de nuværende kloakker i fremtiden ikke kan holde skansen. Forsyningerne står over for at skulle opgradere størstedelen af deres kloakledninger over de næste årtier, medmindre at de reducerer de regnvandsmængder, der ledes til afløbssystemerne. 
 
Frakobling og nedsivning af regnvand er derfor blevet et vigtigt virkemiddel i mange forsyninger. Men før vi nedsiver regnvand i blinde, skal vi sikre os en fremtidssikret nedsivning af regnvand.
 

Risiko for stigende grundvandsspejl

Når vi pludselig frakobler regnvand og nedsiver det i områder, hvor vi i dag leder store dele af regnvandet til kloakken, ændrer vi på vandbalancen. De øgede nedbørsmængder, der nedsives, kan resultere i stigende grundvandsspejl. Om grundvandsspejlet vil stige, afhænger af den lokale geologi og grundvandsmagasinernes opbygning.
 
Når vi vælger at nedsive i et område, skal vi derfor sikre os, at grundvandsspejlet ikke stiger til et niveau, hvor nedsivning ikke er mulig i fremtiden pga. klimaændringer og øget nedsivning.
 
Samtidig ønsker vi at placere nedsivningsanlæggene lokalt, dér hvor nedsivningsevnen er bedst. Det betyder, at nedsivningsanlæggene skal være så små som muligt eller etableres med størst mulige indbyggede sikkerhed. Det giver fordele både på anlægs- og driftsudgifter og i forhold til klimasikring af området. 
 

Gladsaxe er på forkant

Gladsaxe Kommune er én af de kommuner, der har været på forkant med at tænke hele vejen rundt i nedsivningsøjemed. Det skyldes blandt andet, at kommunens incitamentsordning til LAR (Lokal Afledning af Regnvand) viste sig så succesfuld, at den på et tidspunkt var medvirkende til, at grundvandsspejlet flere steder i kommunen stod for højt.
 
På den baggrund bidrog blandt andre Rambøll med at etablere en detaljeret hydrologisk model og gennemgå de geologiske og forureningsmæssige forhold. Ved at gennemføre forskellige scenarier med den hydrologiske model har det være muligt at undersøge effekten af forskellige nedsivnings- og afkoblingsscenarier og at inkludere effekten af de fremtidige klimaændringer på grundvandsstanden. Disse undersøgelser er mundet ud i et kort, hvor viden fra de forskellige undersøgelser er koblet sammen til et overbliksbillede af, hvorledes nedsivningsmulighederne er i kommunen. Kortet gør det muligt at identificere områder, hvor det giver bedst mening at nedsive regnvand eller hvor der i stedet bør vælges metoder med en høj grad af fordampning. 
 
På baggrund af udfordringerne med forhøjet grundvandsspejl forholder kommunen sig nu meget nøje til denne risiko, når den udsteder nye tilladelser til nedsivning af regnvand. Og for at beskytte grundvandet mest muligt stiller kommunen også vilkår i nedsivningstilladelser til kvaliteten af det vand, der nedsives, og sætter i nogle tilfælde også vilkår om monitering af vandkvalitet og vandspejl i forhold til nedsivningsanlægget.
 
Desuden kortlægger Gladsaxe Kommune løbende kloridindholdet i grundvandet. Denne viden er med til at klarlægge, om og hvor en øget nedsivning af vand med vejsalt potentielt kan true grundvandets kvalitet. Denne viden skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for nedsivning af vand fra veje og parkeringspladser og til fremtidig kontrol af, om de respektive LAR-løsninger øger grundvandets kloridindhold utilsigtet.
 

Korlægning af de øvre jordlag

Hvad kan man helt konkret gøre for at kortlægge nedsivningskapaciteten i et område og sikre, at grundvandskvaliteten holdes intakt? Vi anbefaler i stadig flere tilfælde, at forskellige fysiske nedsivningstests suppleres med detaljeret kortlægning af de øvre jordlag til grund for nedsivningsprojekterne i det pågældende område. 
 
Hos Rambøll anvender vi ofte den geofysiske metode DualEM, der betegnes som 'state of the art' inden for geofysisk udstyr, til at foretage en detaljeret kortlægning af jordens elektriske modstand. I forbindelse med databehandlingen er det muligt at beregne en decideret lagfølgetolkning af jordlagenes elektriske modstand.
Den beregnede elektriske modstand kan herefter, sammen med informationer fra boringer, relateres til en given 'lithologisk lagfølge' (altså jordlagenes fysiske bestanddele) inden for de øverste 10 meter, og dette giver et solidt, samlet indblik i områdets evne til dels at absorbere, rumme og filtrere regnvandet. Samtidigt kan man korrelere de kortlagte elektriske modstande med resultaterne fra de fysiske nedsivningstest, hvorved det er muligt at lave et fladedækkende kort over nedsivningsevnen i et område. 
 

Detaljeret datagrundlag

Dette kort vil, afhængigt af antallet af nedsivningstests, være af en detaljeringsgrad, så det er anvendeligt på matrikelniveau. Denne metodik anvendes allerede i dag for kommunerne. Hvis man samtidigt kombinerer de fladedækkende terrænnære nedsivningskort med infilutrationstests i den dybere del, f.eks. i form af slug tests, har man i kombination med DualEM et meget stærkt værktøj til at belyse områdets hydrologiske egenskaber og dermed et robust og detaljeret datagrundlag, der kan indgå i udarbejdelsen af et kort over nedsivningsmuligheder i kommunen.
 
Der kan være tilfælde, hvor undersøgelser af denne karakter nærmer sig overkill. Men i takt med, at naturlig nedsivning benyttes i stigende omfang, bør man altid anvende en helhedsorienteret tilgang til opgaverne, hvor man indsamler de nødvendige data og inddrager alle nødvendige parametre. Kun dermed sikrer man sig, at de tiltag man gør i dag, ikke kun virker nu, men også holder mange år ud i fremtiden.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918