Vores overforbrug kan ikke reddes med affaldssortering og genanvendelse

Vores massive overforbrug af jordens ressourcer overstiger Jordens evne til at genskabe hvad vi bruger. Vi tror, at genanvendelse løser problemerne, men det er langt fra nok. Og udfordringen bliver kun større i takt med, at vi ikke gør noget ved det. Skal vi leve bæredygtigt, skal vi gøre tingene helt anderledes. Vi har brug for en grundlæggende systemforandring af vores forbrug.

Bøger smides i container på Gentofte Genbrugsstation

Kontakt

Marianne Bigum

Marianne Bigum

Seniorkonsulent
T: +45 5161 4488

Af Marianne Bigum

Vi lever i en verden med så meget potentiale, hjem for over 7 milliarder mennesker og en natur, som gennem millioner af år har udviklet de mest unikke væsner og planter - og vi alle er indbyrdes afhængige. Men vi lever også i en verden, som menneskeheden for længst har overtaget og sørget for ikke længere er bæredygtig.

Vores levestil er ikke bæredygtig

Hver dag bruger hver enkelt af os, foruden vores vandforbrug, i gennemsnit 34 kg råmaterialer i form af fossile brændsler, malm, mineraler og biomasse. Hele 91% af vores forbrug er helt nye ressourcer, som vi udvinder af jorden, og størstedelen af det vi forbruger bliver til affald inden for bare ét år. Alle materialerne er forinden blevet forarbejdet og alt er udvundet med miljøpåvirkninger. Vores levestil er for længst holdt op med at være cirkulær, og det kræver i dag i realiteten 1,7 jordkloder at understøtte vores forbrug. 

En af løsningerne er, at vi skal blive bedre til at indsamle vores affald og genanvende langt mere, end vi gør i dag. Det er både vigtigt og nødvendigt, at ressourcer, der allerede er udvundet, skal bruges så meget som muligt og så længe som muligt. Men der skal mere til. Med det massive overforbrug af klodens ressourcer, kommer genanvendelse ikke til at være nok, for fortsætter vi med at forbruge som vi gør i dag, vil vores ressourceforbrug være fordoblet allerede i 2050. 

Hvis verden for alvor skal blive cirkulær og bæredygtig, bliver vi nødt til at bruge mindre, og det kræver en grundlæggende systemforandring af den måde, vi i dag forbruger på.

Forbrug mindre 

Vi er nødt til at stille nogle kritiske spørgsmål til det samfund, vi har skabt. Hvorfor skal vi egentlig dagligt have muligheden for at spise bananer fragtet fra Sydamerika? Hvorfor går vores nylonstrømper så nemt i stykker, når man teknisk set godt kan lave dem, så de holder for evigt? De er lavet af det samme materiale som faldskærme. Hvorfor tillades produkter, der er designet til at gå i stykker og blive til skrald indenfor et år? Hvorfor kan vi ikke købe produkter, der holder livet ud? 

I en tid hvor økonomer insisterer på, at de to minutter folk bruger på af sortere deres affald, skal tælles med som en samfundsøkonomisk udgift, som skal holdes op imod den miljømæssige gevinst – bør vi så ikke også værdisætte den tid, det tager folk igen at rende i Magasin eller i Brugsen for at købe nye nylonstrømper?

Måske er der endda nogle unødvendige ting vi simpelthen skal holde op med. Som fx tyggegummi, sugerør, parfume og duftevand. Måske skal samfundet til at sætte krav til, at de ting man kan købe, har den mindst mulige miljøpåvirkning og det absolut mindste ressourcetræk. At der er nogle ting, man simpelthen ikke kan købe, når det har konsekvenser for almenvellet, selvom der både står en køber og en sælger klar.

Systemskifte og god gammeldags respekt 

Vi har brug for et systemskifte, og nye (gammeldags) forretningsmodeller. Kan I huske, at der var engang, hvor vi også havde det godt og kunne tage på skovtur med familien uden engangstallerkener og -bestik? Hvor vi godt kunne tørre op efter juniors væltede mælkeglas, uden at bruge køkkenrulle? Hvor vi fik frisk mælk hver dag, selvom den ikke kom i en engangsemballage? Vi skal til at genfinde dén gode gammeldags respekt for det, som naturen forsyner os med.

Det mest miljørigtige valg er ikke nødvendigvis det mest bekvemme eller billigste. Men vi skal turde investere i en ny cirkulær verdensøkonomi, og det vil flere og flere også gerne. En bæredygtig fremtid kan lade sig gøre med teknisk snilde, omhu, lidt personlig sparsommelighed og ikke mindst vilje. Hvis vi så også kan få et modigt politisk lederskab til at planlægge vores vej til en bæredygtig fremtid, så er vi godt på vej til at sikre, at der er nok til alle - indenfor planetens grænser.

Marianne Bigum er seniorkonsulent i Rambøll. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918