De offentlige bygninger har brug for førstehjælp

Klumme: Offentlige bygningers tilstand bliver ikke synliggjort i regnskabet, og skaden opdages derfor først, når regnen står ind, fortæller chefkonsulent og ekspert Kristian Buur. Han giver her sine bedste råd til at udbedre skaderne det offentlige byggeri.

Kontakt

Kristian Buur

Kristian Buur

Chefkonsulent
T: +45 5161 8318

Af Kristian Buur, Seniorkonsulent. Oprindelig bragt i Ingeniøren den 3. marts 2016

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har endnu en gang taget temperaturen på Danmarks infrastruktur og den offentlige bygningsmasse med rapporten State of the Nation. Hvad angår de offentlige bygninger, peger pilen nedad, og den er blødende rød. De offentlige bygninger er i dag så forsømte, at udgifterne til renovering beløber sig til 250-500 mia. kr., hvis de skal leve op til fremtidens krav til energi, indeklima, handicapvenlighed mm.

Ikke overraskende anser fire ud af ti borgere de kommunale bygninger for utidssvarende. Når statens anlægsramme, som kommunerne er omfattet af, samtidig bliver skåret betragteligt, så vækker det bekymring. For øjeblikket får landets kommuner to milliarder mindre til anlægsinvesteringer end i 2007.

Hvad kan vi gøre for at stoppe blødningen?

For det første er det et problem, at den offentlige regnskabsaflæggelse ikke opgør aktiver og passiver, som man gør i det private. Bygningernes tilstand bliver dermed ikke synliggjort i regnskabet, og skaden opdages først, når regnen står ind. Hvis regelsættet for regnskabsaflæggelsen blev ændret til, at f.eks. kommunerne og regionerne skulle opgøre aktiver og passiver, ville det blive tydeligt, at ‘forretningen Danmark’ er på vej ned, fordi værditabet på bygningerne er kolossalt. Det ville skabe et incitament til at vedligeholde bygningerne og fastholde deres værdi.

For det andet skal vi begynde at se på bygningernes økonomi over deres samlede levetid, så design, opførelse og drift ses i en totaløkonomisk sammenhæng. Alt for ofte bygges der ud fra et snævert budget uden hensyn til driftsudgifterne, der udgør op til 60-80 procent af en bygnings totaløkonomi set over f.eks. 50 års levetid. Kommunalpolitikerne bliver nødt til at se ud over opførelsesfasen, når der bygges nyt, så vi ikke igen om 50 står i samme situation som nu, fordi man har glemt at prioritere drifts- og vedligeholdelsesudgifterne.

For det tredje skal det offentlige sikre, at bygninger, der alligevel skal renoveres, renoveres energirigtigt, så de opfylder energikravene i BR15. Det kræver, at politikerne er indstillet på at bevilge midlerne. Vi ser desværre for ofte, at man vælger at høste de lavthængende frugter og kun energirenoverer på de tekniske installationer i stedet for på klimaskærmen (ydervægge, døre og vinduer, tag m.m.).

Ifølge Energistyrelsen anvendes mellem 30-40 procent af Danmarks samlede energiforbrug til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Langt de fleste nuværende bygninger vil også være i brug i 2050. Det er derfor vigtigt at sikre, at deres energiforbrug nedbringes. Samtidig vil energirigtig renovering forbedre indeklimaet i de offentlige bygninger. Og det er tiltrængt. Tung og dårlig luft findes nu i seks ud af ti skoler. Det viste Masseeksperimentet i 2014, hvor elever undersøgte deres indeklima i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival. 60 procent af klasseværelserne havde et CO2-niveau, der lå over det acceptable.

Endelig kan man gøre sig den overvejelse, om det overhovedet skal være en kerneopgave for det offentlige at drive ejendomsadministration og eje bygninger. Hvad med at få f.eks. pensionskasserne eller andre store private ejendomsinvestorer til at eje og drive bygningerne? De har midlerne og erfaringen med at udvikle ejendoms- og porteføljestrategier. En privat ejendomsinvestor vil være opsat på at drive og vedligeholde sine bygninger, så de ikke taber værdi, og det offentlige vil derfor have budgetsikkerhed og vide, hvor meget driftsudgifterne til bygninger udgør hvert eneste år.

Der er her og nu brug for et langt sejt træk, hvor det offentliges holdning til administration af samfundsværdier bundet i fast ejendom ændres radikalt. Det er også klart, at den offentlige økonomi er trængt, og at der ikke er de nødvendige økonomiske midler til investeringer i bygninger inden for nær fremtid. Derfor er der behov for at overveje alternative måder til at finansiere og organisere administration og drift af de offentlige bygninger. Der er mange steder, man kan sætte ind for at redde dem, så de får den førstehjælp, de så hårdt har brug for.

Læs FRIs rapport State of the Nation her

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417