Vækst i mobilitet kræver opgradering af S-togdrift

14. maj 2018
Førerløs S-togdrift kan give bedre togbetjening uden, at det koster mere. Både antallet af tog, stabilitet og sikkerheden kan blive højnet.
S-tog i København, Danmark

S-tog i København, Danmark

Kontakt

Andreas Aslak Hansen

Senior Consultant
T: +45 5161 8332

Alex Landex

Chefkonsulent
T: +45 5161 1183

Artiklen har også været bragt i magasignet Signal

Af Michael Rothenborg 

Hovedstaden vokser, og det giver stigende pres på den kollektive trafik i hele Storkøbenhavn. Prognoserne viser, at der vil være stort behov for flere S-tog, når metroen er udbygget, og letbanen på Ring 3 er i drift – især i myldretiden. 

Det er hovedårsagen til, at førerløse S-tog vil være en fordel samfundsmæssigt, viser en analyse, som Rambøll har lavet for Transport- Bygnings- og Boligministeriet: En overgang til førerløs togdrift skaber mulighed for flere togafgange, højere punktlighed og lavere omkostninger, samt færre aflyste afgange og generelt større stabilitet. 

”Den største fordel set med passagerernes øjne vil formentlig være, at der kan køre flere tog”, siger en af analysens hovedforfattere, projektleder Andreas Aslak Hansen fra Rambøll. 

”Vi kan spare op mod 5-6 minutter ude ved hver af endestationerne – bl.a. på, at lokoføreren ikke skal vende toget”, forklarer han. 

Andreas Aslak Hansen understreger, at man ikke kan gøre noget ved flaskehalsen inde i Københavns centrum – populært kendt som ’røret’ mellem Dybbølsbro og Svanemøllen. 

”Her er der en begrænsning på antallet af tog i timen på cirka 36 efter implementeringen af det nye signalprogram. Men man kan dog alligevel øge antallet af afgange - og fremadrettet iværksætte døgndrift billigere”. 

Analysen vurderer, at den førerløse drift sammen med signalprogrammet vil betyde, at der samlet set kan køre cirka 20 procent flere tog. 

Hertil kommer, at det bliver lettere at sætte flere tog ind ved spidsbelastnings-situationer, f.eks. fodboldkampe og koncerter – i og med at det ikke længere vil kræve en lokofører til hvert tog. 

Omstilling kan højne sikkerhed 

En anden fordel vil være, at der på grund af den teknologiske udvikling kan forventes markant færre af den type problemer, som andre førerløse systemer tidligere har oplevet med detekteringssystemer. 

”Før metroen fik automatiske glasdøre, var der som bekendt problemer med, at driften kunne gå i stå, bare en avis eller lignende fløj ned på sporet. Det er ikke økonomisk hensigtsmæssigt at sætte døre på hele S-togs-nettet, men det behøver man heller ikke – for teknologien har udviklet sig betydeligt”, siger Andreas Aslak Hansen og påpeger, at der vil være gået cirka 20 år fra metroens start, til pilotprojektet på S-banen kan komme i gang i 2022. 

”Den forbedrede teknologi for både sensorer ved skinnerne og videokameraer oppe på perronerne, gør det – populært sagt – samlet set muligt at afgøre, om et fremmedlegeme på sporet er en bold eller et barn” siger Rambøll-projektlederen. 

Han tilføjer, at når overvågningssystemet detekterer fremmedlegemer og om nødvendigt foretager en nødstandsning af et tog, vil sikkerhedsniveauet på perronerne være højere end i dag, hvor en lokofører ikke nødvendigvis kan nå at bremse. Erfaringer fra andre baner med førerløs drift viser, at man med et sådant system kan opnå en sikkerhed ved perronerne, der mindst er lige så høj som ved den nuværende S-togs-drift. 

Tilbagebetaling på under 20 år 

Førerløse tog er ikke billige, men S-banen står alligevel foran en storstilet udskiftning af tog, da levetiden for de eksisterende tog udløber i årene 2026-2036. 

Samtidig indgår mulighed for automatisk drift allerede som en mulighed i det nye signalsystem, der tages i brug på S-banen i disse år. 

En overgang til førerløs togdrift kræver derfor blot ekstrainvesteringer til ændringer i infrastrukturen og ekstraomkostninger til førerløse tog – og derfor er der en god business case. 

”Ifølge analysen er tilbagebetalingstiden på under 20 år – og det er endda inden alle mobilitet- og vækstfordele er regnet med”, siger Andreas Aslak Hansen. 

Pilotfase på Ringbanen 

De udsigter var med til at gøre politikerne på Christiansborg positive over for projektet, da analysen blev præsenteret sidste sommer. 

Transportminister Ole Birk Olesen fremhævede i en pressemeddelelse bl.a., at ”automatisering af togdriften kan øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet uden at gå på kompromis med sikkerheden”. 

Køreplanen for projektet er nu, at ministeriet får gennemført en tillægsanalyse, som giver bud på, hvordan ansvar og ejerskab kan fordeles på en førerløs S-bane. Når den er på plads, kan projektet formentlig gennemføres i årene 2022-2030, hvor den første fase er en pilotfase på Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg), som er et lukket togsystem på S-banen. Når den førerløse teknologi er succesfuldt testet og implementeret på Ringbanen, kan S-banens øvrige linjer efterfølgende automatiseres, så S-banen er fuldt førerløs i år 2030.  

 

Rambøll Danmark

Rambøll Danmark
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: ramboll@ramboll.dk

CVR numre

CVR numre

Rambøll Danmark
35128417

Rambøll Energi
35128417

Rambøll Gruppen
10160669

Rambøll Management Consulting
60997918