Det geografiske landkort - delebyernes arbejde med økonomi

Den danske befolkning vokser som helhed, men den samlede udvikling dækker over forskellige situationer rundt om i landet. Nogle kommuner og byer oplever en stigende bosætning, mens andre oplever affolkning og en ændret befolkningssammensætning med flere ældre og færre børn og unge. Internt i mange kommuner flytter befolkningen rundt fra bebyggelser, landsbyer, oplandsbyer til hovedbyer. Urbaniseringen står ikke til at ændre. I nogle kommuner vil tilbagegang måske være et vilkår, mens urbaniseringen i andre kommuner og byer vil skabe andre udfordringer.


Bragt i Magasinet Deleby, udgivet af Dansk Arkitektur Center November 2016.

Kontakt

BRLA

Brian Landbo

Managing Consultant
T: +45 5161 8109

Af Brian Landbo, Managing Consultant, Rambøll Management Consulting, november 2016. 

Et bredere perspektiv på byudvikling og byplanlægning

Selv om byudvikling og byplanlægningen i de danske kommuner typisk kredser om fysiske strukturer som infrastruktur, boliger og erhvervsområder, er der i de senere år kommet mere fokus på betydningen af de sociale strukturer i byudviklingen. Dette i takt med, at man ser betydningen af det byggede miljø for udfoldelse af velfærd og bylivet; at de sociale relationer og aktiviteter, der udspiller sig i byernes rum, har enorm betydning for sammenhængskraften. Borgerens livskvalitet, engagement og deltagelse i byens liv og byen som ramme for nye relationer synes ydermere at spille en større rolle, når vi planlægger fremtidens by.

Et væsentligt aspekt i denne drejning er det aktive medborgerskab. Det handler blandt andet om muligheden for at tage medansvar for egne og andres livsvilkår samt bidrage til udviklingen af robuste lokalsamfund og fællesskaber. Det er følgelig en grundtanke, at det er vigtigt at styrke og udvikle fællesskaber. Dette gælder både for storbyen med udsatte områder og fragmenterede områder uden for bykernen, men det gælder også for landsbyerne, hvor afstanden til kommunens købsstæder og hovedby kan synes at vokse.

Deleøkonomi i by- og samfundsplanlægningen

Flere af kommunerne i Deleby-projektet ser deleøkonomi som en nytænkning af andelsbevægelsen. Nogle af kommunernes deleøkonomiske projekter og initiativer er forankrede i digitale platforme, mens andre fungerer uden. Fælles er også at perspektiverne i høj grad synes at være koncentrerede omkring det sociale og omkring mulighederne for at bidrage til udviklingen af fælleskab og kommunens byer. Det er eksempelvis tilfældet i Sønderborg Kommune, hvor forvaltningen har været aktiv i etableringen af en eldelebils-ordning, hvor borgerne i landdistrikterne får mulighed for at booke en elbil, når de har brug for det. Ordningen er et supplement til den offentlige kollektive transport og giver mulighed for at knytte borgerne i landdistrikterne tættere på kommunens købsstæder.

Det er også tilfældet i Københavns Kommune, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen har afprøvet forskellige deleøkonomiske koncepter rettet mod at skabe en levende storby i samarbejde med byens borgere, foreninger og kreative og kulturelle aktører. Eksempler herpå er naboskab på byens biblioteker og initiativet OurHub, som skaber konkrete sociale objekter (spil mv.), der skal installeres i byens parker og rum.
 
Nogle enkelte kommuner har stærkt fokus på de muligheder, deleøkonomien rummer i forhold til innovation og iværksætteri, herunder bl.a. på de finansieringsmæssige rammevilkår for iværksættere. Det er eksempelvis tilfældet i Lejre Kommune, hvor rollefordelingen mellem borgere, erhvervsliv og den kommunale forvaltning omkring deleøkonomi er helt klar. Forvaltningen indtager facilitatorrollen og arbejder fokuseret på at finde løsninger på udfordringer. Derudover er rollen at formidle løsningsmulighederne, at fortælle de gode historier, bl.a. til glæde for områdets iværksættere.

Det er også tilfældet i Middelfart Kommune, der ser deleøkonomi som en driver for den grønne omstilling. De deleøkonomiske indsatser i Middelfart Kommune er således tæt knyttet til Kommunens strategi og indsatser i forhold til grøn omstilling og grøn vækst, hvor der bl.a. er fokus på at støtte op om de virksomheder, der tør udnytte den nye grønne teknologi og herigennem skabe vækst og jobs.

Gammel vin på gamle flasker?

Som nævnt ser flere af kommunerne i Deleby-projektet deleøkonomi som en nytænkning af andelsbevægelsen. Men når deleøkonomi som begreb bliver synonym med samskabelse, medborgerskab mv., så er grænserne for deleøkonomisk-funderede projekter og initiativer ikke tydelige. Det viser sig også ved at de indsatser, som de kommunale forvaltninger kategoriserer som værende deleøkonomiske, ofte langt fra er knyttet til digitale platforme. Det viser sig også ved at kommunernes indsatser for at udvikle byrummene, fx i storbyens parker og på landsbyernes legepladser, bliver eksempler på deleøkonomisk-funderede projekter og initiativer.

Med andre ord ved vi i dag ikke nok om, hvordan deleøkonomi er koblet til by- og samfundsplanlægningen. Det deleøkonomiske begreb er endnu for svagt defineret og afgrænset i denne sammenhæng, og det er endnu uklart, hvilke konkrete deleøkonomiske redskaber og værktøjer de kommunale forvaltninger kan råde over. Derfor er det heller ikke helt klart, hvilke roller kommunerne kan indtage på det deleøkonomiske felt. Nogle af kommunerne i Deleby-projektet indtager en meget aktiv og udviklende rolle og ser deleøkonomi som nye måder at arbejde med velfærdsløsningerne på. Her kan grundtankerne i deleøkonomi og de teknologiske aspekter måske give nye og betydningsfulde velfærdsydelser for begrænsede midler. Andre kommuner er mere passive og ser deres rolle som værende understøttende og supporterende særligt, hvis en indsats kan knyttes til effektivisering og besparelser.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417