Fremtidens mobilitet

Klumme: Transportsektoren samlet set står for en stor andel af Danmarks CO²-emissioner, og forventeligt får Danmark et krav fra EU om at nedbringe disse med knap 40 %. Teknologien giver heldigvis masser af muligheder, som måske kan løse dele af problemerne med fx emission. Men hvad med trængslen i byerne og de høje transportomkostninger på landet? Her vil den hastigt fremstormende, førerløse teknologi kunne hjælpe.

Bragt i Magasinet Deleby, udgivet af Dansk Arkitektur Center November 2016.

Kontakt

Søren Have

Managing Consultant
T: +45 5161 1845

Af Søren Have, Managing Consultant, Rambøll Management Consulting, november 2016. 

Selvom ingen kender fremtiden, er én ting sikkert; den kan påvirkes. Heldigvis. Det gælder særligt fremtidens mobilitet, hvor vi - hvis vi beslutter os for det - kan dreje udviklingen af transportsystemet i en anden retning. Med fokus på deleøkonomiens fremkomst og den teknologiske udvikling vil jeg her beskrive nogle af de overvejelser, vi som samfund med fordel kan gøre os for at designe fremtidens effektive og bæredygtige mobilitet.

Stigende udfordringer i transportsystemet

Både på landet og i byerne er der i stigende grad udfordringer med at give borgere og virksomheder den ønskede mobilitet, som skaffer de basale livsfornødenheder (såsom mad, bolig, energi, og råvarer), indtægter (såsom arbejde, arbejdskraft, og eksport) og interaktion (såsom innovation, kultur og ’det gode liv’). Udfordringerne er i deres natur geografisk forskelligartede: I byerne er problemet i høj grad trængsel og forurening, hvor udfordringen i mere tyndt befolkede områder er, at der er for få om at betale for de fælles dele af transportsystemet eksempelvis busser. Dertil kommer, at transportsektoren samlet set står for en stor andel af Danmarks CO²-emissioner, og at vi forventeligt får et krav fra EU om at nedbringe disse med knap 40 %.

Teknologien giver heldigvis masser af muligheder

Heldigvis er der allerede kendte løsninger på de nævnte udfordringer. Elbilen er nu en moden teknologi, hvor der næsten ugentligt er nyheder om, at ’de gamle’ bilproducenter nu vil  ave modeller, som er billigere end Teslas Model S men med samme eller længere rækkevidde. Andre elektriske teknologier kommer også løbende: Elcykler (både almindelige og med kabine), elektriske skateboards, busser, lastbiler osv. Dette løser dog kun emissionsudfordringerne. Hvad med trængsel i byen og omkostningerne på landet? Her vil den hastigt fremstormende førerløse teknologi muligvis kunne hjælpe.

Hvordan kan deleøkonomiske forretningsmodeller så bidrage?

Deleøkonomien forandrer allerede transportsystemetbåde på landet og i byerne. I København er der flere delebilsordninger (fx DriveNow, LetsGo og nu snart GreenMobility). Bycyklen tager for alvor fart, og nu er der også Donkey Republic, og i helelandet bruges GoMores delebils- og samkørselsordninger. Delebilsfirmaet Tadaa! har også lige åbnet den første delebilsordning i landsbyen Fynshav (Landdistrikternes fællesråd: 2016). Peer-to-peer taxi (Uber m.fl.) vinder også frem, på trods af domme for pirattaxa. Der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale i P2P taxi – også på landet. Jeg tror (og anbefaler) derfor, at der sker en ændring af taxiloven, således at følgende situation i det mindste bliver lovlig:

Efterlønner Nielsen (som gerne må arbejde et vist antal timer om året) har ikke noget særligt for en lørdag, sætter sig med avisen og checker ind på en FlexTur+ app – ‘Jeg kan tage ture mellem 10 og 14’.

Pensionist Jensen uden bil/kørekort skal til købmanden i købstaden 10 km væk, og bestiller derfor en tur på samme app. FlexTrafik sender Nielsen ud for at køre Jensen til købmanden. (Det kan evt udvides med at Nielsen får lidt for at vente og hjælpe med varerne.)

Win-win for kommunekassen og borgere.
 

Samtidigt pågår en bevægelse mod at integrere deleøkonomiske løsninger med den kollektive transport. I Nordjylland vil delebil, taxi og samkørsel eksempelvis blive integreret med Rejseplanen (Ingeniøren 2016). I København kan DriveNow delebilerne åbnes med Rejsekortet. Og der arbejdes (Movia 2016) aktuelt på at skabe én sammenhængende løsning – en såkaldt Mobility as a Service løsning – således at man i Københavnsområdet kan tegne et samlet abonnement på offentlig transport, delebiler, taxa, bycykler og på hvad der kan komme i fremtiden.

Deleøkonomi hjælper teknologi på vej

Om end teknologierne nævnt ovenfor godt kan vinde frem uden deleøkonomiske forretningsmodeller, er der mange eksempler på, hvordan en deleøkonomisk tilgang dels kan fremme selve udbredelsen dels bidrage til, at det sker på en samfundsmæssig god måde. Man ser det allerede med elbiler, som i høj grad udbredes gennem delebiler og leje/leasingbiler. Når mange har prøvet en elektrisk delebil, får de et helt andet syn på det at køre elbil. Jeg forventer også, at mange af de unge, som i stigende grad bruger de københavnske el-bycykler, i højere grad vil overveje selv at anskaffe en el-cykel, hvis de skulle flytte længere væk fra byen.

Samtidig muliggør en deleøkonomisk/P2P tilgang en meget bedre ressourceudnyttelse. Det ser vi allerede nu, og dette vil være særligt vigtigt, når de selvkørende biler kommer. Beregninger viser, at der er alverden til forskel, om de selvkørende biler vil have samme antal passagerer (ca. 1,2 i gennemsnit pt), eller om de i højere grad vil være delte - både når de er i brug og mht. ejerskab (OECD Insights 2015). Hvis de ikke er delte, vil trængslen i byerne bare vokse, hvorimod hvis de er delte (også som minibusser), kan bilparken reduceres med omkring 80%. Samtidig kan en flådestyret tilgang muliggøre hurtigere udskiftning af bilparken til løbende mere energi- og pladseffektive køretøjer.

Hvis jeg skulle give nogle afsluttende råd til beslutningstagere, ville det være:

  1. Ja, gør klar til de selvkørende biler men start med at tænke over hvilke byer og landområder de skal være med til at muliggøre.
  2. Kræv at selvkørende biler er elektriske (de kan jo selv køre hen og lade).
  3. Gør selvkørende biler billige at købe og kræv i stedet at de afregner en kørselsafgift, der varierer efter tid og sted.
  4. Understøt deleøkonomiske modeller så ressourceanvendelsen kan minimeres.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918