Det eksisterende byggeri skal hjælpe Danmark med at nå energimål

Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at en tredjedel af varmeforbruget i den danske bygningsmasse kan spares omkostningseffektivt frem mod 2050. Samtidig er der også stort potentiale i at spare på elforbruget i nyere bygninger. Det kan danske rådgivere hjælpe med.

Københavns Havn i skumringslys med Havnebadet, Islands Brygge og Kalvebod Brygge

Kontakt

Niels Henrik Radisch

Ingeniør, Byggeri
T: +45 51615754

Christoffer Borgwardt-Stampe

Fagchef, energiingeniør
T: +45 5161 6087

Af Niels Radisch, Seniorkonsulent og Christoffer Borgwardt-Stampe, Fagchef – begge fra Rambølls byggeridivision. Oprindelig bragt 25. april 2018 på Ingeniørens hjemmeside

Men det kræver, at regeringen i sit kommende oplæg til en forhåbentlig bred aftale om den danske energipolitik lægger mere vægt på eksisterende bygninger:

  • Opfølgning på nyopførte bygningers energiforbrug efter ibrugtagning
  • Større indsats inden for eksisterende byggeris energiforbrug

Særligt siden 2006 har nybyggeriet skullet opfylde stadig strengere og mere komplicerede krav. Dette har udfordret byggebranchens aktører - og har faktisk også medført et reelt lavere energiforbrug i nogle af de nyere bygninger. Men ikke i det omfang man måtte forvente.

I de ældre bygninger er der et stort potentiale for energibesparelser og effektivisering i en kombination af driftsoptimeringer og renovering/udskiftning af diverse teknik. Detaljerede analyser af energiforbrug i en række sammenlignelige kontorbygninger opført i perioden 1960-2010 viser store variationer i energiforbrugene, for el mellem 30-150 kWh per m2 og for varme 30-120 kWh per m2. Der er kun i mindre omfang gode forklaringer på de høje forbrug og derfor viser tallene et stort potentiale for at spare på energien.

Flere fjernvarmeselskaber er via de mange nye fjernaflæste målere begyndt at hjælpe forbrugerne med energistyring, hvor varmeforbruget og returtemperaturen følges systematisk. I Ørestaden har fjernvarmeselskabet, HOFOR for eksempel kortlagt varmeforbruget i en række kontorbygninger opført siden 2005. Bygningerne er altså af nyere dato og er opført efter stort set ens regler for energiforbrug. Alligevel er der bemærkelsesværdigt store forskelle i varmeforbrugene - i intervallet fra 40 og op til over 100 kWh per m2, hvor de højeste forbrug svarer til bygninger tilbage fra 1980’erne.

Rambølls hovedkontor fra 2010 ligger i dette område og er gået fra et varmeforbrug på 75 til omkring 40 kWh per m2 ved løbende optimering. Samtidig afkøles fjernvarmen med ca. 50 grader, hvilket øger den samlede effektivitet af bygning og fjernvarme og indikerer, at anlægget virker i praksis, som det var tiltænkt. Desuden er det samlede elforbrug over flere år svagt faldende, på trods af flere medarbejdere og centralisering og udbygning af serverne i bygningen. Det kan altså betale sig at gøre en løbende indsats.

For at synliggøre mulighederne for energibesparelser i eksisterende bygninger foreslår vi, at det nye energiforlig støtter op om arbejdet med en mere systematisk og grundig kortlægning af eksisterende gamle og nye bygningers el- og varmeforbrug, både per m2 og per ansat. Kortlægningen skal også forholde sig til bygningens anvendelse, så der ikke dannes vildledende nøgletal. Ved at stille veldokumenterede nøgletal til rådighed bliver alle med ansvar for en bygnings energiforbrug i stand til at sammenligne eget forbrug med de bedste inden for samme bygningskategori – såkaldt benchmarking. Det kunne være en revitalisering af det hedengangne projekt ”Best Practice” med grundig, systematisk benchmarking af kontorbygninger, som Teknologisk Institut, Rambøll m.fl.  afsluttede i 2004.

De nugældende energimærker fanger ikke det energiforbrug, der ligger uden for mærkets område – eksempelvis servere og køkkener. Det vægtede energiforbrug for Rambølls hovedkvarter er omkring tre gange højere end det energimærket viser, hvorfor en stor del af potentialet for energibesparelser eller energieffektivisering ikke synliggøres. Derfor kan benchmarks med fordel benyttes til at supplere energimærkningsordningen.

Der er tale om relativt simple tiltag, der kan implementeres med synlig effekt på kort sigt og dermed effektivt bidrage til det langsigtede mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Afslutningsvis vil vi nævne nybyggeriet - reguleret af det seneste bygningsreglement, BR18 - hvor der en bred opfattelse både hos myndigheder og i byggebranchen af, at der ikke er meget mere at hente på energibesparelseskontoen ved yderligere stramninger af reglerne - uden at det går ud over økonomi. Det er vi enige i og mener, at et nyt energiforlig skal prioritere indsatsen mere på det eksisterende byggeri og at få nybyggeriet til at fungere som tiltænkt.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918