At insistere på naturen

Hvilken rolle skal naturen spille i fremtidens byplanlægning? Signe Filskov, ph.d.-studerende hos Rambøll, argumenterer for en helhedsorienteret og integreret planlægning, hvor byen ikke eksisterer uafhængigt af naturen, men eksisterer i et samspil med den. 

Kontakt

Signe Filskov

Signe Filskov

T: +45 5161 2639

Af Signe Filskov, December 2017.

Artiklen har tidligere været bragt i Magasinet Landskab, 6 - 2017. 

Signe Filskov er ph.d.‐studerende og i samarbejde med Rambøll, Tredje Natur og Roskilde Universitet i gang med et forskningsprojekt om byens natur. Projektets formål er at skabe større indsigt i et relativt nyt, tværfagligt forskningsfelt for bynatur, hvor naturens udtryk, tjenester og systemer i højere grad tænkes sammen med byens dynamik.

”Natur! Vi er omgivet og omslynget af den – ude af stand til at træde ud af den og ude af stand til at trænge dybere ind i den. Uopfordret og uden forudgående advarsel optager den os i sin dans’ kredsløb og driver af sted med os, indtil vi udmattede falder ud af dens arm.   
  Den skaber bestandigt nye former; det, der er, var der aldrig før, det, der var, kommer ikke igen. – Alt er nyt og alligevel altid det gamle. 
  Vi lever midt i den og er fremmede for den. Den taler uophørligt med os og røber ikke sin hemmelighed for os. Vi indvirker hele tiden på den og har alligevel ingen magt over den.”  

(Anonym eller Georg Christoph Tobler eller Johann Wolfgang von Goethe, 1783)

Meget er sket siden 1783, hvor Anonym/Tobler/Goethe skrev Naturen (Die Natur) som ovenstående citat stammer fra. Alligevel synes pointerne mere aktuelle end nogensinde – især når talen falder på klimaforandringer, byplanlægning og vores natursyn. En væsentlig pointe er, at vi mennesker er en del af naturen uanset, hvordan vi vender og drejer det. Således også vores byer, hvor 70 % af jordens befolkning, ifølge FN, kommer til at bo i 2050. Det vil altså være fra byerne, at menneskers påvirkning af omgivelserne vil udspringe og blive kraftigst de næste årtier, og derfor har storbyerne også en hovedrolle i at skabe en bæredygtig udvikling og minimere presset på klima, miljø og biodiversitet. 

I erkendelse heraf er en række af verdens store byer begyndt at udvikle målrettede strategier, der kan forhindre yderligere miljøforringelser, eksempelvis København, der satser på at blive verdens første CO2-­‐neutrale hovedstad i 2025. Vigtigheden af en mere bæredygtig byudvikling er ikke til at tage fejl af, men spørgsmålet er, om ikke vi (også) har brug for at udvikle en dybere forståelse af hvad dette indebærer, og tage en demokratisk debat om, hvilke værdier, vi lægger til grund for vores byplanlægning og vælger at handle ud fra.  

Mange bestræbelser på at klimasikre vores byer med grønne arealer er præget af et enten-eller syn på natur og kultur, der ikke gør dem tilstrækkelige til at løse de miljømæssige udfordringer, byerne står overfor. Vi har i lang tid har overset, at det urbane miljø i lige så høj grad som mere rurale miljøer relaterer sig til den omgivende natur. Og at tale om by og natur som to adskilte og forskellige ting, fører, ifølge professor i filosofi og tidligere direktør for center for miljø ved Toronto Universitet, Ingrid Leman Stefanovic, til intet mindre end simplificerede abstraktioner. Dermed udfordrer professor Stefanovic den gængse forestilling om by og natur som to modstridende ting og således også den underliggende antagelse om, at urbane områder er immune overfor naturlige forstyrrelser. Det gør hun med hjælp fra flere økologer, der peger på byen som et interessant og ligeværdigt økosystem med en værdifuld biodiversitet, der på sigt kan blive afgørende for vores allesammens fremtid. 


Den uvisse fremtid

Spørgsmålet om uvished er en anden central pointe i citatet ovenfor. Vi ved ikke, hvad der kommer. Vi ved ikke for alvor, hvordan klimaforandringerne kommer til at tage sig ud i fremtiden, og hvordan de kommer til at påvirke vores samfund. Men vi ved, at det, der var, ikke kommer igen. 

Den adskillelse mellem kultur og natur, der har præget de seneste mange års byplanlægning, har vist sig ufrugtbar for udviklingen af klima-robuste byer og for graden af bæredygtighed i vores samfund generelt. For at byerne bliver i stand til ikke kun at tilpasse sig det, der er, men også det, der kommer, må vi derfor i langt højere grad forstå og forholde os til byens og naturens dynamikker på én og samme gang. Det stiller imidlertid byplanlægningen over for en række komplekse opgaver, der ikke kun udfordrer byens beslutningstagere og den måde, byplanlægningen hidtil har været tænkt og gennemført på, den fordrer også en ændret forståelse af relationen mellem by og natur. 

Byens natur har i mange år udelukkende været brugt som grøn scenografi for resten af livet i byen, og mange steder eksisterer der stadig en forestilling om (rigtig) natur som noget upåvirket af mennesker og som noget, der i hvert fald ikke eksisterer i byerne. I forlængelse heraf reduceres byens natur til blot at være velplejede parker, kortklippede fodboldbaner og velsoignerede gårdrum. Men det bringer os på afveje at tale om rigtigt og forkert natur, ligesom det kan spænde ben for en udvidet byforståelse og en konstruktiv dialog om byens og naturens samspil, som på sigt kan komme os alle sammen til gavn. 

Natursynet i byplanlægningen præger ikke alene den måde, vi oplever og anvender naturen på, men i høj grad også den måde, vi planlægger og former vores omgivelser på. Således har skiftende natursyn sat sig afgørende spor i eksempelvis planlægningen af vores rekreative anlæg og i byplanlægningen i det hele taget. Forsker i byplanlægning, Jens Schjerup Hansen, definerede i sin tid natursyn som en tidsbunden opfattelse af naturen. Denne definition peger på natursyn som et udtryk for en given tids (eller sociale gruppes) naturindsigt, altså de forestillinger om og forståelse af, hvorledes naturen kan benyttes og de værdier, der knytter sig hertil. 

Således kan natursyn forstås som det værdigrundlag, hvorudfra en bestemt epoke opfatter og fortolker naturen – en ideologi om naturens samlede beskaffenhed, der kommer til udtryk i vurderinger af, hvad der eksempelvis er smukt og grimt, nyttigt og unyttigt, naturligt og unaturligt, og om naturen er uendelig rig eller har sine begrænsninger. Vi befinder os i en tid, hvor vores økologiske livsgrundlag bliver stadig mere skrøbeligt, hvor biodiversiteten falder, og hvor flere og flere vælger at bosætte sig i byer, hvor vi oplever at blive stadig mere fremmedgjorte overfor naturen. 

Det er derfor vigtigt at få skabt en dialog om, hvad vi eksempelvis anser som smukt eller grimt, nyttigt eller unyttigt i relation til naturen og vores liv i byen. Kommunikation omkring disse ting vil åbne op for en fælles forståelse for byplanlægningens orientering, og er nødvendig for, at vi kan komme videre i en bæredygtig omstilling af vores byer og samfund. 

Fremtiden med klimaforandringer er uvis, og de langsigtede konsekvenser af klimaforandringerne kan ikke korrigeres i et snuptag. At planlægge efter en større grad af bæredygtighed og klima-robusthed  kræver derfor en langsigtethed, der står i skarp kontrast til den nuværende markedsorienterede byplanlægning. Ikke kun er klimaet langsomt omstilleligt, også samfundet og de tilknyttede samfundsmæssige praksisser kan være lang tid om at omstille sig. På samme måde tager adfærdsændringer og nye erkendelser tid. Dertil kommer politiske og økonomiske interesser, der ikke formår – eller måske ligefrem ikke ønsker – at tage højde for klimaforandringerne, hvilket er med til at gøre den politiske proces hen imod en bæredygtig omstilling langtrukken, omstændelig og utilstrækkelig. 

I feltet mellem klimaforandringer, faldende biodiversitet og global økologisk krise på den ene side og tilpasningen til sociale og økonomiske dagsordener på den anden side, eksisterer der altså nogle konfliktfyldte udfordringer som planlægningen må have for øje. En af udfordringerne er at forstå, at en ren markedsorienteret byplanlægning ikke kan realisere en bæredygtig byudvikling. 

Den er tværtimod medvirkende til at afspore den indholdsmæssige vinkel i byplanlægningen, og således synes planlægningen på nuværende tidspunkt at fungere på nogle forkerte præmisser. Nemlig kortsigtede økonomiske interesser og urbane livsformer, der er med til at diktere og opretholde en markedslogik. En logik, som i en iver efter at fremme vækst og forbrug, overser de etiske og langsigtede aspekter, der følger med den samfunds-­‐ og klimamæssige udvikling. 


Den fremmede natur

En tredje væsentlig pointe fra det indledende citat kredser om den fremmedgjorthed over for naturen, som mange mennesker i stigende grad oplever. En fremmedgjorthed, der formentlig udspringer af uvidenhed, men muligvis også af et kulturelt betinget æstetisk snæversyn såvel som etiske dilemmaer, der er større end vi magter, og som gør os blinde overfor, hvordan byen og naturen kan blive bedre til at flette fingre. 

Med et ensidigt økonomisk og nytteorienteret fokus på naturen som et redskab til at gøre byerne robuste overfor skybrud, temperaturstigninger og partikelforurening ses det ofte, at klimaprojekternes potentielle merværdi for byens rum bortfejes som overflødig glasur på kagen til fordel for mere tekniske løsninger, der skal redde byerne ud af klimakniben. 

Den slags beslutninger indebærer en nedtoning af naturens herlighedsværdi og menneskets elementære behov for noget grønt, og man nedprioriterer ganske enkelt den livskvalitet, natur i byerne kan bidrage til. En sådan instrumentalisering af vores byrum og det grønne, synes på mange måder at være et udtryk for en tabt forbindelse til naturen i og omkring os. 

Det er således min opfattelse, at byens natur kan andet og meget mere end at være et redskab til et liv i byen uden for mange chokpåvirkninger. Den kan give os en hverdagsagtig og sanselig forbindelse til naturen og en følelse af identitet og tilhørsforhold, hvorfor det er afgørende, at vi giver naturen i byen plads og kontinuitet og undgår at nedtone den merværdi som herlighedsværdi kan give, frem for at prioritere nytteværdi. 

Arkitekturen kan, i samarbejde med en langsigtet og helhedsorienteret planlægning, der har fokus på samspillet mellem by og natur, skabe rum for, at naturens dynamik kan blive et både sanseligt, pragmatisk og meningsfuldt omdrejningspunkt for livet i den tætte by. Og således har arkitekturen og byplanlægningen en stor rolle at spille i forhold til at udvikle vores fysiske omgivelser, så de afstedkommer dialog, indsigt og erkendelser i retning af en større forståelse, respekt og ydmyghed for byens sammenhæng med den omgivende natur. 


Et spadestik dybere

Klimaforandringerne er en af de helt store drivere for fremtidens samfundsudvikling, og det er afgørende, at mennesket for alvor begynder at tage ansvar for vores påvirkning af økosystemerne og dermed også for at vende udviklingen. Med størstedelen af jordens befolkning bosat i byerne i 2050 må vi til at forstå byen som et helt afgørende element i den bæredygtige samfundsudvikling. 

I vores iver efter at reducere byers CO2-­‐aftryk, opmuntre til urban gardening og i øvrigt klimatilpasse vores byrum, er der, ifølge professor Stefanovic, imidlertid fare for at overse det vigtigste i processen frem mod en mere bæredygtig byudvikling, nemlig en re-­‐positionering af fundamentale værdier, paradigmer og verdenssyn, der vil støtte op om disse initiativer på lang sigt. Og der synes således at være al mulig god grund til at tage favntag med nogle af de helt store spørgsmål, inden vi planlægger flere klimatilpassede byrum og andre miljømæssige lappeløsninger for vores samfund, der bærer præg af, at vi hele tiden er ét skridt bagefter. 

Skal vi lykkes med at udvikle bæredygtige og robuste byer, må byplanlægningens nuværende markedsorientering erstattes af en helhedsorienteret og integreret planlægning, der tager udgangspunkt i en forståelse af, at byer ikke eksisterer uafhængigt af det, vi betegner som naturen, men kun kan eksistere i et snævert samspil med den. Et sådant skift af paradigme om det værende er afgørende for en fremtidig bæredygtig udvikling af vores byer, og vi må derfor insistere på at grave et spadestik dybere og få diskuteret den rationalitet – og dermed også det natursyn – vi bygger vores samfund og byer op omkring, så vi i fællesskab kan udstikke en holdbar kurs for fremtidens bæredygtige byer.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918