Fremtidssikrede sygehuse kræver fleksible processer

Klumme: Hvordan får vi planlagt og gennemført byggerier af sygehuse således, at de både understøtter fremtidens behandlingsformer med fokus på patientsikkerhed og en ændret plejestruktur og samtidig gør det nemt at implementere nye 'state of the art'-teknologier?

Kontakt

Anette Sebök

Anette Heidi Sebök

Afdelingsleder, Pharma, Facility Design
T: +45 5161 8415

Af Anette Heidi Sebök, arkitekt og bygherrerådgiver hos Rambøll og medlem af Byggesocietetets Sundhedsudvalg, maj 2015.

De fysiske rammer har en enorm betydning for vores adfærd – ikke mindst på hospitaler – hvor arkitektur og design spiller en langt større rolle, end mange måske tænker over i dagligdagen. Der er derfor særligt ét spørgsmål, der bør optage alle, der i disse år arbejder med design og etablering af sygehuse og sundhedsbyggerier i både ind- og udland: Hvordan får vi planlagt og gennemført byggerierne således, at de både understøtter fremtidens behandlingsformer med fokus på patientsikkerhed og en ændret plejestruktur og samtidig gør det nemt at implementere nye 'state of the art'-teknologier?

Hvad patientsikkerheden angår, har vi lige nu masser af muligheder for at gøre en helhjertet og virkningsfuld indsats for at indarbejde layout og designmæssige løsninger, som kan være med til at højne hospitalshygiejnen og understøtte de adfærdsmønstre, som kan være med til at mindske risikoen for f.eks. personoverført smitte. Vi kan eksempelvis investere i mere rengøringsvenlige materialer og designløsninger. Vi kan også redefinere den måde, tekniske anlæg bygges op – f.eks. via ventilationssystemer, som tillader, at man i højere grad kan separere og indeslutte udvalgte bygningsafsnit (operations- eller sengestuer) for desinficering eller gasning efter faciliteterne er blevet brugt på en måde, der medfører øget risiko for smitteoverførsel.     

En anden mulighed er at etablere hhv. personale- og materialesluser til f.eks. operationsstuer for at understøtte den kliniske adfærd i forbindelse med bl.a. omklædning og håndhygiejne og minimere risikoen for at sammenblande rent og urent operationsudstyr og instrumenter. Ved at designe og indrette sluser i tæt samarbejde med det kliniske personale og specialister i hygiejneadfærd og procedurer, hjælpes personalet til at udføre korrekte arbejdsrutiner og håndteringer.

Fleksible løsninger kræver fleksible projekter

Når det kommer til at udvikle design, der giver bedst mulige betingelser for implementering af fremtidens behandlingsformer og teknologi, spiller vi lidt med blind makker. Ingen af os kender jo fremtiden eller de muligheder som nye teknologier vil bibringe. Derfor vender jeg nu blikket fra konkrete løsningsforslag til at fokusere mere på vores fælles arbejdsprocesser.

For at kunne udvikle og implementere designløsninger, som for alvor understøtter og adfærdsregulerer fremtidens behandlingsforløb, metoder, teknologier og tendenser, bliver vi efter min opfattelse nødt til at sætte ind meget tidligt i projekterne. Samtidig skal prøve at undgå, at vi alt for hurtigt bliver detailorienterede. I stedet skal vi sikre, at vi ”kommer op i helikopteren”, er innovative og fremtidsorienterede, og at vi ved en holistisk tilgang får sat alle tænkelige muligheder i spil.

I øjeblikket er den generelle trend at skabe så fleksible byggerier som overhovedet muligt for netop at sikre, at anvendelse, indretning, funktionssammenhænge og arealudlæg relativt nemt kan justeres hen ad vejen og tilpasses den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling. Udfordringen er bare, at de budget- og tidsmæssige rammer for de store hospitalsprojekter ikke er lige så fleksible.

Projekterne er underlagt udbudsregulativer, byggeriets normer og krav, ufravigelige budgetter og fastlåste tidsplaner. Der er desuden fastlagt en række paradigmer og standarder for kvalitetsfondsprojekterne, som på mange måder kan være fornuftige, i den kontekst de er tænkt, men som også kan vise sig at være forældede, inden de store byggerier står færdige.

Bruger vi brugerinddragelse rigtigt?

Der er samtidig skabt en forventning om en høj grad af brugerinddragelse. Jeg er selv stor tilhænger af brugerinddragelse, men jeg er ikke sikker på, at vi altid inddrager brugerne på den rigtige måde, i det rigtige omfang og på det rigtige tidspunkt. I mange tilfælde inddrages brugerne først, når de konkrete funktioner arealmæssigt og logistisk er fastlåst. Brugerne kan således udelukkende bidrage med deres erfaringer og idéer inden for den fastlagte ramme – og her er det for sent at tænke innovativt.

Måske man i højere grad kunne have glæde af, allerede i de indledende faser, at udfolde den kreative og innovative proces til at inddrage et bredere spektrum af interessenter, og f.eks. også lade sig inspirere af andre brancher, industrier og samfundets øvrige offentlige virkefelter mv.?

Desværre er der stor risiko for, at vi både som bygherrer og rådgivere i for høj grad gør som vi plejer og benytter os af kendte løsninger. Det er ærgerligt, når vi nu har muligheden for at påvirke og imødekomme en, på mange måder, uforudsigelig fremtid.

Modsatrettede logikker

Den grundlæggende udfordring er, at vi med de store hospitalsprojekter – som er større og meget mere komplekse end vi som såvel bygherre- og rådgiverorganisationer er vant til – står over for to modsatrettede logikker:

På den ene side er vi underlagt høje krav om fremdrift i de enkelte byggeprojekter, hvilket fordrer hurtige beslutningsprocesser og afklaringer i forhold til byggeriernes fysiske udformning (herunder arkitektoniske, funktionelle og tekniske løsninger og sammenhænge). På den anden side er projekterne, qua deres størrelse og kompleksitet, så langstrakte, at det er nødvendigt at kunne holde alle bolde i luften så længe som muligt og således have mulighed for at om-disponere og indarbejde nye løsninger langt hen i processerne, for således at imødekomme ændrede behov.

Denne nød er ikke nem at knække. Toget kører med fuld damp derudaf, og der er ikke basis for en ”time out”. Man kunne dog ønske sig, at der undervejs blev prioriteret tid til at stoppe op og tænke efter. Måske der var noget, man kunne gøre bedre. De hospitaler vi bygger nu skal jo være på forkant med fremtiden og til stadighed have patienten i centrum.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918

Rambøll Olie & Gas
35128417