dcsimg Rambøll får international pris for bedste topchef - Rambøll i Danmark
    
|
Jens-Peter Saul til ACE
10. november 2017

Rambøll får international pris for bedste topchef

Jens-Peter Saul har fået prisen som 'CEO of the Year, Large Firm' af brancheorganisationen Association for Consultancy and Engineering (ACE).

 

Koncernchef for Rambøll Jens-Peter Saul blev i går aftes tildelt prisen ’CEO of the Year’ af brancheorganisationen Association for Consultancy and Engineering (ACE). Det skete på konferencen European CEO Conference, som drøfter og belønner ledelse i ingeniørbranchen i Storbritannien og resten af Europa.

I en kommentar til prisen siger Jens-Peter Saul:

"Det er en stor ære for mig at modtage denne anerkendelse fra ACE, da den europæiske branche for ingeniørrådgivning omfatter nogle af de mest professionelle konsulentfirmaer i verden. Jeg ser denne pris som en stærk anerkendelse af Rambøll og mine 13.000 talentfulde og højt engagerede kolleger. Rambøll er et virkelig fantastisk firma med et stærkt formål. Hver dag føler jeg mig stolt af at arbejde for sådan en virksomhed".

Jens-Peter Saul har været administrerende direktør for Rambøll siden 2012. I løbet af den tid er virksomheden vokset mere end 50 procent og har gennemgået en betydelig internationalisering med kontorer i nu 35 lande. Rambøll er ansvarlig for storstilede og markante projekter over hele verden og anses som en global leder inden for bæredygtige løsninger.

Dommerkomiteen fra ACE begrunder prisen således:

”Vinderen har demonstreret signifikant international topledelse, og har i sine første år som CEO omdannet virksomheden til en uafhængig og succesfuld aktør på globalt plan”


Contact

Morten Peick, Group Director, Communications & Branding
Morten Peick
Senior Group Director, Communications & Branding
T+45 5161 6065
Emtp@ramboll.com